”DET 20. ÅRHUNDREDE STØRSTE EVENTYRFORTÆLLER”

Sådan står der på første side i en af de mange bøger, der gennem tiden er udgivet om tegneren Carl Barks: Manden bag onkel Joakim, Georg Gearløs og mange andre af Andebys mest kendte indbyggere.

Det er store ord, men måske er det ikke helt ved siden af?

I hvert fald ikke hvis man spørger Thomas Schrøder, der er superfan af legenden, som blev født i dag for præcis 120 år siden.

- Uden Carls Barks' enorme idérigdom og geniale tegnestil ville hele Disneys tegneserieunivers slet ikke være, hvad det er i dag, mener Thomas Schrøder.

Han er forlægger, oversætter og har både været med til at lave bogserien ’Carl Barks samlede værker’ og senest jubilæumsbogen 'Carl Barks 120 år'.

Desuden har han selv skrevet flere historier til Anders And-bladet, hvor han også fungerer som officiel Andeby-konsulent og faktatjekker.

- Jeg er en lille smule autistisk, hvad den slags angår, forklarer Thomas Schrøder, der har troldkvinden Hexia de Trick tatoveret på armen.

Hexia de Trick er blot en af de mange kendte figurer, som Carl Barks opfandt. Onkel Joakim, Bjørne-banden og Georg Gearløs er også opstået i den legendariske tegners hoved.

Men selvom Barks døde i 2001, lever hans figurer og historier i høj grad videre i dag.

Herunder fortæller superfan og Barks-ekspert Thomas Schrøder om sine 5 favorithistorier, som hver især illustrerer, hvorfor Barks var noget helt særligt.

1. Den med fortet og pusterøret: En historie man kan huske

Saneringseksperten (’Master Wrecker’), 1962

Tryk her for resumé
Anders And er nedrivningsekspert. Men da byens borgmester beder ham om at rive et gammelt fort ned, får han problemer.

Han får dog bugt med fortet ved at tage resterne af sin nedrivnings-kugle - som nu kun er på størrelses med en ært - og putte den i et sugerør. Nu puster han kuglen på et særligt udvalgt sted på fortet, og det hele styrter i havet.

Anders er byens helt, men en lille myg, som boede på fortet, er sur på ham. Da Anders skal læse adressen på det næste hus, han skal rive ned, sætter myggen sig på papiret, så et ettal ligner et syvtal, og Anders kommer til at rive Generaldirektørernes Klub ned.

Han må flygte til Antarktis, hvor han ses rive igloer ned med en issyl.

Superfan Thomas Schrøder:

”Den her historie ved jeg, at jeg læste første gang som niårig i 1981. Det kan jeg bare huske.”

”For eksempel er det jo en fantastisk idé, at Anders skal bruge den lille ært, der er tilbage af hans nedrivningskugle, til at skyde fortet i havet med. Det er sådan en ting, der sætter sig fast i hovedet.”

”Barks var simpelthen bare så stærk på så mange forskellige punkter, at slutproduktet fik en helt enormt høj kvalitet. Fra idéerne, til strukturen til teksterne til tegningerne og tegningernes fantasifuldhed."

”Rent tegneteknisk er det også værd at lægge mærke til hans nedrivningskran. Prøv at se, hvordan larvefødderne opfører sig ligesom menneskeben. Det er jo ikke bare sjovt, men også virkelig med til at understrege, hvor dygtig en nedrivningsekspert Anders er.”

”Prøv også at se, hvordan de to billeder af Anders, der bliver hyldet, ligner hinanden. Det er også et virkelig fedt greb. Først hyldes han af alle byens borgere – men efter han er flygtet til Antarktis, har han kun pingviner, der kan klappe af ham. Det er en fed lille krølle på halen, der viser tilbage til starten af historien.”

"Da Carl Barks var bedst, lavede han fuldendte historier næsten hver gang - ligesom den her. Deciderede evergreens.”

2. Den med Højben og Anders' væddemål: Humor i hver eneste streg

Kæphøje krystere (’Wintertime Wager’), 1948

Tryk her for resumé
Anders har en varm sommerdag pralet med, at han kan gå i vandet på alle tider af året.

En iskold vinterdag kommer fætter Højben på besøg for at få ham til at bevise det. Det lykkes ikke, og fordi Anders havde underskrevet et væddemål, må han aflevere sit hus til Højben.

Heldigvis kommer Andersine til undsætning med et stykke papir, hvor Højben har pralet med og lovet, at han sagtens kan drikke 10 liter limonade på én time.

Det kan han ikke, og Anders får sit hus igen.

Superfan Thomas Schrøder:

”Prøv at se de tegninger! De er jo helt geniale til at illustrere nogle meget genkendelige følelser. Hvem har ikke prøvet at stå foran noget råkoldt vand og forsøgt at tage sig sammen til at hoppe i?"

”Selvom Anders står på is og bliver hevet hen imod vandet af en traktor, stritter han så meget imod, at traktoren laver hjulspin. Det er en virkelig effektiv og sjov måde at illustrere Anders’ frygt for det kolde vand.”

”Barks havde simpelthen humor i sin streg – og i hver eneste af de små idéer i løbet af historierne. Prøv at se, hvordan han tegner fætter Højben efter, han har drukket fire liter saftevand. Det er sgu sjovt.”

3. Den hvor de bytter ansigter: Ingen grænser for historierne

Hexias heksekunster, 1964 (‘The many faces of magica de spell’)

Tryk her for resumé
Hexia de Trick har lavet en tryllevæske, som kan få folks ansigter til at skifte til dem, de kigger på. Hexia vil sprøjte væsken på onkel Joakim og derefter afpresse ham for hans lykkemønt.

Onkel Joakim får efterretninger om Hexias plan fra sine detektiver og flygter til Ingenmandsjunglen, hvor han finder De Ansigtsløses Dal. Hexia finder ham, men ender selv med at have en af de ansigtsløse ansigter.

Rip, Rap og Rup finder ud af, at et forkert ansigt bare kan vaskes af med vand og sæbe – men det ved Hexia ikke, og hun efterlades i junglen, hvor hun febrilsk forsøger at trylle sit rigtige ansigt frem igen.

Superfan Thomas Schrøder:

”Jeg elsker Hexia."

”Det er jo også helt generelt bare genialt at opfinde en troldkvinde, for mulighederne for historier bliver uendelige, når den virkelige verdens grænser kan brydes."

"Det har virkelig været en gave til os, der senere hen har skullet lave Disney-historier.”

”Det er det samme med mange af de andre Barks-figurer. For eksempel Bjørne-banden som lidt ligesom Olsen Banden jo er enormt kreative i deres indbrudsmetoder."

"På samme måde er Georg Gearløs jo også fantastisk, fordi han kan opfinde enhver dims, som kan gøre et hvilket som helst eventyr muligt.”

”Uden de figurer, som Barks opfandt, havde Anders And-bladet og Disney-tegneserierne langt fra haft den samme succes i dag, tror jeg. De var virkelig fundamentale for hele universet.”

4. Den med de to pengebjerge: Onkel Joakim er en fantastisk hovedperson

En spændende dyst, 1958 (’The Money Champ’)

Tryk her for resumé
I historien bliver Joakim von And udfordret som verdens rigeste and af Guld-Iver Flintesten. For at afgøre dysten besluttes det, at de to skal veksle alle deres værdier til sølv-tokroner. Den, der har det højeste pengebjerg, vinder.

I løbet af dysten lader det til, at Flintestens pengebjerg er det største. Men Rip, Rap og Rup opdager, at Flintesten gør sin pengebunke større ved at puste en gigantisk ballon op inde midt i bunken.

På et tidspunkt dukker en mystisk medicinmand op, som tilbyder onkel Joakim en formindskelses-eliksir, som han kan hælde på Flintestens bunke. Joakim afviser blankt.

I stedet får Flintesten eliksiren, som han ihærdigt forsøger at hælde på Joakims bunke. Men med Anders og de tre nevøers hjælp lykkes det ikke, og Joakim vinder dysten.

Superfan Thomas Schrøder:

"På samme måde som Hexia har sin trolddom og Gearløs sine opfindelser, har onkel Joakim sine penge. Det er den karakteregenskab, som gør, at også han kan fortage sig helt fantastiske ting."

"Men Joakim har også mere end penge. Han har dybde - og det gør ham til en fantastisk hovedperson, og den vigtigste karakter Barks' har opfundet."

"Onkel Joakims langt mere komplekse baggrund og personlighed bliver ret hurtigt tydelig, efter Barks bruger ham første gang i 'Anders Ands jul på Bjørnebjerg' i 1947."

"På overfladen er han bare den sure, nærige og rige gamle onkel, men forholdsvis hurtigt finder man ud af, at der også gemmer sig både kærlighed og stærke værdier under fjerene."

"Det med værdierne bliver blandt andet tydeligt i denne her historie, hvor Joakim kæmper mod Guld-Iver Flintesten - en anden rigmand, som ikke har nogen problemer med at snyde for at vinde."

"Joakim er bestemt ikke altid særligt sympatisk. Han betaler Anders og ungerne en ussel løn for at hjælpe sig og slås som et lille barn med Guld-Iver Flintesten. Men han er kommet ærligt til sine penge. Det er der ingen tvivl om efter denne historie.”

”I historien her finder vi også en af de helt legendariske store ruder, som Barks benyttede sig af, når der skete noget centralt i historierne. Eksplosionen under Flintestens penge ser jo virkelig fantastisk ud. Det ligner jo en vulkan. Meget imponerende rent tegneteknisk.”

”Til sidst i historien vinder Joakim ved at have 20 liter sølv-tokroner mere end Flintesten. Præcis det samme som Flintesten betalte for formindskelses-eliksiren."

"Det er jo sjovt og er med til at understrege Joakims værdisæt: ærlighed varer længst.”

5. Den med de firkantede æg: En episk fortælling

De firkantede æg fra Peru, 1949 ('Lost in the Andes!')

Tryk her for resumé
Under sit arbejde som fjerdeassistent på Andeby Museum opdager Anders, at nogle firkantede sten i virkeligheden er æg.

Nogle rige æggeproducenter ser store penge i de firkantede æg og sender en ekspedition afsted for at finde deres oprindelse.

På turen får det meste af besætningen firkantet tarmslyng af at spise en omelet lavet af de gamle æg – undtagen Anders And og hans nevøer. Derfor bliver det dem alene, som skal fortsætte ekspeditionen.

Efter store strabadser finder de endelig frem til den skjulte by Usleravnekrog, hvor alt er firkantet. Indbyggerne er enormt flinke – men da ungerne kommer til at blæse en rund tyggegummiboble, får de problemer. Det er nemlig forbudt at skabe runde ting, men ungerne slipper for straf, da det med lidt snydetricks lykkes dem at blæse firkantede tyggegummibobler.

Anders og ungerne får lov til at tage nogle af byens firkantede høns med hjem, så de kan lægge æg. Men tilbage i Andeby opdager de, at de har fået to haner med hjem.

Superfan Thomas Schrøder:

”Det her er nok den mest legendariske og kendte af Barks’ historier. Den er et fantastisk eksempel på, hvordan han også i høj grad formåede at lave de helt lange, episke fortællinger.”

"Rent tegneteknisk er den jo også et mesterværk."

”For eksempel leder ænderne på et tidspunkt efter den skjulte by med de firkantede høns, og næsten to hele sider foregår i en tyk tåge. Hverken ænder eller læsere kan se noget som helst."

"Alligevel er det virkelig spændende, og de slørede tegninger gør afsløringen af den skjulte by Usleravnekrog endnu mere fantastisk.”

”Afsløringen af byen sker med en af Barks kendte, store ruder, hvor der virkelig er skruet op for detaljerne og det storslåede."

"Når der virkelig skete noget fantastisk i hans historier, kom der ofte sådan en stor rude. De er jo nærmest små kunstværker i sig selv.”

"Men før Barks kunne lave sin kunst, udførte han i mange år hårdt manuelt arbejde - blandt andet som hønsefarmer."

"Det var faktisk først i en ret sen alder, han rigtigt fik succes med tegneserie-karrieren."

”Derfor havde Barks faktisk aldrig rigtigt selv været ude at rejse og se verden. Alligevel foregik mange af hans eventyr under fremmede himmelstrøg - som for eksempel her i Peru. Det, han vidste om andre lande, fandt han i opslagsbøger.”

"Alligevel føles historierne personlige, fordi han ofte brugte sine egne livserfaringer og oplevelser. Det har helt sikkert været med til at give dem det unikke Barks'ke særpræg."

"Til sidst i 'De firkantede æg fra Peru' kan man i et sjældent øjeblik se lidt af det personlige, efter Anders og ungerne på deres hjemrejse har kæmpet sig igennem den tykke tåge. De er helt udkørte og deres tøj er laset, og her - imellem alt det vilde og sjove - tænker de lidt over livet, og hvad det vil sige at være lykkelig."

"Barks måtte kæmpe hårdt for at opnå den succes, han endte med at have - og den kamp gennemgår hans karakterer på en eller anden måde i hver eneste historie."

Credit


Tekst, animationer og opsætning: Søren Andlager Ditlevsen

Tegninger: Carl Barks. Bragt med tilladelse fra Egmont. Alle rettigheder tilhører © Disney/Story House Egmont.

Grafisk bearbejdelse af portrætfotos: Oliver Seppo

Programmerings-support: Mathis Duus

Afdeling: DR Ung Digital

Redaktør: Marie Søndergaard

Tak til: Barks-ekspert Thomas Schrøder samt Svend Skytte, redaktør på Anders And-bladet

Kilder: Barks-ekspert Thomas Schrøder samt bogen 'Carl Barks 120 år' fra Story House Egmont. Desuden de leksikale sider Donaldduck.fandom.com og ComicWiki.dk.