Ramt af livsfarlig virus: Sådan får de dig hjem til Danmark

Dragterne er varme. Man sveder. Og en enkelt rift kan give et hul, hvor en dødelig virus slipper igennem. DR Viden har været på øvelse i luftrummet over Danmark.

Ramt af livsfarlig virus: Sådan får de dig hjem til Danmark

Dragterne er varme. Man sveder. Og en enkelt rift kan give et hul, hvor en dødelig virus slipper igennem. DR Viden har været på øvelse i luftrummet over Danmark.

  • 23. dec. 2017
  • Læsetid: 10 minutter
Scroll for at læse

Jeg kan ikke bevæge mig. Jeg er spændt fast. Jeg ligger i en stor kuvøse, og udenfor plexiglasset står en sygeplejerske og kigger ned på mig. Hun har en gul beskyttelsesdragt på og råber gennem larmen fra flymotorerne, at jeg skal sige til, hvis jeg får det dårligt.

- Du må lige give et signal, hvis der er noget i vejen. Hvis ilten for eksempel er dårlig, råber hun.

Hov, hvad kan der være i vejen med ilten, når jeg at tænke. Nu kan jeg også mærke, at det trykker for mit bryst. Hvad sker der?

- Er der risiko for, at jeg ikke kan trække vejret, spørger jeg hurtigt.

Hun hører det ikke, for hun har allerede vendt sig om. Larmen stiger, for flyet skal til at lette, og alle de læger og sygeplejersker, der skal holde øje med mig, har sat sig ned.

Jeg er bare nervøs, siger jeg til mig selv. Rolig nu. Der er ikke noget i vejen med mig.

Det vil sige - der er ikke andet i vejen, end at jeg har lungepest, som er en af de farligste og mest smittefarlige sygdomme i verden, hvor dødeligheden er 100 procent.

Men heldigvis er det en øvelse.

Jeg er journalist på DR Viden og er med på en evakueringsøvelse, hvor beredskabet skal øve sig i at fragte en patient med en meget smittefarlig sygdom hjem fra udlandet. Det kunne for eksempel være en person med lungepest. Og det er så mig, der har fået rollen som patient.

Det er en stor øvelse. Der er et af flyvevåbnets store transportfly, en C-130 Hercules. Der er ambulancer og politieskorte. Der er et utal af læger og sygeplejersker.

Egentlig skal vi bare flyve fra Aalborg og til Tirstrup, men vi er i luften i flere timer. Det skal være realistisk.

Patientens lange tur hjem til Danmark

Da pesten var tæt på at udrydde København

Og det er der god grund til. Mange forbinder måske pest med gamle dage, men det er her stadig.

For 300 år siden var pest også en pandemi – altså en global epidemi – der også hærgede i Danmark. Vores dengang noget mindre hovedstad, København, mistede en tredjedel af indbyggertallet.

Lige nu er der et udbrud af pest på Madagaskar - det har kostet mere end 200 mennesker livet, lyder et skøn fra verdenssundhedsorganisationen WHO.

Udbruddet er lokalt og forventes ikke at sprede sig. Der er meget lille risiko for, at pest igen bliver en pandemi, siger eksperter.

Dragt isolerer mod luftbåren virus

Pest er kun en af mange smitsomme sygdomme, som det danske beredskab skal forberede sig på at kunne klare, hvis en dansker skulle blive smittet med en farlig sygdom i udlandet.

Og i dag er det altså mig, der ligger i en kuvøse i det store transportfly og skal forestille at have lungepest. Det er uhyre smittefarligt. Der skal ikke mere end et par partikler i for eksempel ånde eller spyt til at smitte.

Så for at jeg ikke smitter alle læger og sygeplejersker omkring, skal de gå rundt i beskyttelsesdragter.

De skal tage dragterne på i et særligt, neutralt område, hvor de ikke risikerer, at der er smitte. Der skal være rent.

Den isolerer os fuldstændig fra det smittefarlige miljø med luftbårne partikler, der kan indeholde pest, siger overlæge på Aalborg Universitetshospital Rene Bleeg, der er tilknyttet luftevakueringseskadrillen.

De skal også vide præcist, hvordan de tager dragten af og på - en forkert bevægelse kan starte en epidemi. Der er procedurer og tjeklister, som skal overholdes.

- Når vi arbejder med højinfektiøse patienter, risikerer man at få smittestof på sig. Derfor er det specielt vigtigt, at man tager dragten rigtig af, siger eskadrillechef Claus Lige.

Der er filtre i dragten, der renser luften, og et overtryk, så de luftbårne partikler ikke kan komme ind i dragten. Rene Bleeg føler, at han er med i en katastrofefilm som The Outbreak med Dustin Hoffman. De er ikke behagelige at have på.

Claus Lige

Sådan går det med min pest. Eskadrillechef Claus Lige giver en status.

To evakueret fra Sierra Leone til Danmark

Det er dyrt og et stort apparat, der skal sættes i gang for at få en dansk patient fragtet hjem på denne måde. Man gør det kun, hvis det ikke er muligt at behandle i det pågældende land. Og hvis patienten er rask nok til at kunne klare flyveturen hjem.

Senest fragtede Danmark i 2014 to patienter hjem fra Sierra Leone, fordi der var risiko for, at de havde ebola. Det havde de heldigvis ikke.

- Det er varmt i dragten. Man sveder, det dugger nogle gange, og man er hele tiden mange for at rive sig på noget. Husk på, vi går jo inde i en flyver, hvor der er rigtig meget grej og metal
Rene Bleeg, overlæge på Aalborg Universitetshospital

Alene og isoleret i kiste af plexiglas

Og så ligger jeg der. I kuvøsen. I et fly i flere kilometers højde i luftrummet over Danmark.

Kuvøsen er totalt isoleret og sikrer, at jeg ikke kan smitte nogen.

Jeg ligger på ryggen og ser ud på læger og sygeplejersker i gule dragter, der nysgerrigt kigger ind til mig og overvåget patienten.

Kuvøsen er nærmest som en kiste af plexiglas, og den tager meget af flystøjen, så jeg kan høre, hvad de siger udenfor. Men de har meget svært ved at høre mig. Man er alene herinde. De råber, når de skal høre, om jeg har det ok.

Hurtig virus får kroppen til at gå i chok

Jeg forestiller mig, hvordan det må være at ligger her, hvis det er alvor. Hvis det ikke var en øvelse. Hvis jeg var rigtigt syg.

Det kan være, at jeg har været en uheldig turist, der er blevet smittet på en rejse til Madagascar. Eller det kan være en nødhjælpsarbejder, der var sendt ud til en epidemi, og som så selv er blevet smittet.

Som lungepestpatient har man først høj feber, hovedpine og muskelsmerter.

Og når man først er blevet smittet med lungepest, så går der højst 24 timer, før man begynder at hoste blodigt spyt op. Man får kvalme, opkast, diaré og mavesmerter.

Lungebetændelsen udvikler sig hurtigt, og den bliver til lufthunger, som man kalder det, når man ikke kan få vejret og vejrtrækning bliver hvæsende. Kroppen går i chok. Og til sidst dør man. Det går stærkt.

Så selvom jeg får frygteligt ondt i ryggen i de fire timer, som jeg ligger i kuvøsen, er det nok ikke det værste, man kommer ud for, hvis man ligger herinde og har en meget smitsom sygdom.

Hænder i gummihandsker famler efter min puls

I kuvøsen er der otte huller, hvor der sidder nogle tykke gummihandsker, som læger og sygeplejersker kan stikke hånden i for at røre ved patienten.

Det føles underligt, når jeg ligger derinde og er spændt fast, mens hænder i gummihandsker famler og leder efter min puls og blodårer og tjekker, om de kan ligge drop på mig.

Og de trykker til. De bruger kræfter, for at kunne mærke pulsen igennem egne to lag af handsker på først i dragten og så handsken, der er spændt fast i kuvøsen.

Sygeplejerske

Sygeplejerske Charlotte Dohn Hvass var med, da der var ebola i Sierra Leone i 2014.

De ruller mig ud under haleroret

Trykket i kuvøsen gør det umuligt at mærke flyveturen. Det giver ingen bump i kuvøsen, da flyet lander i lufthavnen i Tirstrup.

Men solen er skarp, og den skærer i min øjne, da jeg endelig kommer ud fra det mørke indre i flyet. Jeg bliver båret ud derfra, for jeg ligger stadig i kuvøsen, og hele holdet får mig forsigtigt bugseret ned ad flyets rampe og kører mig over mod en ambulance.

Jeg kan se flyet og det høje haleror. Jeg kigger til siden og kan se, at vi næsten holder på landingsbanen, og at der er flere ambulancer og biler, som holder parkeret rundt om ambulancen.

Et nyt hold af sygeplejersker og læger tager over. Også de har gule dragter på. En af dem kommer hen til mig i kuvøsen og kigger nysgerrigt ned på mig

- Alt ok, spørger han.

- Ja, svarer jeg, og smiler overbevisende.

Personalet opfører sig som om, jeg rent faktisk er syg.

Døren til ambulancen lukker. Vi kører ud fra lufthavnen. Jeg har fået at vide, at vi kører med politieskorte mod Aarhus Universitetshospital i Skejby, men jeg kan ikke høre sirenerne og ved ikke, om de har tændt dem. Måske kan jeg bare ikke høre noget inde i mit lille vakuum.

Seks timer senere, og de løfter låget af kuvøsen

Et nyt hold står parat, da ambulancen kommer til Skejby, og de løfter mig over på en båre. De kører mig ind på en isolationsstue.

De står omkring mig, og efter at have ligget her i seks timer, løfter de låget af kuvøsen. Og jeg kan kravle over i en almindelig hospitalsseng.

- Maja, jeg tror faktisk, du er i den heldige situation, at vi kan erklære dig rask, siger Lars Østergaard, der er læge på infektionsmedicinsk afdeling, Aarhus Universitetshospital.

Du kan også høre mere og lytte til Hypokonder på P1 og programmet “Skal vi bekymre os for pandemier?“.

Credit