Topfodbolden spiller med musklerne som aldrig før

Fodboldspilleres fysik er i dag toptunet til en ekstrem ydeevne i topkampe, fordi spillernes krop skal kunne klare højintense løb og dueller.

Topfodbolden spiller med musklerne som aldrig før

Fodboldspilleres fysik er i dag toptunet til en ekstrem ydeevne i topkampe, fordi spillernes krop skal kunne klare højintense løb og dueller.

Scroll for at læse

VM i Fodbold er ikke som dengang far var dreng. I 80’erne var shortsene korte og træningspassene det samme. Men i dag handler fodbold i langt højere grad om styrke. At være hurtig og eksplosiv er nøglekvaliteter, og det betyder, at spillerne ved VM er blevet både hurtigere, stærkere og højere end nogensinde før.

Udgangspunktet for al fysisk udfoldelse på en fodboldbane ligger i musklerne. Og det kendetegnende for fodboldspillernes muskler er, at de er blevet væsentligt større og mere veltrænede igennem tiden.

- Det moderne spil kræver bare nogle mere atletiske spillere, forklarer Jesper Løvind Andersen, der er seniorforsker ved Institute of Sports Medicine Copenhagen og ekspert i muskelfysiologi og fodboldspilleres fysik.

Selv med trøjen på, er det tydeligt at se den atletiske forskelle mellem Christiano Ronaldo og Jan Mølby. Det betyder ikke, at Jan Mølby, der var en stor spiller for blandt andet Liverpool, ikke var dygtig. Men I dag ville der ifølge Jesper Løvind Andersen ikke være plads til en spiller i Jan Mølbys fysiske tilstand på et tophold.

- Før i tiden var der plads til at folk til tider gik rundt. Nu er det hårdt arbejde i hele kampen, og man sideforskyder og presser helt vanvittigt.

Fodbolden stiller nogle ret åbenlyse krav til udøvernes benmuskler. De skal særligt kunne løbe hurtigt. Men i dag kigger man også på en seriøs træning af overkroppen.

- For 30 år siden, styrketrænede man generelt ikke. Nu styrketræner alle. Det har skabt eksplosive spillere, der er bedst til at løbe hurtigt i stedet for langt. Vi træner også musklerne på overkroppen for at sørge for at spillerne har mere at stå imod med, og bedre undgår skader, siger Jesper Løvind Andersen.

Et andet sted, hvor den moderne fodbold stiller håndfaste krav til spillernes fysik, er i forhold til spillernes højde. Der er stadig plads til spillere af forskellig højde på nogle positioner, men på andre er kravene til minimumshøjden efterhånden ret omfattende. Det gælder primært for målmændene, der er skudt gevaldigt i vejret.

- Det går kun en vej. Det ser ud som om, at vi fremover skal forvente at topmålmændene er 190 cm , siger Raffaele Poli, der er forskningsleder af CIES Football Observatory, der har lavet ensrapport, der overvåger udviklingen i målmandshøjderne i de europæiske topligaer.

I dag er den gennemsnitlige førstemålmand i de 31 største europæiske ligaer 189,1. Bare i løbet af de seneste 10 år er gennemsnitshøjden steget med seks millimeter. Som en tydelig sammenligning, kan vi se på den måske laveste VM-målmand nogensinde, Jorge Campos fra Mexico.

Han spillede 129 landskampe for Mexico og opnåede legende status for sine vilde redninger og endnu vildere hjemmedesignede målmandstrikoter. Med sine blot 168 cm var Campos den laveste målmand ved VM i 1994. Han er 11 cm lavere end Noel Valladares fra Honduras, som var den laveste målmand ved det foregående VM i 2014.

- Vi regner med, at en målmand som Jorge Campos er en uddød race. Der er stadig målmænd på under 180 centimeter, men de er meget sjældne, konstaterer Raffaele Poli fra CIES Football Observatory.

Når fodboldkampene i VM skal afgøres bliver det med stor sikkerhed gennem intense eksplosive indsatser fra spillernes side. Intensiteten i den moderne fodbold er nemlig steget enormt. Det betyder at spillerne laver flere aktioner i løbet af kampene, hvor de yder deres maksimale fysiske indsats.

- Der skal spurtes meget mere i moderne fodbold. Det er disse aktioner, der er med til at afgøre kampe. Samtidig udtrættes spillerne i højere grad, og det gør det nødvendigt med tidligere udskiftninger i kampene, konstaterer Peter Krustrup, der er professor ved SDU’s Institut for Idræt og Biomekanik. Han har selv forsket i fænomenet.

I videoen her er et udklip a finalerne fra VM i hhv. 1974 og 2014. Selvom antallet af afleveringer ikke nødvendigvis er højere i den nyere kamp, er det tydeligt, hvordan spillerne yder markant mere i alle løb, og leverer højintense løb fra første fløjt.

De mest præcise tal for intensiteten i topfodbold stammer fra de nationale ligaer. I dette tilfælde kan vi se, at antallet af spurter i den engelske Premier League er steget med 85 procent fra sæsonen 2006/07 - 2012/13.

Det er ikke kun antallet af spurter, der er steget gevaldigt i moderne fodbold. Spillerne på banen løber også længere i løbet af en fodboldkamp. I dag regner forskerne med, at en markspiller ved VM i gennemsnit løber 11 kilometer i løbet af en kamp, mens en spiller i 1974 tilbagelagde 9 kilometer i løbet af en kamp.

- Det er ikke den samlede distance, der har udviklet sig mest, da man mest fokuserer på intensiteten af løbet. Men på grund af de mange intense, hurtige løb er den sammenlagte distance også steget, forklarer Peter Krustrup.

Ved seneste VM var tyske Thomas Müller den helt store løbemaskine. Han løb i alt 84 kilometer i løbet af sine 7 kampe i turneringen. Det svarer til, at han løb 12 kilometer per kamp. Han var dog også ude i to 120 minutters kampe før han kunne løfte trofæet sammen med sine holdkammerater.

- Moderne fodbold handler meget om løbevillighed i omstillingsspillet, lige når eget hold har erobret bolden eller har tabt bolden. Og her er Müller ekstraordinært løbevillig på grund af sin store fysiske kapacitet og taktiske rolle, hvor han veksler mellem at søge ned i banen, være targetspiller og søge dybe løb, forklarer Peter Krustrup.

Det er nok åbenlyst for de fleste, at det er en fordel at kunne løbe stærkt som fodboldspiller. For angrebsspillerne giver det mulighed for at trække forbi en modstander med bolden eller løbe fra forsvaret og komme først til en stikning i dybden. Dette fokus på sprint- og accelerationsegenskaber har gjort, at de spillere, der bliver professionelle nu til dags, typisk også er spillere med en god sprint og en hurtig acceleration.

- Den første fysiske egenskab trænerne kigger på, når de skal udvælge talenter er spillernes hurtighed. Hvis de ikke er hurtige skal de være sindssygt dygtige teknisk og taktisk for ikke at blive valgt fra, forklarer Jesper Løvind Andersen, der via sit arbejde også underviser professionelle fodboldtrænere i fodboldspillernes kroppe og egenskaber.

Undervejs i Arjen Robbens dødbringende sprint nåede den hollandske kantspiller op på en topfart på 37 km/t, hvilket Fifa rangerer som den højeste fart målt i en moderne professionel fodboldkamp.

Fodboldspillere løber dog langt fra lige så hurtigt som 100 meter sprintere, der når en topfart omkring de 44 km/t. En sprinter når typisk sin topfart efter 60 meter, mens en fodboldspiller når den efter 40 meter.

For fodboldspillerne handler det også typisk om, at løbe hurtigst på de første meter, så de kan komme foran deres direkte modstander.

- Accelerationen er vigtigere end topfarten, men spillerne er generelt hurtigere i dag end for tyve år siden. Lidt forenklet kan man sige, at spillerne dengang typisk var bygget og trænet til at løbe en god tid på fem kilometer. Nu svarer spillernes kropsbygning groft sagt til en mellemting mellem en 200 meter- og 400 meter-løber, siger Jesper Løvind Andersen.

Credit