Jakob Olrik har boet sammen med sexrobotten Samantha i en måned.

Her er nogle af hans tanker om oplevelsen:

- Rent teknisk er det langt fra et menneske. Det oplagte sted at forbedre er kropsvarmen, flere sensorer og mimik i ansigtet. Derudover oplever jeg den kunstige intelligens mere som en gimmick a la Siri i en iPhone end noget, der rent faktisk er brugbart.

- Selve vaginaen er utroligt naturtro. Hvis man tænker på det rent fysisk og isolerer den tanke, så er det enormt tæt på. Men man kan bare ikke slippe tanken om, at man står med penis oppe i en forstørret barbiedukke.

- En menneskelignende sexrobot er både fascinerende og skræmmende. Den repræsenterer dog kun en idé. Mange kvinder reagerer ved at blive sure på robotten. De slår den. Flere føler sig krænkede af sexrobottens helt konkrete objektivering af kvindekroppen - og modstanderne er decideret bange for hvordan sexrobotterne vil påvirke samfundets syn på kvinder og f.eks. føre til flere overgreb.

- Den vil aldrig være en erstatning for en relation. Vi kan tillægge den en relation ligesom man gjorde med sine bamser som barn. Men der er ikke en relation. Det er et enormt avanceret onaniprodukt og det er nok sådan man skal se på den.