678 kilometers ekstrem ironman venter Kristin til VM: ”Smerten er kun midlertidig"

En ironman kan for mange lyde angstprovokerende. Men ikke for Kristin Stengaard. Hun tager tre i træk.

678 kilometers ekstrem ironman venter Kristin til VM: ”Smerten er kun midlertidig"

En ironman kan for mange lyde angstprovokerende. Men ikke for Kristin Stengaard. Hun tager tre i træk.

  • Af Anne Mette Dam Thrane og Jonatan Grau Møller, P4 Fyn
Scroll for at læse

Med en fiks lille, kolbøttelignende bevægelse bruger hun bassinkanten til at skubbe sig fremad.

Den pangfarvede badedragt med det spraglede mønster får hjælp af de skovlende men alligevel rolige crawltag til at glide igennem vandet.

Overfladen brydes af den ene kind, der trækker mundvigen op over vandet. Som en delfin trækker hun vejret ind og forsvinder under vandet igen. Benene skaber fremdrift, som taktfaste stempler på en industrimaskine.

Der ligger Kristin Stengaard harmonisk og holder styr på, hvor mange vendinger, hun har haft. Fokus!

Det bliver til en del. Men det skal hun også kunne. Den 33-årige fynbo deltager i morgen i VM i triple ironman. Et stævne, der finder sted i tyske Lehnsahn.

11,4 kilometer svømning, 540 kilometer cykling og 126,6 kilometer løb skal gennemføres på maksimum 58 timer.

Hvorfor, fristes man til at spørge?

- Fordi jeg kan, svarer Kristin Stengaard kækt og uddyber:

- Jeg vil gerne helt derud, hvor jeg virkelig bliver presset. Det skal gerne være tosset. Det kan jeg bedst lide.

Har lært at svømme som voksen

Når man taler med Kristin, kan man godt undre sig over, at det netop er triatlon og ironman-distancerne, hun har kastet sin træningsiver efter.

Særligt fordi, hun siger, at hun altid har hadet at løbe, og ”cykling det var kun til transport”.

Og nå ja, så lærte hun faktisk først at svømme som 23-årig.

Men det er bare ubekendte faktorer i en ligning, som Kristin Stengaard vil løse. Hun har altid været typen, der elsker en udfordring.

Det passer nemlig godt til hendes jernhårde vilje. Fokus!

- Det startede i 2007, da jeg var i USA ved min grandkusine. Hun havde meldt os til et triatlon-stævne. Dengang kunne jeg ikke rigtig svømme, så det var en udfordring, da jeg stod der og kiggede ud på vandet og tænkte, at det her bliver ikke godt. Men jeg kom på en eller anden mærkelig måde igennem, erindrer hun.

Kristin var solgt. Kombinationen af de tre discipliner var lige noget for hende. Så da hun kom hjem, meldte hun sig ind i en triatlonklub.
Og her ti år og mange triatlon- og ironman-stævner senere, føler hun sig mere hjemme i svømmebassinet - også selvom det stadig er hendes hadedisciplin.

- Det bedste ved at svømme er nok den ro, der er ved at være i vandet, når man svømmer. Det værste er, at det er hårdt, siger hun med et smil.

Fokus skal være hendes hashtag

Når det alligevel lykkes for Kristin at kaste sig ud i og gennemføre ekstreme udfordringer som en triple ironman, skyldes det noget, der ligger lige bag hendes muskuløse ydre. Det mentale.

- Hun er gjort af et helt særligt stof. Der skal en helt ekstraordinær dedikation og stålvilje til, og det har hun, siger Laila Schmidt, der er mentaltræner for Kristin Stengaard.

Hun hjælper Kristin med at få styr på tankerne og have det mentale mindset, det kræver at lave den her kæmpe præstation. Derfor har de aftalt en række tegn og sætninger, som kan være med til at fortælle, hvordan hun egentlig har det, når hun kommer ud på de sene timer.

- Hun ved godt, at det her kommer til at gøre ondt. Det skal hun kunne være i. Det her med at tænke, at det er synd for mig selv. Det er der ikke noget med. For jeg kan det her, fordi jeg gerne vil, og jeg har selv valgt det, fortæller mentaltræneren.

Kristin Stengaard er typen, der bliver udfordret af at være på ukendt territorium. Det er også grunden til, at hun kastede sig ud i projektet om en triple ironman.

Når hun havde løbet en ”normal” ironman, tænkte hun så meget over hendes tider, at hun rent faktisk kom skuffet i mål.

- Jeg er blevet mentalt stærkere i forhold til at tro på, hvad der kan lade sig gøre. Dengang jeg spillede fodbold, synes jeg, at det var meget bare at løbe to runder rundt om banen til opvarmningen, siger Kristin Stengaard.

- En træningsdag på 12 timer er lige pludselig blevet normalt for mig. Så på den måde har jeg også ændret min indstilling til, hvad der kan lade sig gøre. Og den tror jeg også, jeg tager med i min dagligdag - både privat og på arbejde.

I alt, hvad Kristin Stengaard foretager sig, er der én simpel formel på succes.

- Fokus skal være hendes hashtag. Tankerne skal være fokuserede. Så præsterer hun allerbedst, siger Laila Schmidt.

For at minde sig selv om dét, har Kristin Stengaard tatoveret ”pain is temporary” på sin venstre læg og ”pride is forever” på sin højre, som du kan se i klippet herunder.

Træningstid er alenetid

For mange er det sociale en stor del af det at dyrke sport. En træningsmakker kan gøre det nemmere at fastholde motivationen, når regnen siler, og vinden blæser. Sådan er det ikke for Kristin Stengaard.

- Jeg er ikke så god til at være social i alt for lang tid ad gangen. Så når jeg træner, så træner jeg altid alene. Jeg nyder bare at være i min træning helt alene og ikke skal presses af andre, der også har nogle forventninger om, hvad deres egen træning skal indeholde, siger hun.

I stedet er en af de ting, der kan holde Kristin Stengaard i gang, opbakningen på hjemmefronten.

- Min mor er tidligere landsholdsspiller i både fodbold og håndbold, og hun har altid bakket op omkring al den sport, jeg har lavet. Hun forstår, hvad det kræver, siger triple-triatleten.

Det kræver en stor del for den 33-årige pædagog at blive klar til VM. Derfor bor hun for tiden hjemme hos sin mor. På den måde kan hun spare penge samtidig med, at der er styr på omgivelserne.

Alligevel føler hun ikke, at privatlivet lider overlast. Heller ikke, når hun træner op til 12 timer om dagen.

- Jeg føler ikke, at jeg ofrer noget, fordi træningen er vigtig for mig. Jeg får tid til familie og venner ved siden af, og de forstår godt, at det her er vigtigt, forklarer hun.

Derfor er det ikke nogen sag for Kristin Stengaard at spænde løbeskoene og løbe på arbejde. Til trods for der er mere end 30 kilometer. Det er bare optimering af tiden.

De syv små hjælpere

Når Kristin Stengaard fredag morgen klokken syv kaster sig i bassinet og påbegynder sin triple ironman, er hun ikke alene.

Hun har syv hjælpere med derned.

De skal sørge for, at hun har alt, hvad hun skal bruge. Blandt andet er der en af dem, der skal hjælpe med at tælle hvor mange baner, hun har svømmet. Ligesom der også skal holdes styr på, hvor mange af de 96 løberunder på en én-kilometers strækning, hun har tilbagelagt.

Ikke mindst skal de sørge for, at den 33-årige veganer kan holde energidepoterne ved lige.

- Jeg kommer til at spise rigtig meget frugt og grønt blendet i alle former, så jeg nemmere kan optage det. Jeg kommer til at spise så meget naturlig mad som muligt, da ren energi og sukker ikke fungerer så godt for mig, siger hun.

Selvom der kan ske en masse uforudsigelige ting, og hun aldrig kan være sikker på, hvordan kroppen reagerer under stort fysisk pres, føler hun sig så klar, som hun kan blive.

- Jeg er nervøs, jeg er spændt og jeg glæder mig helt vildt. Og så prøver jeg sammen med min coach at arbejde med alle de scenarier, vi kan komme ud for, så vi har en plan for alt. Og hvis vi kommer ud et sted, hvor vi ikke har en plan, så finder vi en, når vi står i situationen, siger Kristin Stengaard selvsikkert.

Fokus!