Hvis du havde et fjernsyn i 00'erne, har du med stor sandsynlighed stået foran det og lavet 'Las Ketchup'-dansen i takt til det spanske volapyk-omkvæd.
Og hvis du var på internettet i 2012, er du nok også stødt på et væld af fortolkninger over dansen til megahittet 'Gangnam Style'.
I dag dukker den ene nye dansetrend efter den anden op på TikTok nærmest dagligt, men så hurtigt er det ikke altid gået. Det forklarer Inger Vinther Damsholt, der er studieleder og lektor ved Institut for Kunst- og Kulturvidenskab på Københavns Universitet, hvor hun forsker i dans.
- Siden 1960'erne har meget dans udviklet sig til i høj grad at være freestyle, hvor man står uden fatning og mest danser med musikken. Det er ens egen personlige fortolkning, man giver udtryk for, mens man danser, siger hun og uddyber:
- Derfor kommer der også meget mere fokus på, hvordan man ser ud, når man danser, fordi det viser, hvordan man lytter til musikken. Dans er ikke længere noget, man lærer, det er noget, man gør.
Her i fortællingen sætter hun ord på nogle af de største dansetrends fra de seneste 50 år (og en vaskeægte gymnasieklassiker). Dansene bliver fremført af Mikkel A. Tøttrup og Jasmine Gordon fra Holstebro Dansekompagni.
- I slutningen af 1970'erne får filmen 'Saturday Night Fever' premiere i Danmark, og samtidig udbyder danseskoler over hele verden undervisning i det, man ser på skærmen. Discodans a la Travolta bliver en kæmpe, verdensomspændende trend. Det gør den både på grund af selve filmen, men også musikken i filmen. Her får du hele pakken med en film, en karismatisk hovedperson og et vildt populært soundtrack.
- I filmen ser vi både solo-freestyle-dans, når Tony (Travolta) er alene på dansegulvet omringet af beundrere, og pardans, som er det, han vinder dansekonkurrencen med i filmen sammen med Stephanie. Men den 'Night Fever'-dans, som de fleste kunne lære ret hurtigt, var en gruppedans på samme måde som det, vi i dag kender fra linedance. Man står på rækker og danser den samme serie af bevægelser, og så vender man sig en kvart omgang og gør det samme én gang til.
- Aerobics er noget, som kommer til Danmark med Oscar-vinder Jane Fondas fitnessvideoer i begyndelsen af 1980'erne. Alt det, som man nu samlet set kan betegne som fitness-dans, er en skønsom blanding af alle mulige genrer, som stimulerer forskellige målgruppers lyst til at danse.
- Jeg har selv gået til det lidt spredt gennem årtierne, så jeg har kunnet følge udviklingen selv. I øjeblikket laver jeg zumba, hvor en masse af de dansetrin, man kender fra latinamerikanske pardanse som salsa, merengue, og cumbia, anvendes i den slags koreografiske serier, som jazzgymnastik og aerobics altid har bygget på.
- Det er sjovt for sådan nogle mødre som mig, der ikke kan gå på diskotek og danse hver weekend. Og så kan jeg motionere på en måde, som for mig er 100 gange sjovere end at løbe uendelige ture rundt i landskabet.
- Robotten er for mig at se dér, hvor breakdance kommer til Danmark. Det sker i 1980'erne i forbindelse med 'Flashdance'-filmen. Der er en scene i filmen, hvor der er et afrikansk-amerikansk breakdance-crew, som filmens hovedrolle går forbi på en gade.
- Dér fik det danske publikum breakdance at se i et kort glimt, og snart derefter kunne man så begynde at "gå til flashdance" på danseskolerne, ligesom man så dansere med boomblasters danse electric boogie på strøget i København.
- I 1960 fik Chubby Checker et kæmpe hit med sin genindspilning af 'The Twist', som simpelthen er en dansesang, hvor selve sangteksten handler om, at man danser på en bestemt måde. At forsangeren udfører nogle bestemte trin til sin sang, bliver et koncept, som man ser mange af efterfølgende. For eksempel også i Kylie Minogues genindspilning af 'The Loco-motion'.
Fra og med 1980'erne bliver det almindeligt, at ethvert hit kommer med en musikvideo, og hvis man i den kan skabe en dans, der er så enkel, at helt almindelige mennesker kan kopiere den, så har man opskriften på en succes. Det ser man både med 'Macarena' og 'The Ketchup Song' – og Beyoncés 'Single Ladies' for den sags skyld.
- Formlen til succes ligger i, at det tit er lette bevægelser, folk selv kan gøre efter og imitere.
- Det samme gør sig gældende for det sydkoreanske kæmpehit 'Gangnam Style' fra 2012. Her har du en fængende sang, en humorfyldt musikvideo og nogle dansetrin, der både er lette at lære og sjove at se på. Succesen taler for sig selv. Musikvideoen er set over fire milliarder gange på YouTube.
- De seneste år er også twerk blevet populært i Danmark via musikvideoer. Om det er Nicki Minaj eller Cardi B, der er bannerfører, vil jeg ikke gøre mig klog på. Men danseformen er igen et udtryk for nogle bevægelser, der er blevet udbredt og gjort populære via musikvideoer. Præcis som med 'Macarena', 'The Ketchup Song' og 'Gangnam Style'.
- TikTok er det, man indenfor dansevidenskaben ville kalde for et socialt dansemedie. En del af de sociale medier er i høj grad musik- og dansemedier, da man enten kan se dans og høre musik eller dele danseklip.
- Det kan lynhurtigt skabe en verdensomspændende trend eller et fællesskab, når man lytter eller danser til det samme musik og udtrykker det på forskellig vis.
- Den er en helt fast bestanddel af at gå i gymnasiet, hvor man danser den gamle anstandsdans til gallafesten, og den danses også i kongehuset. Efter sigende elsker dronning Margrethe at danse den. For de fleste knytter den sig dog til gymnasiets gallafest, hvor man er iført stor kjole og højt hår og bliver fotograferet på en rød løber.
- Det er en begivenhed, hvor man gerne vil efterligne sådan en american style prom night, man kender fra et hav af film og serier om high school-liv. Den slags gallafesttøj med kjole og hvidt, smoking og lange kjoler er et heteronormativt levn fra 1800-tallet, men så er det jo helt fantastisk med en anstandsdans som lancier, som passer godt til tøjet.
- Det vigtigste er dog, at lancier både forbinder de unge med fortiden, men også får dem til at danse på en – for dem – ny og sjov måde.

Credit


Tekst: Kasper Madsbøll Christensen

Kode: Jesper Winther, Casper Glumsøe Bach og Tommy Faldt Pedersen

Grafisk design: Mathis Birkeholm Duus

Fotograf: Marek Bican

Redaktører: Anders Holm og Lasse From


Kilder: Inger Vinther Damsholt, studieleder og lektor ved Institut for Kunst- og Kulturvidenskab, Københavns Universitet

Dansere: Mikkel A. Tøttrup og Jasmine Gordon Tak til Holstebro Dansekompagni