Nyd bananerne mens du kan: De forsvinder måske snart

Nyd bananerne mens du kan: De forsvinder måske snart

  • Af Kim Rathcke Jensen
Scroll for at læse


Har du spist en banan i dag?

Du fik den måske på havregrynene, som en snack eller efter løbeturen. Eller måske i en smoothie, som bananis, banankage, bananpandekage, bananyoughurt eller hvad det nu måtte være.

For vi spiser utroligt mange af de gule frugter. Hvert år køber vi i Danmark 320 millioner bananer, vurderer man hos Coop.


Vi er nærmest afhængige af dem. Men det kan snart være slut. En sygdom truer med at udrydde bananen.

Der er hundredvis af spiselige banansorter, men der er en enkelt, som overskygger dem alle.

Du har sikkert spist en masse forskellige æbler - det kan være sorter som Pink Lady, Elstar, Ingrid Marie, Belle de Boskoop og så videre - men der en god chance for, at du aldrig har prøvet at spise andet end den samme sort banan.

Sorten hedder Cavendish, og den står for 99 procent af alle de bananer, som vi køber i Danmark og i den vestlige verden. Cavendish er i det hele taget populær over hele verden, hvor den står for næsten halvdelen af klodens samlede produktion af bananer.

Problemet er, at Cavendish er i fare for at blive ramt af en sygdom, som kan udrydde den. Det er en svamp, som angriber planterne. Og der er ingen gifte, som virker mod svampen.

QUIZ

1

Der er muligvis en enkelt kur mod Panama-sygen. Britiske forskere har netop opdaget en sort, som er modstandsdygtig over for svampen.

Men den findes kun på Madagascar. Og kun i naturen. Og så er den truet. Faktisk er der kun fem planter tilbage.

Spørgsmålet er, om forskerne kan nå at pille de modstandsdygtige gener ud og få dem bakset over i en Cavendish, før de forsvinder.

2

Den variant af Panama-sygen, som truer bananen lige nu, blev opdaget i Asien i 1990erne. Den har spredt sig til både Australien, Mellemøsten og dele af Afrika. Men indtil videre er den endnu ikke nået til Sydamerika, hvor de fleste Cavendish-bananer dyrkes.

Så du kan krydse fingre og håbe på, at den aldrig kommer derover.


Det er der nu ret dårlige erfaringer med. For eksempel fra 1970erne, hvor en svamp krydsede Atlanterhavet fra Afrika til Sydamerika, hvor den udryddede stort set alle kaffeplanter.

3

Det er ikke første gang, at Panamasygen har udryddet en banan. Indtil 1950erne var der også kun en enkelt sort, der dominerede hele verdensmarkedet. Den hed Gros Michel. Eller Big Mike på engelsk.

Men det stoppede i 50erne, da bananplantagerne blev ramt af Panamasyge. Nedturen var brat. I 1960erne var den stort set forsvundet.


Producenterne fandt dog en erstatning. Den hed Cavendish.

Nu er det så den, der er truet. Men denne gang er problemet, at der ikke umiddelbart er en anden sort, som kan erstatte den.

4

Og så alligevel. Den globale eksport af bananer er på mere end 100 milliarder kroner, og derfor er der også penge i at finde en løsning på problemet.

Flere mener, at de har fundet svaret på den visne Cavendish. Blandt andre arbejder britiske Tropic Biosciences på at udvikle en genteknik, der kan gøre Cavendish resistent over for Panamasygen. Det samme gør biotekfirmaer i for eksempel Australien, Israel og Ecuador.

Andre arbejder på at udvikle helt nye bananer. For eksempel i Japan, hvor D&T Farm har lavet en banan, der kan dyrkes i klimaer ned til frysepunktet, og dermed kan man kraftigt udvide de områder, hvor bananer kan dyrkes. Plus - man kan også spise skrællen på den japanske banan.

Chokolade

Du har måske hørt historien om, at det snart er slut med kakaobønner. Men bare rolig. Din chokolade er ikke i fare for at forsvinde. Det er derimod rigtigt, at klimaforandringer truer den store produktion af kakaobønner i lande som Ghana og Elfebenskysten, der er storproducenter. Her kan det være slut med at dyrke bønnerne i 2050. Men andre lande som for eksempel Australien står på spring til at tage over.

Kaffe

Nyd din kaffe. Det varmere klima er svært for kaffeplanterne, der i stigende grad bliver ramt af sygdomme og insektangreb . Samtidig kan klimaforandringerne også betyde, at området, hvor det er muligt at dyrke kaffe, bliver reduceret med 50 procent i 2050. I fremtiden kan din kaffe blive en dyr mangelvare.

Æbler

Æbler smager ikke på samme måde i dag som for 40 år. De er mindre syrlige, og det skyldes klimaforandringer. Men klimaet kan også ramme andet end smagen. For eksempel allerede i 2030 i Australien, hvor forskere frygter, at de varme somre kan brænde æblerne af. Samtidig kræver træerne også kolde vintre, men de bliver tværtimod mildere og det kan ramme produktionen. Så hvordan mon æblet smager om 40 år?

Siden du begyndte at læse artiklen, er der i Danmark solgt følgende antal bananer:

Credit


Tekst: Kim Rathcke Jensen

Grafik: Pernille Bækholm Sloth



Kilder grafik: FAO og WTEx