Fremtidens krop: Menneske og maskine bliver ét

Mekaniske hænder, hjerne-implantater og elektroniske chips i øjet. Moderne teknologi letter livet for personer med handicap, og gør maskiner til en del af fremtidens menneske.

Fremtidens krop: Menneske og maskine bliver ét

Mekaniske hænder, hjerne-implantater og elektroniske chips i øjet. Moderne teknologi letter livet for personer med handicap, og gør maskiner til en del af fremtidens menneske.

Scroll for at læse

Udviklingen af moderne proteser er nået langt, og de menneskelige reservedele bliver mere og mere lig den ægte vare af kød og blod.
I fremtiden kan de blinde se og de lamme gå, mens mennesker med kunstige lemmer får følesansen tilbage.

Ved hjælp af sensorer og kunstig intelligens kan fremtidens kunstige hånd opføre sig, som var den ægte, mens eksperimentelle chips kan give alzheimer-patienter nye minder.

Forskere og ingeniører fra hele verden arbejder på at gøre livet nemmere for mennesker med fysiske handicap, og ved hjælp af moderne teknologi bliver maskinen en del af fremtidens menneske.

Hænder

Fremtidens moderne håndproteser er andet og mere end den klassiske pirat-klo. En hypermoderne protese kan forbindes til armens eksisterende muskler og nerveender, og sådan skaber man en forbindelse mellem brugerens hjerne og protesen.

På den måde kan brugeren styre protesen med sine tanker, ligesom man gør med en hånd af kød og blod. Andre, som for eksempel den tysk udviklede BeBionic-hånd, er forbundet til brugerens hud.

BeBionic-hånden er koblet til armens muskler, og elektronisk udstyr aflæser de elektroniske impulser, som bliver dannet på hudens overflade, når musklerne bruges. Bestemte muskelbevægelser er forbundet med bestemte positioner, og hånden kan derfor bevæge sig ved at aflæse og tolke armens bevægelser.

Hud

En gruppe forskere fra Boulder University i USA har udviklet en kunstig hud, der kan give folk med proteser følelsen tilbage i deres kunstige lemmer. Huden kan strækkes og formes som den ægte vare, og får den en rift, kan den hele sig selv.

Hudens udvikler ser den også som en tilføjelse til fremtidens pleje-robotter. Den kunstige hud skal forbindes til eksisterende nerveender i brugerens hud. På den måde kan hudens sensorer sende elektriske signaler til brugerens hjerne, der kan tolke signalerne og dermed fornemme eksempelvis berøring eller temperaturændringer.

Exo-skeletter

Exo-skeletter kan i fremtiden hjælpe folk med for eksempel muskelsvind eller lammelser i benene til gå igen.

Modellerne virker på forskellige måder, men én af dem,
den israelsk-amerikanske ReWalk, fungerer ved hjælp af en motion-sensor, der fornemmer kroppens bevægelser. Læner man sig forover, bevæger benene sig for eksempel.

Man kan også få skelettet til at stå eller side ved hjælp af en ur-lignende fjernbetjening, der er forbundet til den computer, der styrer skelettet.

Øjet

Et kamera monteret på et par briller kan ved hjælp af radiosignaler sende billeder til en elektronisk chip implanteret i patientens øje. Her bliver billederne omdannet til elektriske impulser, der stimulerer cellerne i nethinden.

Nethinden er forbundet til den optiske nerve, som fungerer som en motorvej mellem nethinden og de dele af hjernen, der behandler synsoplevelser. Når de elektriske impulser når hjernen, stimulerer de synscenteret til at tolke signalerne som et billede.

Man får dog ikke samme syn som med et rigtigt øje. Et øje udviklet af det amerikanske firma Second Sight giver for eksempel brugeren et billede bestående af skyede, sort/hvide billeder. Man kan på den måde se lys og former og bevægelse med farver eller små detaljer.

Hjernen

Et nyt håb for personer med Alzheimer kan findes i et implantat udviklet af Ted Berger. Hans silikone-chips efterligner den signalbehandling, som vores hjerner foretager for at huske.

Alzheimers-patienter mister evnen til at lagre ny information i deres langtidshukommelse, fordi ophobning af plak i hjernen forhindrer hjernens nerveceller i at kommunikere med hinanden.

Ted Bergers mål er derfor at udvikle en chip, der overtager arbejdet fra hjernecellerne og hjælper patienten med at skabe nye minder. Chippen er endnu ikke testet på mennesker, men dyreforsøg med aber og kaniner virker lovende.

Credit