I 1996 var chat og andre sociale aktiviteter på internettet ikke noget nyt.

E-mail havde eksisteret længe, og gennem lang tid havde de mere teknisk kyndige også både debatteret og chattet med hinanden via flere forskellige services.

Men i midten af 90’erne begynder nogle meget brugervenlige chatsteder at dukke op i Danmark.

Pludselig kunne alle danskere, der kunne finde ud af at tænde en computer og åbne en browser, også være med til at chatte.

Man behøvede typisk hverken en profil eller et særligt login. I stedet gik man bare ind på hjemmesiden, valgte et brugernavn, et ’rum’ man ville være i (som ikke var fyldt op) – og begyndte så ellers bare at chatte.

Til trods for det simple koncept fik brugerne alligevel en - for den tid - helt særlig oplevelse, fortæller Tina Thode Hougaard, der forsker i sprog og interaktion på sociale medier.

- Da jeg først begyndte at chatte, blev jeg lynhurtigt suget ind i det!

I forbindelse med sin ph.d. om webchat, som udkom i 2004, udførte Tina Thode Hougaard omfattende feltstudier i en lang række af landets mest populære digitale mødesteder.

Hun oplevede, at især det, at man var anonym, når man chattede, virkede tiltrækkende. Stort set alle havde nemlig opdigtede brugernavne.

- Det var vildt fascinerende og dragende at være i en så direkte interaktion med mennesker, man ikke anede, hvem var. Der var jo intet filter – og det var helt uforpligtende.

En af de mest populære var chatten på Forum.dk. Allerede to år efter lanceringen blev den beskrevet af Berlingske Tidende som landets ”ubetinget største”.

Forum.dk, som senere skiftede navn til Ofir.dk, ramte bredt. Der var aldersopdelte rum - og hjemmesiden tilbød blandt andet også en e-mail-service og en jobsøgemaskine. Derfor blev siden også benævnt med det nye internetord ’portal’.

Da 2D-chatten 'Højhuset' på hjemmesiden Netstationen åbnede i 1997, skilte den sig markant ud fra konkurrenterne.

Nu kunne brugerne klæde små grafiske figurer på, som de så kunne flytte rundt med i det virtuelle højhus.

For hver time, man brugte i Højhuset, tjente man en virtuel valuta kaldet monetter. Med dem kunne man købe tøj og hår til sin figur – eller tilmed en virtuel lejlighed, som kunne indrettes med møbler og andre ting. En forretningsmodel der også ses i mange onlinespil i dag.

Højhuset var egentlig bare en chat som alle de andre. Men den grafiske stil og muligheden for at personliggøre sin figur gav fornemmelsen af en ægte, alternativ virtuel virkelighed og tilføjede en helt ny dimension til måden, man interagerede på.

- Man havde jo en slags påklædningsdukke, hvilket var attraktivt for mange – men jeg oplevede, at det også fik flere af de mere erfarne chattere til at holde sig væk. De syntes måske lidt, at det var barnligt at have brug for det visuelle, siger forsker i sprog og interaktion på sociale medier Tina Thode Hougaard.

- Der var generelt en stor loyalitet over for det chatsted, man nu engang havde valgt. Var man først Forum.dk- eller Opasia-chatter, så skulle der meget til, før man skiftede, fordi der jo opstod nogle meget stærke fællesskaber de forskellige steder.

Højhuset i Netstationen.dk blev alligevel meget populært og havde også flere besøg fra kendte danskere. For eksempel var rapgruppen Malk de Koijn forbi for at chatte - og for at signere et par virtuelle sofaer, som senere blev udloddet i en konkurrence.

Netstationen.dk eksisterer faktisk endnu og har ifølge hjemmesiden selv 15.000 brugere.

Det gode skib M/S Jubii var på Chat.jubii.dk et af de mest populære danske chatsteder i starten af 00’erne. Med sin lidt mere visuelle brugerflade tilbød den et alternativ til den klassiske rent tekstbaserede chat.

På skibet kunne man gå ind i flere forskellige rum – med forskellige temaer for eksempel ’balsalen’, som ses herover.

Opførte man sig dårligt, blev man smidt ned i lasten, hvor en aldeles ubehøvlet skibsrotte-bot tog imod. I de andre rum kunne man finde andre kunstige intelligenser som for eksempel ’Poptøsen’, som charmerede flere ungersvende, der troede, hun var ægte.

Var man i det mere lumre hjørne - som mange ofte var - kunne en tur i skibets sauna være en mulighed.

Al kommunikation foregik i ét vindue, hvilket kunne gøre det lidt svært at følge med – og man skulle holde tungen lige i munden, hvis man skulle sende private beskeder, forklarer lektor Tine Thode Hougaard.

- Det blev kaldt at ’skrive i rødt’, fordi de private beskeder blev skrevet med rød skrift. Det skete indimellem, at folk fik sendt nogle ret slibrige private beskeder med sort skrift ud i fællesrummet, hvor 40 andre så kunne læse med.

Fra 1999 kunne brugerne også skrive hilsener i hinandens ’logbøger’, hvilket lidt svarer til Facebooks senere så populære ’væg’.

En IT-euforisk journalist beskrev i Berlingske Tidende i 1998 metaforisk M/S Jubii som ”synkefrit”, hvilket i princippet faktisk var korrekt. Skibet er, dog nu med nye ejere, nyt navn og i en noget anderledes version, faktisk stadig at finde oven vande i dag - selvom modersiden Jubii.dk er lukke – nu blot på Chat.lycos.dk.

Det lille program med de grønne og blå mænd i logoet kunne i midten af 00’erne findes på alle danske teenageres computere.

Det blev lanceret i 1999 og fik løbende nye funktioner, der skulle gøre den simple chatklient mere attraktiv. For eksempel opkald til mobil- og fastnettelefoner, samt videochat og multiplayer-spil.

Da MSN Messenger var på sit højeste, var der ifølge Microsofts danske teknologidirektør Ole Kjeldsen mellem 300 og 350 millioner brugere.

Messenger lukkede og slukkede endeligt i 2014 – blandt andet udkonkurreret af Facebooks messenger-funktion.

Skulle man alligevel få lyst til et nostalgisk gensyn med Messenger, er det faktisk muligt. Programmøren Jonathan Kay har nemlig lavet Messenger Reviver, der udnytter smuthuller i Messengers kode og gør det muligt at bruge programmet, selv om Microsoft har slukket deres servere.

DR skulle selvfølgelig også med på chatbølgen og tilbød i 2001 ungdomscommunity’et Dr.dk/skum. Men først i 2003, da ’Hundeparken’ blev oprettet, tog det dog for alvor fart.

Som med Netstationen.dk’s ’Højhuset’ var ’Hundeparken’ en avatarbaseret 2D-chat, men havde samtidigt også et spil-element. Ens hunde-avatar kunne tilegne sig forskellige evner og købe hatte og lignende genstande.

Da ’Hundeparken’ i 2007 ramte en million oprettede hunde, interviewede DR nogle af de unge brugere.

”Jeg har mange venner i Hundeparken(…) En af de bedste oplevelser, jeg har haft, i HP er, da jeg fik en Gladiatorhat af en veninde til min hundefødselsdag,” fortalte Astrid på 12 år.

Julie på 11 år havde også haft en mindeværdig oplevelse:

”Min bedste oplevelse i Hundeparken var, da jeg mødte en, som jeg blev venner med - senere blev vi også gift (som hunde).”

DR lukkede hundeparken i 2012 – men skulle man have lyst til igen at sniffe et par andre hunde bagi, kan man stadig gøre det via Hundeparken.net, hvor frivillige har drevet siden videre.

Myspace var en blanding af socialt medie og musikalsk opdagelse. Side om side med lækre Steffen fra parallelklassen kunne man finde Alphabeat, Red Hot Chili Peppers, Thomas Buttenschøn og alle de andre, der lå højt på hitlisterne dengang.

Succesen var enorm. Eksempelvis siger det ikke så lidt, at Myspace i 2006 overhalede Google som USA’s mest besøgte hjemmeside.

Det var også en af de mest populære sociale medier i Danmark i 00’erne – og det største i hele verden i perioden 2005-2009.

Siden gik det dog ned ad bakke. Men det sociale medie er langtfra dødt. Faktisk er der stadig omkring 50 millioner månedlige besøgende.

Det skabte stor omtale, da ’Second Life’ blev lanceret. Alene navnet virkede futuristisk og tanken om, at man kunne have et alternativt liv i et virtuelt 3D-univers, var fascinerende.

- Det anonyme element, hvor man kan påtage sig en alternativ personlighed, var stort dengang. Det var fascinerende at kunne lege med sin identitet. Det handlede om at eksperimentere, siger Tina Thode Hougaard og fortsætter:

- Det er nok også netop af-anonymiseringen af de sociale møder, der har forandret sig mest siden dengang. Jeg kan stadig huske, hvor underligt det var at skulle oprette en side, hvor man sagde, hvem man var. Det føltes nærmest kontroversielt.

Det sociale mødested virkede på mange måder som et spil, men formålet var ikke at gennemføre – men blot at være til, leve og socialisere. Som med flere af de andre avatar-baserede universer havde Second Life naturligvis også sin egen valuta kaldet Linden Dollars.

Second Life er langtfra dødt. I 2017 var der op mod 900.000 aktive brugere.

Før alle rendte rundt med et kamera i deres telefoner, havde ’Denmark By Night’ kronede dage. Fotografer blev sendt ud i nattelivet og tog billeder af fulde og glade unge mennesker, hvorefter billederne blev lagt op på siden til offentligt skue.

På den måde fortsatte festen længe efter, weekenden var overstået. I 2008 oplyste Dkbn til den hedengangne gratisavis 24timer, at de havde 500 fotografer, 700.000 brugere og godt fem millioner billeder.

Da mobilkameraerne og Facebook i 2007/2008 gjorde det muligt selv at tage billeder i nattelivet og dele dem med vennerne, fik Dkbn problemer. Koblet med finanskrisen i 2008 begyndte siden efterhånden at miste brugere og lukkede endeligt i 2013.

- I løbet af 00’erne blev det langsomt mere acceptabelt at sige, at man var social på nettet og for eksempel chattede. Tidligere havde det været forbundet med en del pinlighed for mange, fordi det typisk blev koblet med social inkompetence eller lumre hensigter, fortæller Tina Thode Hougaard og fortsætter:

- Det man kan på Facebook, altså at lave aftaler, læse nyheder og tale med ens venner, minder jo på mange måder om, hvad man kan gøre ude i den virkelige verden – og derfor blev det mere bredt accepteret.