Mie har et års shoppeforbud

30-årige Mie Schmidt har sat sig for ikke at shoppe i et år og at halvere sin garderobe. Mød hende halvvejs i projektet.

Mie har et års shoppeforbud

30-årige Mie Schmidt har sat sig for ikke at shoppe i et år og at halvere sin garderobe. Mød hende halvvejs i projektet.

Scroll for at læse

Mie Schmidt vender det hvide ud af sine grøn-brune øjne. Det er 'dumt' og 'skørt' at tænke på, hvor mange penge og hvor meget tid hun brugte på shopping sidste år, synes hun.

- Shopping er en ting i vennekredsen. Hvis vi ikke lige ved, hvad vi skal lave i en weekend, så tager vi ind og kigger i butikker. Det er da skørt, for vi har jo rigeligt tøj, mener hun.

Hun himler med øjnene igen, smiler lidt, ryster så på hovedet og tilføjer, at én ting var den tid, hun brugte på shopping med veninderne. Når hun kom hjem, forsatte tøjkiggeriet online.

- Der gik virkelig lang tid med det, og lige pludselig havde jeg brugt mange penge på det, siger hun, som følte, at der skulle ske 'noget drastisk.'

I slutningen af 2017 gav hun derfor sig selv et forbud. I hele 2018 måtte hun ikke shoppe. Det betyder, at nyt tøj, nye sko, tasker, accessoires, strømper, strømpebukser, over-, under- og badetøj er no go i et år. Altså 8.760 timer uden shopping. Da denne søndag startede havde hun 4.716 timer tilbage.

For Mie handler garderobeprojektet om flere ting. Først og fremmest ønsker hun at blive mere taknemlig for de ting, hun har. Derudover gider hun ikke flere tøjkriser.

- Når jeg så ind i mit skab, følte jeg mig overvældet. Der var så meget tøj, at det var svært at overskue, hvad der passede sammen. Det meste havde jeg lyst til at smide ud, fordi det ikke sad, som jeg gerne ville have, eller ikke var helt den farve, jeg kunne lide, og så giver det ingen mening at have det, mener hun.

Et halvt år inde i projektet har hun reduceret garderoben med 33 tøjdele. Hun føler, at hun er på vej mod det klædeskab, hun ønsker sig; Enkelt. Overskueligt. Minimalistisk.

En beskrivelse, der passer fint på hende, som hun sidder der ved sit lille, kvadratiske træspisebord, klædt i lang, sort overdel, jeans, stram hestehale og make-up, der begrænser sig til få mascarastrøg. Enkelt, men smart ligesom indretningen i resten af hendes og kærestens intime, lejede taglejlighed i Kolding.

- Jeg har lige været i Paris, hvor jeg kun akkurat havde tøj med til de dage, vi var der. Jeg brugte langt mindre tid på at overveje, hvad jeg skulle have på, for der var ligesom ikke ret mange muligheder, siger hun og tilføjer:

- Jeg vil gerne have det sådan, at når jeg åbner mit skab, så kan jeg på 10 sekunder beslutte mig for, hvad jeg vil have på. Fordi det hele sidder godt, jeg er glad for det alt sammen, og der ikke er for mange valgmuligheder.

Selv om garderoben er skrumpet, betyder det ikke, at Mie nu altid ved, hvad hun skal have på. Når der dumper invitationer ind til en rund fødselsdag eller bedstevenindens bryllup, runger det stadig i hendes hoved, 'hvad skal jeg have på?'. Men spørgsmålet er blevet nemmere at besvare. For hun ved, at der er et sted at lede; I hendes eget skab.

- Normalt ville jeg have været inde i byen og se efter nyt, men nu gik jeg igennem det, jeg har, og der var faktisk noget fint. Der er ingen, der har kommenteret, at det er et outfit, de har set mig i før. Det scenarie er altså kun noget, der foregår i ens hoved, siger hun.

Det kom bag på Mie, hvor penge hun brugte på shopping i 2017. Hun lånte ikke penge for at finansiere sit tøjforbrug, men hun føler alligevel, at hun 'sløsede' med sin økonomi.

- 10.000 kroner er vildt mange penge, særligt når man er studerende, som jeg var på det tidspunkt. Jeg gik og brokkede mig over, at jeg ikke kom ud at rejse. Nej, hvorfor mon?, spørger hun.

- Da jeg gik min konto igennem, blev jeg virkelig overrasket over, hvor mange beløb der kom fra H&M. Ved flere af beløbene kunne jeg ikke huske, hvad jeg havde købt. Det er lidt uhyggeligt, for så er det i hvert fald ikke noget, der har gavnet mig så meget, at det betyder noget for mig i dag, siger hun.

Selv om hun har været vant til at shoppe hver måned, har den største udfordring med projektet ikke været at overholde købestoppet. Bortset fra lidt abstinenser, da januar-udslagets 'nedsat pris'-skilte lovede en god handel overalt, har forbuddet været ret smertefrit.

Det, hun mangler, bytter hun sig til på byttefestivaler, hvor folk mødes og udveksler tøj kvit og frit. Ellers skriver hun manglerne på sin ønskeliste.

Personligt har Mie ikke planer om at vende tilbage til sit tidligere shoppemønster, når året er omme.

Hun kommer nok ikke til at have totalt shoppeforbud, for ind imellem bliver strømper og sandaler slidt ned. Sidstnævnte manglede hun, da majvejret slog varmerekorder. Hun var nødt til at gå i et par ballerinasko, hvor der snart er slidt hul ind til tæerne.

- Jeg overvejer at sige, at jeg maksimalt må lave fire køb på et år. Det skal ikke handle så meget om prisen, for nogle gange koster kvalitet, det skal fokusere på antal, så de køb, jeg gør, virkelig er velovervejede, siger hun.

Generelt har Mie og hendes kæreste barberet deres udgifter ned. De bor i en lejlighed til 5.200 kroner om måneden, de tjekker jævnligt, om deres internet kan fås billigere ved en anden udbyder, kaffe køber de aldrig to-go, det brygger de derhjemme, og nu Mies shoppestop.

Nogle af de sparede penge er som nævnt gået til en rejse og til fødselsdagsfejring. Derudover er de sparede moneter med til at finansiere, at Mie kan leve af sit deltidsjob. Siden januar har hun arbejdet 16 timer om ugen i køkkenet i en børnehave.

- Mit deltidsjob er nok til at betale mine udgifter, og fritid er frihed for mig. Det giver mig tid til at skrive på min blog, og til at male og tegne som jeg rigtig godt kan lide. Sådan vil jeg gerne have mulighed for at leve mit liv.