Mange af os er utilfredse med vores krop, men faktisk kan noget så simpelt som en tur i skoven booste din selvtillid.

Mere end hver tredje dansker er utilfreds med sin krop. Det var det nedslående resultat fra en undersøgelse, som YouGov lavede for et par år siden. Men måske står det ikke helt så slemt til længere.

I en række interviews, som DR har lavet med danskere i alle aldre, er stort set alle godt tilfredse med deres kroppe. Det samme viser tal fra Sex og Samfund, som har spurgt unge i 7. til 9. klasse. Her var hele 76 procent tilfredse med deres krop.

Se, hvad danskerne hader og elsker ved deres kroppe i videoen ovenfor.

Og måske tænker de adspurgte bedre om deres krop, fordi de kommer mere ud i naturen.

Ny forskning viser nemlig, at du får det bedre med din krop, hvis du går en tur langs stranden eller cykler i skoven.

Der er en stilhed i naturen, som i den grad er afstressende. Støj stresser os nemlig, og vi lever i en hverdag, der er fyldt med støj. Tænk bare på en børnehave.
Kjeld Fredens, hjerneforsker.

Fik selvtillid af at se naturbilleder
Det var en række britiske forskere, der fik ideen til at undersøge, om naturen kan hjælpe os til at få det lidt bedre med vores krop.

De fik derfor en gruppe forsøgspersoner til at vurdere, hvordan de havde det med deres kroppe før og efter, de var blevet vist en række billeder af marker, bjerge og skove.

Resultaterne viste, at forsøgspersonerne rent faktisk fik det en smule bedre. Omvendt fik forsøgspersonerne det lidt dårligere med deres kroppe, når de blev vist bybilleder.

Endnu mere hjalp det at sende dem ud i naturen. Efter en gåtur i det grønne, var forsøgspersonerne markant gladere for deres krop.

Naturen giver hjernen en slapper
De resultater overrasker ikke Kjeld Fredens, der er adjungeret professor på Aalborg Universitet og har forsket i hjernen i mange år.

- Der er en stilhed i naturen, som i den grad er afstressende. Støj stresser os nemlig, og vi lever i en hverdag, der er fyldt med støj. Tænk bare på en børnehave, siger han.

Naturfilm og billeder giver mentale ændringer i hjernen og i kroppen. Det får os til at bruge vores intuitive tænkning - og vi bliver mere i stand til at være i nuet, forklarer han.
Kjeld Fredens, hjerneforsker.

Det kan dog være svært at finde ro fra larmende børn og bilstøj. Især hvis man bor i en travl by, som mange danskere gør.

- Vi er hele tiden på, når vi er i en by med larm. Vi oplever ikke stilheden, og vi falder ikke til ro. Vi kører hele tiden i femte gear og slår ikke i bakgear. Men naturen kan give os den stilhed, der er restituerende og fjerne fokus fra os selv og vores krop, fortæller Kjeld Fredens.

Stilhed gør glad
Inden du går i panik og køber et hus på landet, så har hjerneforskeren heldigvis en god nyhed. Ligesom den britiske undersøgelse viste, får vi det nemlig bedre ved at se på billeder af naturen. En god naturdokumentar kan faktisk hjælpe os på vej.

- Naturfilm og billeder giver mentale ændringer i hjernen og i kroppen. Det får os til at bruge vores intuitive tænkning - og vi bliver mere i stand til at være i nuet, forklarer han.

Når vi er i naturen - eller ser på billeder og film - er vi bedre i stand til at fokusere vores opmærksomhed på omgivelserne i stedet for på os selv. Og så bliver vi mindre opmærksomme på vores krop og problemer.

- Det er vigtigt, at have et sted at blive væk, og det kan man ude i naturen. Der er lavet forskning på, hvor meget natur der skal til, før vi slapper af. At gå ved stranden er bedst, og at gå i de store vidder er også rigtig godt. Hvis man bor i et bymiljø, kan det være meget værdifuldt at have en park, siger Kjeld Fredens.

Hvis du kommer i fitness eller træningsmiljøer, hvor mange har en lav fedtprocent, flad mave og store muskler, så bliver det dit ideal.
Mia Beck Lichtenstein, lektor og psykolog.

Kropsidealet kommer fra vennerne
At naturen kan gøre os gladere for vores krop kommer heller ikke bag på Mia Beck Lichtenstein, der er lektor og psykolog ved Syddansk Universitet. Hun arbejder til daglig med patienter, der er blevet syge af troen på, at deres krop aldrig er god nok.

Hun forklarer, at hvordan vi har det med vores krop afhænger af, hvem vi er sammen med.

- Hvis du kommer i fitness eller træningsmiljøer, hvor mange har en lav fedtprocent, flad mave og store muskler, så bliver det dit ideal, siger hun.

Men går man en tur alene i skoven, understreger Mia Beck Lichtenstein, så er der ingen at sammenligne sig med. Og altså ingen der vurderer dig og din krop.

- Og det kan helt sikkert godt have en positiv indflydelse på din kropsglæde, siger hun.

Vi er som udgangspunkt et flokdyr, og vi vil gerne accepteres af flokken. Det betyder, at vi skal se ud som dem, vi er sammen med for at passe ind.
Mia Beck Lichtenstein, lektor og psykolog.

Elitesvømmere med dårlig selvtillid
Hvor tilfreds du er med din krop, har ikke kun noget at gøre med, hvordan den ser ud, fortæller Mia Beck Lichtenstein.

Det viste et hollandsk forskningsprojekt, hvor en række elitesvømmere blev bedt om at vurdere deres krop i to situationer. I den ene situation gik de en tur på gågaden i almindeligt tøj. I den anden trak de i badetøjet og sprang i bassinet med andre elitesvømmere.

- På trods af at de var elitesvømmere og havde trænede kroppe, så evaluerede de sig selv mere negativt, da de kom ind svømmehallen og så på de andre veltrænede svømmere, forklarer Mia Beck Lichtenstein.

- Vi er som udgangspunkt et flokdyr, og vi vil gerne accepteres af flokken. Det betyder, at vi skal se ud som dem, vi er sammen med for at passe ind.

Sociale medier skævvrider
Det er ikke kun vores ‘fysiske’ venner, der påvirker, hvordan vi har det med vores krop. Vores netværk på de sociale medier, spiller også en stor rolle, forklarer Louise Yung Nielsen, der er postdoc på Center for Ungdomsforskning ved Aalborg Universitet og har forsket i den ‘digitale krop’.

- Sociale medier er et sted, hvor man gerne vil dele sine succeser, og det har skabt dårligere betingelser for kroppen, siger hun.

Der findes i stigende grad flere og flere profiler og hashtags, hvor folk mødes og deler billeder af kroppe, der falder uden for idealet.
Louise Yung Nielsen, forsker i den digitale krop.

Vi deler nemlig primært billeder af vores krop på sociale medier, når den ser bedst ud. Dem, der har en krop, der ikke er smuk i konventionel forstand, lader være. Det gør, at flere smukke kroppe bliver synlige i det offentlige digitale rum, forklarer hun.

- Det skaber en situation, hvor der bliver mindre mangfoldighed i de kroppe, vi ser. Og det er nok ikke så godt for vores kropsopfattelse.

I de senere år har der heldigvis, understreger hun, været en tendens til at flere deler billeder af deres uperfekte krop. Under hashtags som #bodypositive og #fatactivism deler især kvinder billeder af deres kroppe.

- Der findes i stigende grad flere og flere profiler og hashtags, hvor folk mødes og deler billeder af kroppe, der falder uden for idealet, siger hun.

Hvis du har en smuk krop, så er du også succesfuld. Den smukke krop signalerer, at du har styr på tingene. Omvendt forbinder vi den tykke krop med kontroltab og kaos.
Louise Yung Nielsen, forsker i den digitale krop.

Ekstremer vinder frem
Ikke nok med at de sociale medier er med til at skabe uopnåelige kropsidealer. De er også med til at gøre ekstreme slankekure og operationer på kroppen mere normale.

- Vi er blevet mere modtagelige for kirurgiske indgreb og disciplinering af kroppen. For 25 år siden fandtes der plastikkirurgi og slankekure, men der var meget få, der dyrkede det. Nu findes der en hel liste af krops-regimer, der ikke bare er slankekure, men en hel livsstil bygget op omkring vores krop, forklarer Louise Yung Nielsen.

Kroppen er i dag, ifølge hende, blevet en stor del af vores jeg-projekt. Vi omformer og forbedrer kroppen, så den signalerer, at vi er overskudsmennesker.

- Hvis du har en smuk krop, så er du også succesfuld. Den smukke krop signalerer, at du har styr på tingene. Omvendt forbinder vi den tykke krop med kontroltab og kaos, siger hun.

Find andre idealer på nettet
Presset for at have en smuk krop bliver for meget for nogle af os - og så risikerer vi at blive syge. Og her spiller sociale medier faktisk også en rolle, forklarer Mia Beck Lichtenstein.

- Mange af de patienter, jeg behandler, er forpinte af at forsøge at leve op til “perfekte kroppe” på sociale medier, siger hun.

Heldigvis er der en simpel løsning, der desværre kan være svær for mange.

- Lad være med at følge de mennesker på sociale medier, som du kan mærke giver dig mere stress og får dig til at føle dig dårligt tilpas i din krop. Og er det svært i første omgang at slette dem, så begræns hvor meget du læser deres opdateringer og prøv at finde nogle andre profiler, der har et mere normalt forhold til kroppen, slutter Mia Beck Lichtenstein.