Jeg måtte bare læse, hvad der skete på den næste side, selvom både mine forældre og søskende hev i mig for at komme ud ad døren.

Poolen ventede, og vi var endelig kommet sydpå.

Jeg var 11 år, på ferie i Malaga med min familie og fuldstændig besat af at læse 'Harry Potter og Flammernes Pokal'.

Det var den fjerde bog i serien, og jeg læste den på det, der føltes som en dag, selvom det nok i realiteten var en håndfuld dage.

Da jeg var lille, var jeg vel nok det, man kan betegne som et vaskeægte "Potterhead".

Jeg har godt nok aldrig hørt til den gruppe af fans, som sad foran bogforretningerne iført høje troldmandshatte ved midnat for at være sikker på, at jeg var blandt de første, som fik fat i den nyeste bog i serien. Men jeg købte dem troligt, så snart jeg kunne.

Selvfølgelig ved jeg også, at min patronus er en hund, og at jeg ville tilhøre Gryffindor, hvis der en dag skulle dumpe et ugleleveret brev ind ad min brevsprække.

Men faktisk har jeg ikke læst en Harry Potter-bog siden 2007, hvor ’Harry Potter og Dødsregalierne’ afsluttede troldmandsagaen.

Alligevel kan jeg se, hvordan fascinationen blandt mine jævnaldrende af alt med Harry Potter bare er buldret videre, efter jeg selv er steget af Hogwarts-ekspressen.

'Harry Potter og De Vises Sten' udkom som film i 2001, og i den anledning kigger vi nærmere på, hvordan historien om "drengen, der overlevede" udviklede sig til et verdensfænomen.

Historien om tilblivelsen af en bog er ikke altid særlig spændende, men det er den faktisk, når det kommer til Harry Potter.

Ikke mindst, fordi historien om kvinden bag Harry Potter er vild.

Hun gik fra at være enlig mor næsten uden indkomst til at være blandt de mest læste forfattere i verdenshistorien.

Men det skete selvfølgelig ikke over en nat.

J.K. Rowling fandt på idéen til Harry Potter-universet en dag i 1990, hvor toget var forsinket. Hun skulle rejse fra Manchester til Kings Cross-stationen i London, der siden hen nærmest er blevet mest kendt for perron 9¾.

Skrevet på en brækpose

Når de gode idéer kommer til en, er det om at skrive dem ned. Det må have været tanken fra J.K. Rowling, da hun sad på et fly i starten af 1990'erne. Da hun ikke havde papir ved hånden, måtte hun derfor skrive navnene på de fire kollegier, der hører til på Hogwarts, på en brækpose. Og sådan blev Gryffindor, Ravenclaw, Hufflepuff og Slytherin skabt.

De næste fem år brugte hun på at skrive en overordnet plan for de syv bøger, der tilsammen skulle udgøre hendes troldmandsbogserie, og i 1997 kunne hun så endelig få udgivet 'Harry Potter og De Vises Sten'.

Og bogen var et kæmpe hit.

Ser man bort fra religiøse bøger som Biblen og Koranen, er 'Harry Potter og De Vises Sten' den anden bedst sælgende bog nogensinde med mere end 120 millioner solgte eksemplarer - kun overgået af Tolkiens 'Hobbitten'.

Hele serien har solgt mere end 500 millioner eksemplarer og er blevet oversat til mere end 80 sprog. Det gør den til den bedst sælgende bogserie nogensinde.

Den store succes overrasker ikke Maria Månson, der er filmanmelder og uddannet cand.mag. i medievidenskab.

Selvom hun nyder det, hun selv betegner som "hovskisnovski-litteratur", så vender hun alligevel tit tilbage til Harry Potter.

Den magiske verden, eventyret og eskapismen fungerer nemlig bare, forklarer hun.

- Der skal virkelig noget til, at en bogserie er så holdbar, at man vil læse den mange gange. Lige nu er jeg endda i gang med at læse den højt for mine børn, siger hun.

Selvom det muligvis ikke er højlitterært prosa, man finder i Harry Potter-bøgerne, mener Maria Månson, at de er utroligt medrivende, og at J.K. Rowlings verdensopbygning er decideret eminent.

- Det er jo en "coming of age"-fortælling, der også har en masse krimielementer, hvor der altid er et mysterium, der skal opklares. Samtidig er det episk fantasy i en magisk verden, som har bibelske proportioner med godt og ondt, siger hun og uddyber:

- Der er endda en udvalgt jesusfigur, der skal dø for at genopstå og frelse verden. Oveni de her kæmpe penselstrøg får vi også et helt intimt indblik i en ung drengs liv, mens han kæmper med at føle sig anderledes.

Derudover synes hun, at seriens budskaber om kærlighed, venskab og solidaritet er noget, de fleste kan lade sig inspirere af.

- J. K. Rowling har skabt en verden, der indeholder mange af de konflikter, vi møder som børn og unge. Så det er en enormt relaterbar serie, der også giver folk en mulighed for at flygte lidt fra virkeligheden, forklarer hun.

Mere end bare onde ånder

Da hun var i sine tyvere, var J. K. Rowling ramt af depression. Hun har tidligere udtalt, at hun brugte følelsen af at være deprimeret direkte i sine bøger. Det er nemlig samme følelse, som karaktererne får, når de møder det onde væsen, der kaldes for en dementor, som suger alle følelser og sjælen ud af deres offer.

Ser man på børnelitteratur i et rent forretningsmæssigt perspektiv, så er der også et før og efter Harry Potter, mener Maria Månson.

- Harry Potter er virkelig blevet et fænomen, og hele den young adult-tendens, vi har set med eksempelvis 'Twilight' og 'Hunger Games', kom, da både Hollywood og bogindustrien fik øjnene op for, hvor sindssygt et marked der ligger i den målgruppe. Det åbnede Harry Potter for, siger hun.

I 2001 skete det uundgåelige så.

'Harry Potter og De Vises Sten' blev filmatiseret.
Filmselskabet Warner Bros. købte nemlig filmrettighederne til de første film i bogserien, da de fik chancen.

Det var selvom, de ikke vidste, hvordan bøgerne ville ende, eller om populariteten ville fortsætte.

Umiddelbart har de nok ikke fortrudt deres køb.

Den første film med Daniel Radcliffe som Harry Potter, Emma Watson som Hermione Granger og Rupert Grint som Ron Weasley, var nemlig en gigantisk succes.

De originale navne

I en verden så stor som Harry Potters skal der findes på mange navne. Flere af de mest vigtige karakterer hed derfor også noget helt andet, da fortællingen stadig var på tegnebrættet. Der var blandt andet Hermione Puckle, Neville Puff og Lilly Moon.

Harry Potter og Ronald Weasley var nogle af de navne, J. K. Rowling var sikker på fra starten af.

Filmen indtjente mere end 974 millioner dollar i biograferne, og da den ottende og sidste film i serien havde været i biografen i 2011, var det den mest succesfulde filmserie nogensinde.

Men Harry Potter-serien har været andet end bare en god forretning, fortæller Maria Månson.

Da hun var ung og barn, var det eksempelvis ikke særlig sejt at spille rollespil og computerspil eller at læse tegneserie.
Men det har Harry Potter været med til at ændre på, og det er nok også grunden til, at så mange mennesker stadig dyrker universet, forklarer hun.

- Jeg tror ikke, at det som sådan er generationsbestemt, men derimod at Harry Potter har været med til at flytte nogle grænser. Havde vi ikke haft den bog- og filmserie, var fantasy og ”nørdkultur” måske ikke blevet mainstream på samme måde, siger hun og uddyber:

- I slutningen af 1970’erne fik vi Star Wars, og det var selvfølgelig kæmpestort, men det var også stadig lidt skørt og ikke for alle. I dag blinker vi ikke med øjnene, når den seneste superheltefilm kommer i biografen. Hele den kultur er både blevet mainstream og en gigantisk pengemaskine, siger hun.

Planter med rod i virkeligheden

I den engelske udgave af Harry Potter, omtales der planter som ”mugswort” og ”toadflax”. Man kunne fristes til at tro, at det var planter, som J.K. Rowling selv har fundet på, men det er faktisk ikke tilfældet. De findes faktisk også i vores verden.

I et interview i 2003 i et nyhedsprogram på den amerikanske tv-kanal CBS forklarede J. K. Rowling, at hun havde fundet de fleste af navnene til planterne i bogen ”The Complete Herbal” af den engelske botaniker Nicholas Culpeper.

Men når man kigger på bøgerne med ”2021-øjne”, er der selvfølgelig også problematiske sider, mener Maria Månson.

Det er på trods af, at der er mange gode pointer i forhold til, at man ikke skal føle sig anderledes.

Alligevel rammer J.K Rowling ved siden af på et punkt, siger Maria Månson.

- Der er en lille tendens til noget fatshaming, men det har også været en indgroet del af den måde, vi har skrevet på gennem århundreder; hvis nogen var lidt klumpe-dumpede, så er han eller hun formentlig også tyk, som vi ser det med Neville Longbottom og Dudley Vernon, forklarer hun, men understreger samtidig, at J. K. Rowling nok havde undladt det i dag.

Én af dem, som for alvor har taget Harry Potter med ind i sit voksne liv, er 29-årige Maiken Bredahl Carlsen.

Hun er muligvis Danmarks største Harry Potter-fan.

Og i sit hus på Bornholm har hun et helt særligt rum, der kan få selv den største Harry Potter-entusiast til at måbe.

Hun samler nemlig på Harry Potter-merchandise, og hendes samling er stor. Den består af mere end 2.000 ting, som hun har samlet gennem de seneste 15 år.

Der er chokoladefrøer og Bertie Botts multismagsbønner, kobberknut og guldgalleoner, en Slytherin-skoleuniform og selvfølgelig tryllestave. Og dem er der mange af.

Hun har nemlig samlet alle de tryllestave, der er til at opdrive. Og det er tæt på 100.

Faktisk startede hele hendes samling med Hermione Grangers tryllestav, som hun købte i London i 2005 som 13-årig.

- Den tryllestav betyder rigtig meget for mig. Og én tryllestav bliver jo hurtigt til mange. De var til at betale på mit teenagebudget, og så har de jo en helt særlig og central rolle i Harry Potter-universet, fortæller hun.

Hun husker tydeligt, hvordan hun lånte den første bog på det lokale skolebibliotek, og hvor hurtigt hun blev suget ind i universet.

Der har hun været lige siden.

Hun ved heller ikke, hvor mange gange hun har set filmene, men det er nok oftere end de fleste, fortæller hun.

- Det er uden tvivl mine go to-film. Jeg ser dem, når jeg er syg, og jeg ser dem, når jeg skal tilbage til noget trygt.

På den ene underarm har hun fået dødsgardisternes logo tatoveret, og på den anden arm har hun dødsregalierne.

Selvom hun godt ved, at hun hører til den kategori af fans, der dyrker universet i en helt særlig grad, ved hun også, at hun ikke er alene.

- Om man har samlermani som mig eller blot kan lide at se filmene fra tid til anden, så er der ingen tvivl om, at en af grundene til, at vi hænger sådan fast i serien, er, at vi har udviklet os sammen med den. Jeg er vokset op sammen med de her karakterer, forklarer hun.

Når hun vender tilbage til bøgerne eller filmene, er det nemlig et behageligt gensyn med gamle venner, som hun kender rigtig godt.

- Jeg tror, at hele Harry Potter-universet har haft en kæmpe betydning for rigtig mange af os, der var børn i 90'erne og starten af 00'erne. Harry Potter har været med til at lære os, hvordan vi skal opføre os over for hinanden, og at man ikke skal finde sig i alting, forklarer hun.

Og det giver filmekspert Maria Månson hende ret i. Derudover mener hun, at tidspunktet for udgivelsen af de første bøger har været medvirkende til, at universet er så stort og populært i dag.

- Bøgerne blev født på nogenlunde samme tid som internettet, og der blev dermed lagt en god grobund for, at man kunne danne venskaber og fanrelationer på kryds og tværs af landegrænser og kulturforskelle, siger hun og uddyber:

- Folk har simpelthen kunne dele deres kærlighed til universet på en helt ny måde, end det ellers var muligt tidligere.

- Børn og unge har altid bokset med at føle, at de ikke passede ind, og her har Harry Potter-serien tilbudt et fristed for dem, som havde andre interesser, siger Maria Månson, der mener, at børn og unge har kunnet spejle sig meget mere i Harry Potter, end tilfældet har været tidligere i børnelitteratur.

En rigtig person

Alle karakterer i Harry Potter er opdigtede - eller det vil sige næsten alle. Der findes nemlig én, som også har levet i det virkelige liv. Ophavsmanden til de vises sten, Nicolas Flamel. Den virkelige videnskabsmand, som levede i 1400-tallet. Efter hans død blev der dog spekuleret i, om han mon var alkymist og havde havde opfundet de vises sten. Derfor er han sidenhen blevet portrætteret i populærkultur som en mytisk og udødelig karakter.

Det skyldes ikke mindst, at man i Harry Potter følger karaktererne gå fra børn til unge voksne.

- Vi har jo med vores egne øjne set Daniel Radcliffe gå fra at være en vildt nuttet lille dreng til nærmest at være vokset 30 centimeter i den næste film. Rigtig mange har uden tvivl haft en oplevelse af, at de er vokset op sammen med karaktererne, siger Maria Månson.

Derfor er hun heller ikke i tvivl om, at Harry Potter og hele den magiske verden også kommer til at være populært langt ud i fremtiden.

- Universet kommer til at udvikle sig hele tiden, som vi ser det med musicals, nye film, der foregår før handlingen i bøgerne, og en masse computerspil. Jeg er dog fuldstændig sikker på, at de syv bøger og otte film kommer til at være en fælles referenceramme for evigt, fortæller Maria Månson.

Credit


Artiklen er udgivet 24. november, 2021

Tekst: Victor Emil Kuhlman Pedersen


Grafisk design: Ingeborg Munk Toft


Udvikling: Jesper Winther, Casper Glumsøe Bach og Tommy Faldt Pedersen


Redaktør: Anders Holm og Lasse From


Billedkilder: Unsplash, Tom Chalky, Picryl, Colourbox