Sådan ser verden ud med en babys øjne

Nyfødte børn har svært ved at se. Men deres syn bliver meget bedre i løbet af seks måneder. Se her, hvordan det ser ud.

Sådan ser verden ud med en babys øjne

Nyfødte børn har svært ved at se. Men deres syn bliver meget bedre i løbet af seks måneder. Se her, hvordan det ser ud.

Scroll for at læse

En baby kan ikke træne sin synssans inde i livmoderen, fordi det er mørkt.

Derfor kan en nyfødt baby næsten ikke se, når den første gang åbner sine øjne. Verden ser meget sløret ud for babyen. Men babyen lærer hurtigt at se.

I denne artikel får du en fornemmelse af, hvordan verden ser ud med en babys øjne. Billederne er lavet med hjælp fra et digitalt værktøj, som er lavet af professor Alex Wade fra University of York.

Når babyen er nyfødt

Verden ser meget uskarp ud for en nyfødt baby. Faktisk er skarpheden i nyfødtes øjne cirka 30 til 40 gange dårligere end voksnes.

Det siger Peter Krøjgaard, som er professor i udviklingspsykologi ved Aarhus Universitet.

Han siger også, at babyer ikke kan fokusere, fordi deres muskler i øjnene først skal trænes til det.

Babyen kan se forskel på grå farver og stærke farver. Stærke farver kan være en skarp rød eller gul, siger Peter Krøjgaard.

Når babyen er et par uger gammel

I løbet af de første uger kan babyen se lidt mere skarpt. Derfor kan babyen se flere former.

- Hun kan muligvis se næse og øjne i ansigter, der er tæt på hende. Og hun begynder at se farver som rød og grøn, siger Alex Wade.

Jo lysere og skarpere farverne er, des nemmere har babyen ved at se dem, siger han.

Når babyen er to måneder gammel

Når babyen er to måneder gammel, kan babyen fokusere næsten lige så godt som en voksen. Og babyen kan nu se mange forskellige farver.

Peter Krøjgaard siger, at babyen dog kun kan skelne imellem de såkaldte fokal-farver, der er skarpe og tydelige farver.

Derfor er der stadig en del mellem-farver, som babyen endnu ikke kan skelne imellem, siger Peter Krøjgaard.

Når babyen er fire måneder gammel

Når babyen er blevet fire måneder gammel, kan babyen bedre skelne mellem den samme farve, selvom lyset ændrer sig.

Babyen kan også se mere skarpt, og babyens syn minder nu mere om en voksens syn.

Men babyen har dog stadig svært ved at se, hvor langt væk ting er i forhold til hinanden, siger Alex Wade.

Når babyen er seks måneder gammel

Når en baby er et halvt år gammel, ser den meget bedre end en nyfødt.

- Der sker kolossalt meget på de første seks måneder. Nogle mener, at babyen næsten ser ligeså godt som en voksen, siger Peter Krøjgaard.

Både Alex Wade og Peter Krøjgaard siger dog, at der kan gå flere år, før dybden i babyens syn er lige så god som hos voksne.

Du kan selv prøve med et billede

Professor Alex Wade har været med til at udvikle det digitale værktøj Tiny Eyes, som vi har brugt i denne artikel. Du kan selv prøve værktøjet herunder.

Tiny Eyes bygger på videnskabelige undersøgelser. Men Tiny Eyes er kun forskernes bedste gæt på, hvordan babyens verden ser ud.

Synssansen udvikler sig nemlig forskelligt fra person til person. Og der er mange ting, som har betydning for, hvordan en baby ser verden.

Klik her for at prøve selv.


Credit


Illustrationer: Solvej Nygaard Gregersen

Original tekst: Allan Nisgaard

Redigeret af: Anders Topp Thomsen

Kilde: Professor fra University of York, Alex Wade