Sorte pletter, bølger og tunnelsyn: Prøv en øjensygdom

Tusindvis af danskere har problemer med synet. Her kan du opleve, hvordan det er at have nogle af de mest almindelige øjensygdomme.

Interaktiv Tidslinje

Sorte pletter, bølger og tunnelsyn: Prøv en øjensygdom

Tusindvis af danskere har problemer med synet. Her kan du opleve, hvordan det er at have nogle af de mest almindelige øjensygdomme.

  • 15. apr. 2018
Scroll for at læse

Luk øjnene. Så får du en - meget begrænset - ide om, hvordan det er at være blind.

Men hvordan er det at have grå stær, grøn stær eller for eksempel AMD?

Det er nogle af de mest almindelige øjensygdomme i Danmark. Der er mindst 65.000 danskere, der er blinde eller svagsynede. Ifølge nogle skøn er det over 100.000.

Langt de fleste synsproblemer rammer ældre. Derfor vurderer Dansk Blindesamfund i en ny analyse også, at der i 2030 vil være en stigning af svagsynede og blinde på 18 procent.

For i dag er der 1,4 millioner danskere, som er over 60 år gamle. Men i 2030 vil der være 1,8 millioner.

Her nedenunder kan du selv prøve at få en fornemmelse af, hvordan det er at have problemer med synet.

Og du kan lytte til P1s ugentlige sundhedsmagasin, Recept, som i denne udgave handler om synet og synsproblemer. Du kan lytte til det her eller downloade det som podcast

Normalt syn:

Forhåbentligt har du et normalt syn som på billedet her ovenover.

Men hvornår er du svagsynet?

Man konstaterer et synshandikap ved at måle synsstyrken, som så bliver angivet med en brøk. Og brøken 6/18 svarer til at have 33 procent af synet tilbage. Hvis du har mindre end det, så er du svagsynet.

Nærsynet:

Når du er nærsynet bliver alt skarpt, når det er tæt på. Til gengæld bliver det, der er længere væk, sløret.

Forskerne ved ikke, hvor man bliver nærysnet. Men nærsynethed betyder, at øjet er for langt i forhold til dets optiske styrke.

Det er meget almindeligt i især Asien, hvor 70 procent af befolkningen er nærsynede. I resten af verden er det cirka 1/3 af befolkningen. Og det kan korrigeres med briller, kontaktlinser eller operation.

Langsynet:

Når du er langsynet bliver det, som er tæt på, uskarpt.

For at kunne se noget skarpt, skal lyset afbøjes i øjets hornhinde og linse, så det kan samles på nethinden bagtil på øjets inderside. Her bliver lyset omdannet til nervesignaler og sendt videre til hjernen.

Hos langsynede bliver lyset ikke tilstrækkeligt bøjet af hornhinden og linsen. Derfor bliver billedet dannet bag nethinden, og det er uskarpt på selve nethinden foran.

Der er færre personer, som er langsynede end nærsynede. Cirka hver tiende person i 20-25 års alderen er langsynede. Og i 40-45 års alderen er det hver sjette person.

Katarakt (Grå stær):

Grå stær er den mest almindelige øjensygdom blandt ældre. Halvdelen af alle 75-årige har katarakt, som grå stær også kaldes.

Den skyldes uklarheder i øjets linse. Og det kan give dårligt syn, blændingsgener eller ændret opfattelse af farver.

Man kan ikke forebygge grå stær. Men risikoen for at få den falder, hvis man ikke har diabetes, andre øjensygdomme eller skader på øjet.

Heldigvis kan sygdommen ofte behandles kirurgisk. Og med 50.000 operationer om året er det af de mest almindelige kirurgiske indgreb i Danmark.

Glaukom (Grøn stær):

Man kender ikke årsagerne til grøn stær. Men det er en sygdom, som rammer synsnerven. Og det er en af de hyppigste årsager til blindhed i Danmark.

Nogle skøn går på, at det er et par procent af befolkningen over 40 år, som har kronisk grøn stær, der også hedder glaukom. Og forekomsten stiger med alderen.

Risikoen for at få kronisk grøn stær stiger, hvis man for eksempel er arveligt disponering. Andre faktorer er alder, udtalt nærsynethed, øjenskader, regnbuehindebetændelse, langvarig behandling med binyrebarkhormon eller forhøjet blodtryk.

Indsnævringen af synsfeltet ovenover minder også om det, som man får ved retinitis pigmentosa, der er en gruppe af kronisk arvelige sygdomme i øjets nethinde, som man ofte omtaler som tunnelsyn.

Først får man svært ved at orientere sig i mørke, og derefter indsnævrer synsfeltet sig til sidst. Det skarpe syn i midten bliver ramt sidst.

Statistisk rammer det 1 ud af 4.000 personer. Der er 1500 patienter i Danmark.

Makulahul:

Makulahul giver en uskarphed i midten af dit synsfelt. Og det forvrænger og bøjer dit syn, så du for eksempel ikke kan læse.

Det sker, fordi øjets glaslegeme er en gele-agtig masse i det indre øje, som skrumper med alderen. Hvis det sidder for godt fast i nethinden, kan det give i et hul, når det løsner sig.

Det opstår typisk blandt ældre over 60 år, og symptomerne minder om AMD.

Diabetisk retinopati:

Diabetisk retinopati er en sygdom, som rammer alle dele af øjet. Og den ses især i forhold til diabetes. Efter 20 år har 90 procent af alle patienter med type-1 diabetes og cirka halvdelen af alle med type-2 fået forandringer i nethinden.

Dårlig regulering af blodsukker og blodtryk øger risikoen for at udvikle diabetisk retinopati. Det er en sygdom, hvor man risikerer varigt synstab eller blindhed.

Aldersrelateret makuladegeneration (AMD):

AMD er en forkortelse for Aldersrelateret makuladegeneration. Det har man tidligere kaldt for “aldersforkalkning”, men tilstanden har ikke noget med kalk at gøre. Det skyldes derimod slid på nethinden på grund af alder.

Cirka 80 procent af tilfælde med AMD er den såkalt tørre type, hvor nethindens celler går til grunde. De sidste 20 procent er den våde form, hvor der vokser blodkar ind i nethinden bagfra.

Sygdommen starter normalt ved, at man mærker en plet i midten af synsfeltet. Hvis man læser, bliver bogstaver slørede eller falder helt ud. Og lige linjer begynder pludseligt at bugte sig. Farverne ændrer også karakter, og de bliver mindre klare.

Epiretinal fibrose:

Epiretinal fibrose er en fortætning af bindevæv. Det kan trykke på nethinden og forvride synet i bølger.

Man ved ikke, hvad det kommer af. Men det ses især blandt ældre på grund af slid på øjet.

I de fleste tilfælde går det over og skal ikke behandles. Men i nogle tilfælde kan det blive permanent.


Kilder: Dansk Blindesamfund, Sundhed.dk, Øjenforeningen.