Scroll for at læse

Mellem 1957 og 1966 rejste Jørn Utzon flere gange til Østen. Her besøgte han Japan, Kina, Nepal, Indien, Sri Lanka og Thailand.

Jørn Utzon filmede og tog en masse fotografier af mennesker, farver, markeder, te-ceremonier og landskaber.

Se bare på videoen herunder, som er en af Jørn Utzons egne optagelser.

Scroll for at læse

Jørn Utzon tog også billeder af tagene på de mange templer, han fandt i Østen.

Han blev meget fascineret af den måde tagene så ud - næsten, som om de svæver frit over de hævede platforme. Ligesom skyer.

De svævende tage var noget, som Jørn Utzon var stærkt inspireret af, da han skabte taget på Operahuset i Sydney.

Operahusets tagkonstruktion ændrede sig dog meget på de ti år, det tog at bygget huset. Det var nemlig ikke alle Jørn Utzons idéer, som var mulige at gøre til virkelighed. Men den grundlæggende idé med det svævende tag forblev den samme.

Se bare på billederne herover, som er nogle skitser af Jørn Utzons første idéer.

Jørn Utzon sagde, at Østens templer havde lært ham, at der var "magi i forholdet mellem plateau og tag".

Herover kan du se, hvordan tagkonstruktionen kom til at se ud.

Da Jørn Utzon havde fået den endelige idé til, hvordan taget på Operahuset i Sydney skulle se ud, skulle han også finde ud af, hvordan det kunne lade sig gøre at bygge det.

Jørn Utzon fandt ud af, at det kunne lade sig gøre, hvis de store elementer blev delt op i mindre dele.

Hør ham selv fortælle det i videoen herunder.