Scroll for at læse

Mens arbejdet med Operahuset i Sydney var i gang, besøgte Jørn Utzon Yungang-grotterne i Kina.

Yungang-grotterne er nogle udhuggede grotter med små og store statuer og buddha-figurer.

Se bare på billederne herunder, som Jørn Utzon tog, da han var i Yungang.

Asger Jorn var en dansk kunster. I 1959 bad han Jørn Utzon om at skabe et museum til ham, hvor hans kunst kunne blive udstillet. Muséet skulle ligge i Silkeborg i Jylland.

Selvom Jørn Utzon var i fuld gang med Operahuset i Sydney, sagde han alligevel ja til at arbejde med projektet Silkeborg Museum.

Og her lod han sig inspirere af de grotter, han havde set i Kina.

Asger Jorn og Jørn Utzon var næsten lige gamle, og de havde et tæt samarbejde om projektet, der varede i 12 år.

Men projektet blev lagt i skuffen efter Asger Jorns død i 1973, så det blev aldrig til virkelighed.

Både Jørn Utzon og Asger Jorn var inspireret af naturen og livet i ikke-vestlige kulturer i deres arkitektur og kunst.

Hør mere om Asger Jorn herunder.

Jørn Utzon tegnede en underjordisk hule til Asger Jorns kunst. Det skulle være en hule med malerier, ligesom Yungang-grotterne i Kina.

I videoen herunder, kan du se, hvordan bygningen ville have set ud, hvis den var blevet bygget.

Scroll for at læse