Men det samme kan også ske i virkeligheden. Eksperterne mener nemlig, at magt kan ændre os alle - også dig, uanset hvor gode dine intentioner måtte være. Ændringerne kommer nemlig snigende, uden du bemærker det.

- Stort set ingen vågner op om morgenen og beslutter sig for at blive et dumt magtarrogant svin, siger erhvervspsykolog Vibeke Lunding Gregersen.

Hun er også direktør i Mindwork og arbejder med ledelse og rådgivning i komplekse krisesager – samt magthåndtering og magtmisbrug på forskellig vis.

- Men når din tid er vigtigere end andres tid, når alle tilpasser sig din tid og dine behov, er enige med dig og griner af dine vittigheder, kan dit ego vokse og blive så stort, at magten tager magten fra dig. Du begynder at miste fornemmelsen for almindelige menneskers almindelige liv – de samme mennesker, der vel at mærke gør dine privilegier mulige, forklarer hun.

Siden erhvervsmand og direktør Asger Aamund som 28-årig fik sit første chefjob som vicedirektør i Tuborgs første bryggeri i Tyrkiet, har den ene topstilling afløst den anden. Han har mødt flere magtfulde mennesker end de fleste. Han har også mødt en del, der virkede til at have mistet grebet om virkeligheden.

- Jeg har truffet mange, hvor sønnen bliver anbragt i direktørstolen og er med til at køre virksomheden ned. Eller andre, der måske bliver anbragt som ledere, fordi de er fagligt dygtige, men hvor antennerne i forhold til andre mennesker er væk, og de ikke kan fornemme psyken hos andre. Det er omvandrende lederkatastrofer, hvis de ikke bliver afsat. Dem har jeg faktisk mødt temmelig mange af, siger Asger Aamund.

Hun forklarer, at vi er sociale dyr, som er totalt afhængige af andre for at overleve. Mennesket rummer både potentialet til at tage magten, men lige så vigtigt villigheden til at underkaste os den.

Ellers ville magten miste sin funktion og værdi, og vi ville ikke kunne organisere os i fællesskaber og større samfund og leve fredeligt med hinanden. Det ville blive alles kamp mod alle.

Undersøgelser viser, at magten som oftest bliver givet til dem, vi tror kan gøre den største positive forskel for fællesskabet, dem der vil gøre verden til et bedre sted og dem, vi tror kan sikre vores overlevelse. Det skete i menneskets første år på jorden, og det sker i vores demokrati i dag, hvor vi stemmer på den, vi mener, der bedst kan lede os.

Men når mennesker så får magt, eller føler sig magtfulde, sker der noget med hjernen.

- Vi ved, at magt rent kemisk er berusende. Det udløser dopamin, som gør, at vi kan blive helt høje på magt og euforiske og føle os uovervindelige, siger erhvervspsykolog Vibeke Lunding-Gregersen.

Hjerneforskningen giver os en del af forklaringen og viser blandt andet, at magt hæmmer aktiviteten i visse områder i hjernen – herunder det område, der rummer vores evne til empati.

- Det betyder, at magt faktisk gør os dårligere til at mærke og forstå andres reaktioner, følelser og perspektiver på et helt neurologisk plan, forklarer psykolog Vibeke Lunding-Gregersen.

Kort sagt – hvis du synes, din øverste chef virker kold, kan der rent faktisk være en videnskabelig forklaring bag. For sagen er, at jo mere magtfuld du er, jo mindre empati kan du have, hvis du skal tænke på fællesskabets bedste.

Men hvordan føltes det så at bestemme over noget, som ville få store konsekvenser for de fyrede?

- Det var særdeles ubehageligt, for det ville ramme tungt. Men det skulle gøres, og hvis ikke vi havde gjort det, var virksomheden gået nedenom og hjem, og alle havde mistet deres job, husker Asger Aamund.

Men i alt det her er det afgørende, at man som magtfuld chef aldrig må tro, man er ufejlbarlig og dermed stoppe med at lytte til folk "under" en selv, siger Asger Aamund.

Han mener ligefrem, at magt plus succes i længere tid er et stort faresignal.

- Det har vi talrige eksempler på i historien. I det gamle Rom, når en sejrherre havde vundet, kørte han på en stridsvogn. Bagved stod en slave og hviskede: "Husk, du skal dø." Sejrherren skulle nemlig mindes om, at han kun var et dødeligt menneske som alle andre, så magten ikke ville stige ham til hovedet og få ham til at foretage vanvittige beslutninger, som ville ende med undergang og kaos, siger han.

- Hvis du samme dag, som du skal tage store beslutninger, står i kø i Netto, laver legeaftaler eller går på Aula, dengang Forældreintra, er du forbundet til at være et helt almindeligt menneske, som laver helt almindelige ting. Det gør, at magten ikke sætter sig så meget i personligheden, som den ellers ville have gjort, siger den tidligere statsminister.

Og netop det med at bevare forbindelsen til noget "ægte", er psykolog Vibeke Lunding-Gregersen helt enig i.

Når hun arbejder med ledere med stor magt, er det blandt andet med udgangspunkt i selvindsigt og magthåndtering. En indsigt i og viden om, hvordan magten påvirker os – netop for at modvirke, at den stiger os til hovedet og får os til at reagere impulsivt, tankeløst og uetisk.

- Der er ensomt på magtens top, så sørg for at have mennesker, som tør udfordre dig, give dig ærlig feedback. Når vi bliver høje på magten, mener vi, at vi har alle svarene selv, vores idéer bliver enestående, og så glemmer vi at lytte til andre mennesker, og vi kan miste vigtig viden og information.

Stop op, vær taknemmelig for de privilegier og muligheder, du har. Også selvom du har arbejdet hårdt for at opnå det. Sørg for at have mennesker omkring dig, der tør udfordre dig og give dig feedback. Opsøg det selv og inviter de kritiske stemmer ind.

Husk dem, der har hjulpet dig til magten, dem der bidrager til din succes – alt fra velfærdsstaten, uddannelse, medarbejderne, den der har sørget for morgenkaffen, den der har gjort rent, i stort og småt være taknemlig for de muligheder, du har fået.

Lav små øvelser hver dag, hvor du lige tjekker ind med dine ønsker og intentioner om at gøre en positiv forskel for andre. Det er en god modvægt til den side, hvor det er mig, mine behov og mine krav, der er vigtigst til hver en tid.

Når magt fylder så meget, er det store spørgsmål så, hvordan det føles, når man mister magten igen og bliver tvunget til at give slip. Det oplevede Helle Thorning-Schmidt i 2015 efter fire år på toppen som Danmarks statsminister.

- "Tomrum" er måske den bedste betegnelse, beskriver hun.

- For det er et tomrum, at man fra den ene dag til den anden ikke har den magt, at der ikke er så mange, der ringer, og at man ikke kan bestemme så meget, som man kunne dagen før. Så det er absolut forbundet med en følelse af tomhed og et meget, meget stort skift i ens personlige liv at gå fra at være statsminister til ikke at være det mere.

Hvad gjorde du for at komme videre?

- Man skal som med alt andet sætte den ene fod foran den anden. Selv begyndte jeg at gå og cykle rigtig meget rundt i København og snakke; kom helt fysisk i øjenhøjde med rigtig mange mennesker og havde mange gode samtaler, siger hun.

- I det hele taget lavede jeg nogle helt andre ting, end da jeg var statsminister. Jeg skulle ligesom finde mig selv igen som det almindelige menneske, jeg jo heldigvis også er.