8 vendepunkter for danskernes tro

For 1000 år siden gjorde kristendommen sit indtog i Danmark. Siden da har danskernes tro ændret og udviklet sig flere gange.

8 vendepunkter for danskernes tro

For 1000 år siden gjorde kristendommen sit indtog i Danmark. Siden da har danskernes tro ændret og udviklet sig flere gange.

  • Af Karen Lerbech
  • 31. okt. 2017
Scroll for at læse

Kristendommen er en del af de sidste 1000 års danmarkshistorie, og selv i dag finder man en Kristus-figur på første side af det danske pas og et kors i midten af Dannebrog.

For 500 år siden startede munken Martin Luther reformationen i Tyskland, og da reformationens tanker nåede Danmark få år senere, førte de til et af de største religiøse brud i danmarkshistorien.

Historien om kristendommen i Danmark er både en historie om konge, kirke og magt såvel som en historie om Danmark og danskerne i bevægelse og fortsat udvikling.

Her er 8 af de største vendepunkter i danskernes troshistorie.

900-tallet: Danerne bliver kristne

I 900-tallet overtager Harald Blåtand tronen efter sin far, Gorm den Gamle og bliver danernes nye konge.

Kort efter Harald har sat sig på tronen, indfører han den nye religion, kristendommen, som allerede er blevet udbredt i de sydlige lande.

Men selvom Danmark nu betegnes som kristent, går der flere hundrede år før kristendommen for alvor vinder indpas hos danskerne. I lang tid dyrker man de nordiske guder side om side med den kristne Jesus.

1200-tallet: Kirkens store magt over danskernes liv

I middelalderen er kirken en magtfuld institution, der råder over store landområder og store formuer. Overalt i Danmark er små kirker skudt op, så på den måde er kirken nu også fysisk til stede blandt danskerne.

Og kirken har stor magt over danskerne i middelalderen. Kristendommen er for alvor slået igennem, og kirken har haft held med at ændre danskernes hedenske skikke til kristne højtider. Blandt andet er julen ikke længere end markering af vintersolhverv, men i stedet en fejring af Jesu fødsel.

Kirkens helt store trumf er, at det kun er gennem den, at mennesket kan opnå frelse. Kirken sidder altså med nøglen til danskernes efterliv, og det giver den en betydelig magt.

Det er kongemagten også opmærksom på. Derfor indgår kongen Valdemar den Store en alliance med kirken for derved at styrke sin egen magt.

1536: Danskerne bliver protestanter

Hertug Christian af Haderslev - den senere Christian 3. - møder munken Martin Luther i Worms i Tyskland i 1521 få år efter Luther har påbegyndt reformationen.

Christian bliver opslugt af de protestantiske ideer, som han tager med tilbage til Danmark. Han ønsker, at Danmark skal bryde med den katolske kirke i Rom, hvilket lykkes i 1536.

Danskerne er nu lutheranere. Protestanter. Det betyder blandt andet, at de ikke længere skal skrifte og betale aflad for at opnå Guds tilgivelse, så kirken mister nogen af den magt, den har haft siden middelalderen.

Med reformationen kan danskerne nu også gå i kirke og forstå, hvad der bliver sagt, for kirkesproget er ikke længere latin. Præsten prædiker på dansk og Biblen kan læses på dansk.

1700-tallet: Danskernes tro skal styrkes

I begyndelsen af 1700-tallet kommer en ny kristen retning til Danmark: Pietismen.

Pietisterne lægger vægt på, at man hele tiden har Gud i tankerne og har en høj grad af selvkontrol. Man skal arbejde hårdt og vedholdende for at ære Gud.

Den enevældige Christian 6. bestiger tronen i 1730. Han er glødende pietist, og som konge er han med til at udbrede pietismens strenge ideer om tro. Han ser det som sin opgave at sikre sig, at hele hans folk er gode og fromme kristne.

Men det er en hård kamp, for i 1700-tallet lever kristendommen side om side med folketroen, der er langt mere udskejende end den strenge, pietiske kristendom tillader.

For at styrke sit folk tro indfører Christian 6. blandt andet konfirmationen ved lov i 1736. På den måde sikrer han kristendommens hold i danskerne.

1800-tallet: Danskerne kæmper for religionsfrihed

I 1800-tallet har trangen til religionsfrihed og retten til at tænke selv vokset sig større end troskaben til enevælden. Det sætter sprækker i den danske statskirke.

I Danmark opstår der vækkelsesgrupper. Her mødes man og diskuterer Biblens ord, som man ikke mener, præsterne forkynder ordentligt.

På den måde går de vakte kristne imod kongen, der som enevældig konge både styrer staten og kirken. Sideløbende med vækkelsesgrupperne opstår nye kristne trosretninger - som for eksempel baptismen.

I samme periode fremlægger fritænkere som både filosoffen Søren Kierkegaard og præsten Nikolai Frederik Severin Grundtvig nye syn på kristendommen. Men her i begyndelsen af 1800-tallet er det stadig ikke tilladt at tro på det, man vil.

1849: Grundloven giver religionsfrihed

I første halvdel af 1800-tallet forsøger kongemagten at modkæmpe både vækkelsesgrupper og baptister. Der bliver indført tvangsdåb, men både borgere og præster nægter at følge kongens befaling. Befolkningen vil have frihed til at tro, som de vil.

Det får de, da Frederik 7. underskriver grundloven i 1849. Det betyder, at vækkelsesgrupperne og baptisterne nu kan tro på den måde, de mener er den rigtige.

Statskirken bliver en folkekirke, men selvom troen sættes fri, er der stadig forskel. I grundloven slås det nemlig fast, at den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke.

1948: Kvinder indtager prædikestolen

I starten af 1900-tallet spirer demokratiet i det danske samfund: Kvinderne er godt i gang med at tilkæmpe sig valgret, hvilket også smitter af på folkekirken: I 1903 får kvinder lov til at stemme til menighedsrådene, selvom de ikke selv må stille op. I 1915 opnår kvinderne endelig stemmeret.

Men på trods af øget ligestilling, er der stadig visse positioner, kvinder ikke må indtage. Blandt andet er præsteembedet kun for mænd.

Det vil politikeren Bodil Koch ændre på, og i 1947 fremlægger hun et forslag om, at menighedsrådene kan ansætte kvinder som præster på linje med mænd. Det sender chokbølger gennem folkekirken, fordi det indtil da været helt utænkeligt med en kvinde på prædikestolen.

1970'erne: Hippier rykker på troen

I 1970'erne bringer den nye ungdomsgeneration Østens filosofier til Danmark, og yoga, meditation og troen på reinkarnation bliver en del af danskernes trosliv.

I dag eksisterer den danske folkekirke side om side med øvrige kristne såvel som islamiske, buddhistiske og andre trossamfund, ligesom også ateistiske og humanistiske samfund vinder indpas.

Danskernes tro er blevet individualiseret, og folkekirken rummer i dag således både konservative kristne, tvivlende præster og yoga-dyrkende spiritualister.

Credit


Tekst: Karen Lerbech

Redaktør: Søren Dalager Ditlevsen

Topbillede: Collage fra DR K-serien '1000 års tro'


Kilder: Adam Bak, Martin Schwarz Lausten, Juliane Engelhart, Carsten Bach-Nielsen, Benedicte Hammer Præstholm, Tine Reeh, Peter Lüchau


Videoer er fra DRK-serien '1000 års tro' - alle seks afsnit kan ses på DR TV