Interaktiv

BILLEDSERIE: Sådan ser vores livsvigtige bakterier ud

Vi forbinder ofte bakterier med sygdom, men faktisk kan vi slet ikke leve uden dem. Rul ned og se de bakterier, der hjælper os.

Scroll for at læse

Vi er dybt afhængige af bakterier. De små encellede organismer er livsvigtige for os - og faktisk har vi mennesker ti gange flere bakterier i kroppen, end vi har celler.

Så går du rundt og er en lille smule bange for bakterier, er det nu, du skal spidse ører. Der er nemlig langt flere godsindede end der er ondsindede - eller patogene - bakterier.

Med hjælp fra adjunkt i bioteknologi ved Aalborg Universitet, Morten Simonsen Dueholm, har vi groet en række af de hjælpsomme små bakterier, så du kan se, hvordan de ser ud, og hvad de hjælper os med.

Dyrkning af bakterier fra aktivt slam.

Det er ikke kun i kroppen, at bakterierne hjælper os. De er hovedperson i en lang række industrielle processer såsom fremstilling af biogas eller rensning af vores spildevand.

Når det kommer til spildevandsrensning, bruger vi i dag såkaldt “aktivt slam”. Det indeholder klumper af bakterier, der går i krig med de skadelige og giftige stoffer i vandet.

Når vandet er renset, synker bakterierne til bunds, tager en slapper og venter på næste sending spildevand. Så kan vi stille og roligt pumpe det rensede vand ud - og faktisk kan det blive så rent, at vi kan drikke det.

Hudbakterier

En flaske til lige at spritte hænderne af er efterhånden blevet standardudstyr på langt de fleste offentlige toiletter - og det er ikke nødvendigvis en god ting.

Der lever nemlig tusindvis af bakterier på din hud, og dem skal du ikke være bange for. De er godartede og hjælper med at holde de “onde” bakterier væk. Men spritter du hele tiden dine hænder af, dræber du de gode bakterier og giver de onde lettere ved at sætte sig på huden.

En af de bakterier, som bor på din hud, hedder 'Staphylococcus aureus' (mundret navn hva’?) - og den er helt harmløs. I de fleste tilfælde. Den kan nemlig gå hen og blive ondartet og give alvorlige infektioner. I folkemunde bliver bakterien også kaldt gul stafylokok.

Gul stafylokok behandler man normalt med penicillin, men i de senere år er bakterien - som også lever på grise - blevet immun overfor medicinen. Er den blevet immun, kalder man den for MRSA ('Methicillin-resistent Staphylococcus aureus').

Streptomyces coelicolor

Bakterier - som eksempelvis gul stafylokok - kan være ret farlige for os mennesker. Men på samme måde som bakterier kan gøre os syge, kan de også kurere os. Nogle bakterier kan nemlig bruges i kampen mod de “onde” bakterier.

Bakterien 'Streptomyces griseus' er en af de bakterier, som lægerne bruger i kampen mod infektioner. Den findes i helt almindelig jord og er faktisk med til at give jorden dens særlige duft. Den hjælpsomme bakterie producerer stoffet 'streptomycin', der af lægerne bliver brugt til at behandle tuberkulose og pest.

Men landmændene har også gavn af stoffet, som kan kurere syge afgrøder - og det er ikke helt uproblematisk. Overforbrug af stoffet kan nemlig på sigt gøre bakterierne resistente. Og tænk hvis vi ikke længere kunne kurere pest.

Herover ses de naturlige mikroorgansimer i et stykke ost. De behårede kolonier er svampe. De mindre prikker er bakterier.

De renser vores mad, beskytter vores hud og nedkæmper vores infektioner. Men bakterierne kan faktisk endnu mere. Vi bruger nemlig bakterier i stor stil, når vi producerer fødevarer.

Tag Emmentaler-osten for eksempel. Det er ikke mus, der har spist de karakteristiske huller. Det er tværtimod bakterien 'Propionibacterium', som producerer en gas, der danner huller i osten.

Ostemagerne kan regulere denne proces, så hullerne får den helt rigtige størrelse, og faktisk er der i USA regulativer, der bestemmer hvor store hullerne skal være.

Og ikke nok med at bakterien graver huller for os, så tilføjer den osten en lækker nøddesmag.

E. Coli bakterie

Jep, bakterierne findes også i vores lort. I høj grad. Faktisk har vi mennesker omkring en million 'Escherichia coli'-bakterier (eller E. coli i daglig tale) per gram lort i tarmen. I gennemsnit skiller vi os af med 180 gram lort om dagen, så det er ret mange bakterier.

E. coli-bakterien har ikke det bedste ry - og det er ikke helt fair. Bakterien beskytter nemlig vores tarme mod andre “ondsindede” bakterier - og den er kun farlig, hvis der går hul på din tarm, og den strømmer ud i bughulen.

E. coli er stavformet og er desuden nem at arbejde med i laboratoriet. Den bruges derfor ofte til at undersøge, hvordan forskellige stoffer påvirker bakterier. Så måske er det på tide, at den får renset sit dårlige ry.