10 ting du måske ikke vidste om WikipediaDenne Dr.dk-artikel er skrevet af Søren D. Ditlevsen

Teenagere kan nogle gange opføre sig, som om hele verden roterer om dem.

Jeg var selv ingen undtagelse.

For eksempel havde jeg i starten af 00’erne som cirka 17-årig tilsyneladende placeret mig selv så tilpas centralt i universet, at jeg mente, at det var på sin plads at oprette en Wikipedia-side om mig selv.

Og selvom jeg da både havde vundet en turnering i Rudkøbing tennisklub [Kilde mangler] og været chefredaktør på det meget seriøse tidsskrift ’TisseNyt’, var det åbenbart ikke helt nok til at retfærdiggøre en biografisk side på det dér Wikipedia.

Allerede dagen efter var min side blevet slettet af andre brugere.

Da jeg havde forladt mine teenageår og brugt opslagsværket lidt mere, begyndte jeg bedre at forstå, hvad formålet egentlig var.

Wikipedias stifter Jimmy Wales har formuleret det sådan her:

"Forestil dig en verden, hvor samtlige personer på planeten får fri adgang til summen af al menneskelig viden. Det er dét, vi er ved at gøre."

Okay, fair nok. Når man læser den storslåede vision, giver det måske meget god mening, at min side ikke helt var relevant nok.

Det var - og er - et usædvanligt ambitiøst projekt, der netop er fyldt 20 år - og dermed heller ikke er teenager mere.

Her er 10 ting, du måske ikke vidste om opslagsværket, der er blevet beskrevet som ”et af internettets syv vidundere.”

1. Det var vildt, at det var gratis

I dag er vi blevet vant til, at viden fra opslagsværker kan tilgås gratis. Men sådan var det altså ikke i starten af 90’erne.

Dengang kostede alle 30 bind af ’Lademanns Leksikon’, hvad der i dag svarer til cirka 8.000 kroner. Og ville man have fingre i alle 22 bind af ’Den store danske encyklopædi’ skulle man af med, hvad der i dag svarer til cirka 25.000 kroner.

De fysiske opslagsværker begyndte dog allerede at få skarp konkurrence, da Microsofts populære ’Encarta’-leksikon blev lanceret på cd-rom i 1993. Startprisen var, hvad der i dag svarer til 4.000 kroner. Senere kom også de danske opslagsværker på det nye smarte cd-rom-medie til markant lavere priser end deres fysiske modstykker.

I år 2000 kom Lademanns Leksikon på nettet, men der var stadig kun adgang via et abonnement til 45 kroner om måneden.

Derfor vakte gratis alternativer som Wikipedia opsigt:

”Gyldendal tør ikke placere Den Store Danske Encyklopædi på nettet, Lademann tager penge for sit online leksikon og det samme gør Brittanica. Men det betyder ikke, at man ikke kan slå op i et online leksikon ganske gratis. Wikipedia er noget så usædvanligt som et online leksikon, der er skabt efter den samme filosofi som ligger bag gratis programmer som Linux,” skrev Politiken i september 2001 under overskriften ’Gratis netleksikon i vækst’.

2. "Wiki" er et hawaiiansk ord

Wiki betyder ”hurtig” på hawaiiansk, og er også navnet på den software-teknologi, som Wikipedia gør brug af, og som gør alle besøgende i stand til at redigere alt.

Manden bag WikiWikiWeb, som softwaren mere præcist hedder, er Ward Cunningham. Han fik inspiration til navnet under et besøg på Hawaii, hvor en af de ansatte i Honolulus lufthavn havde anbefalet ham at tage ’Wiki wiki’-bussen, hvis han skulle hurtigt til en anden terminal i lufthavnen.

Navnet ’Wikipedia’ blev opfundet af en af sidens skabere Larry Sanger, som senere udtalte, at det var… ”… et fjollet navn til noget, der til at begynde med også var et ret fjollet projekt.”

3. Mislykkedes i første forsøg

I marts 2000 besluttede to fyre ved navn Jimmy Wales og Larry Sanger, at de ville lave et gratis webbaseret leksikon.

Det blev lanceret under navnet ’Nupedia’, og dets artikler skulle gennem en striks syvtrins ekspertgodkendelse før udgivelse.

Efter 18 måneder havde Nupedia dog ifølge Larry Sanger kun publiceret lidt over 20 artikler, og i 2003 blev det besluttet at lægge projektet ned.

Årsagen til lukningen er blandt andet blevet tilskrevet den omfattende godkendelseprocedure og en skrantende økonomi som følge af et stort krak på aktiemarkedet for it-aktier i perioden.

Men siden havde ikke levet forgæves.

4. Var støtteside til "rigtigt" leksikon

Under udviklingen af det mere klassiske leksikon Nupedia havde Jimmy Wales og Larry Sanger brug for et sted, hvor artiklerne til leksikonet kunne diskuteres, gennemgås og redigeres – og hvor almindelige mennesker frit kunne skrive deres egne artikler, som så senere kunne være udgangspunkt for en klassisk, ekspertverificeret leksikonartikel ovre på Nupedia.

Derfor oprettede de den 15. januar 2001 - ved hjælp af programmøren Ward Cunninghams wiki-hjemmeside-software - en støtteside til Nupedia under navnet Wikipedia.

Støttesiden skulle bare have været en udviklingsportal for indhold til Nupedia, men den blev hurtigt langt større end den side, den skulle støtte. I 2003 var der over 100.000 brugerskabte artikler fra en lang række bidragsydere fra hele verden – og engagementet fra skribenterne var stort.

Det ambitiøse mål var (og er) at samle summen af al menneskelig viden i et webbaseret, gratis opslagsværk.

Det var ikke første gang, at nogen havde forsøgt at lave et leksikon af denne type – men det var første gang, at nogen havde haft succes med det.

Ét af flere bud på, hvorfor Wikipedia lykkedes, er, at det på mange måder har form som et helt almindeligt fysisk leksikon. Tidligere forsøg havde eksperimenteret mere med formen, men genkendelsen gjorde det nemt og forståeligt, hvad der blev forventet af bidragsyderne.

5. Stifter blev højlydt kritiker


Jimmy Wales og Larry Sanger havde stiftet Nupedia og Wikipedia sammen – men i 2002 valgte Larry Sanger at forlade projektet.

Han havde været stor fortaler for den oprindelige idé, hvor Wikipedia skulle indsamle brugerskabte artikler, som så senere skulle ekspertverificeres og udgives på Nupedia. Wales mente derimod, at Wikipedia sagtens kunne stå alene.

Men Sanger mente simpelthen ikke, at Wikipedias troværdighed ville være høj nok uden en form for godkendelsesprocedure fra eksperter.

Han beskrev senere, hvordan han mente, at Wikipedia allerede i 2001 var ved at køre helt af sporet, og at siden var ved at blive overrendt af ”trolls”, ”anarkist-typer” og andre folk som ”var imod ideen om, at nogen som helst skulle have nogen form for autoritet, som andre ikke havde.”

Uenigheden mellem de to stiftere beskrives ofte som en af årsagerne til bruddet, selvom Sanger i sin offentlige opsigelse mest lagde vægt på mere praktiske årsager.

Sanger har beskrevet sig selv om en af Wikipedias største støtter, men er siden sit brud med Wikipedia ofte kommet med offentlig kritik af opslagsværkets troværdighed.

”Hvis det er muligt at gøre siden bedre, bør siden også gøres bedre,” lyder hans argumentation.

I 2006 åbnede Larry Sanger Citizendum.org, som skulle være en ekspertverificeret variant af Wikipedia, meget ligesom Nupedia. Siden er dog stort set inaktiv i dag.

Wikipedia gør i dag en del for at markere, hvor troværdig en artikel er. Opdager en bruger for eksempel, at en artikel om et firma, en person eller en organisation lugter lidt meget af reklame, gøres der opmærksom på det i en boks øverst.

Omvendt kan artikler med høj troværdighed og kvalitet blive udstyret med forskellige udmærkelser. For eksempel har den engelske side om Cleopatra fået en guldstjerne i øverste højre hjørne, der er den højeste udmærkelse en artikel kan få.

6. Æblerød kommune eksisterede over et år

Der er ofte stor og ophedet debat om Wikipedias troværdighed. Den åbenlyse fordel ved opslagsværket er, at alle kan bidrage og redigere – men præcis dette beskrives også ofte som Wikipedias mest åbenlyse ulempe.

Der er mange eksempler på, hvordan det åbne system kan blive misbrugt, men det kom blandt andet til udtryk i 2006 på Æblerød kommunes engelske Wikipedia-side.

Siden havde eksisteret siden 2004 og man kunne blandt andet læse om bodegaen ’Olga Hjuldamper’, samt andre praktiske facts:

“Æblerød is a municipality in west Denmark, in the county of Ringkøbing on the peninsula of Jutland. The municipality covers an area of 688 km², and has a total population of 10210.”

Men Æblerød kommune var aldeles fiktiv, viste det sig. Det var et fupnummer udført af nogle studerende til en universitetsopgave, der skulle illustrere problemet med troværdighed på internettet.

Beskrivelsen af den lille kommune var også blevet oversat, så den også kunne læses på den portugisiske Wikipedia.

Stuntet fik blandt andet opmærksomhed i Politiken, som beskrev fupnummeret som et ”…levende eksempel på, hvorfor kritikere angriber Wikipedia, som var det Satans værk. Hvad er et leksikon med millioner af fakta værd, hvis blot nogle få af dem er det rene fup?”

Som med mange andre falske, fejlagtige eller misvisende oplysninger, der sniger sig ind i det gigantiske opslagsværk, blev denne fejl opdaget og rettet af Wikipedias brugere.

Og dette er typisk også netop argumentet for, at Wikipedias troværdighed faktisk er ganske høj: At mængden af brugere, der arbejder for, at Wikipedia skal være korrekt og neutralt, er langt større, end dem der ikke ønsker det.

Eller som Politikens artikel om Æblerød formulerede det: ”Wikipedia er de mange kokke, der alligevel ikke fordærver maden.”

7. Mest om mænd, mest af mænd

I 2018 viste en undersøgelse, at kun omkring 18 procent af biografierne på den engelske Wikipedia handlede om kvinder. I 2019 tydede en gennemgang på, at tallet for den danske Wikipedia var stort set det samme.

Tallet var dog en del mindre for blot få år siden, hvilket blandt andet skyldes en målrettet indsats fra projektet Women in Red, som forsøger at få flere kvindelige biografier ind på Wikipedia. I Danmark blev et lignende projekt søsat sidste år under hashtagget #flerekvinderpåwiki.

Mænd er også overrepræsenteret blandt dem, der skriver på Wikipedia. Eksempelvis indikerede denne internationale undersøgelse i 2018, at cirka 90 procent var mænd.

8. Én person, tre millioner redigeringer

Amerikanske Steven Pruitt er lidt af en berømthed på Wikipedia, hvor han har tilføjet 35.000 artikler – og redigeret artikler omkring tre millioner gange.

Han har været med siden 2004 og bruger over 20 timer om ugen på sin hobby, der i 2017 fik ham ind på Time Magazines liste over de 25 mest indflydelsesrige mennesker på internettet.

Pruitt er i sine mange år på Wikipedia stødt på en del vanvittige tekster, som han været nødt til at rydde op i eller slette. Men nogle af de mest vanvittige har han gemt på sin brugerside.

For eksempel var der på den engelske Wikipedia-side om de mytiske væsener "gnomer" – blevet tilføjet et langt afsnit, som beskrev hvordan disse små nisselignende væsener bor inde a stort set al moderne teknologi – og at det er dem, der får dem til at fungere.

9. Stifter er ikke milliardær

Hvis man kigger på listen over de mest besøgte hjemmesider i 2020, finder man giganter som Facebook, Twitter, Amazon og YouTube. Firmaer stiftet af folk, som i dag er milliardærer. Men på listen er også Wikipedia – og i toppen sidder Jimmy Wales, som langtfra er milliardær.

Det skyldes, at Wikipedia ejes af The Wikimedia Foundation, som er en non-profit organisation. Der er ingen reklamer eller medlemsgebyrer og alle indtægter kommer fra donationer.

Skulle der alligevel være et overskud - hvilket der har været i de seneste år - sker der groft sagt det, at pengene kommer ind på en konto, som der kun må hæves fra, hvis Wikipedia i fremtiden skulle have år med underskud.

Wikimedia Foundation oplyser, at de har penge nok stående til cirka 19 måneders drift.

10. Konkurrence om sidste artikel

En af de tidligste artikler på Wikipedia handlede af en eller anden årsag om kvindelige tennisspillere.

Men hvad med den allersidste artikel på Wikipedia? Hvad bliver titlen på den?

Det spørgsmål hygger Wikipedianerne sig med i en gættekonkurrence, som altså først slutter, når Wikipedia en dag lukker.

Blandt budene er 'Derfor vandt zombierne', 'Branden i Wikipedias serverrum år 2100' og den lidt for aktuelle 'Pandemien i år 2047'.

Denne Dr.dk-artikel blev senest ændret den 15. januar 2020 af Søren Dalager Ditlevsen (Tekst), Jesper Winther (Programmering) og Yana Yun Lin (Grafik)