Der, hvor jeg kommer fra, er det tætheden, der binder lortet sammen…Yep, jeg er fra Albertslund din lorteluder! Det samfundslag, der i jeres verden, ikk' eksisterer.

Eller hvad med:

2670, så fuck dem alle sammen! Jeg leverer det, mit postnummer kræver, så fuck dem alle sammen!

Tilsæt et beat og Suspekt-rapperen Bai-D's skærende stemme til de første to linjer. Og Tessas aggressive speedrap til den sidste.

Så har du et koncentrat af Vestegnen. I hvert fald ifølge de rappere, der de seneste år har taget patent på fortællingen om området vest for København.

En fortælling om en flok hårdt pumpede drenge med smag for prinsesser fra blokken, der også har haft en problematisk opvækst og er udstyret med kunstige negle, lange øjenvipper og plastikpatter, hvis der altså er råd til det.

Og en fortælling, som Suspekt-medlemmerne, der alle kommer fra Vestegnen, har været med til at bygge op.

- Ja, det har vi vel. Vi rapper jo om sex og hårde ting. Det ville være mærkeligt at sige, at vi ikke har været med til det. Men hvad har skabt den historie, som vi fortæller?, spørger Emil Simonsen, også kendt som Orgi-E.

Det har jeg spurgt Mette Tapdrup Mortensen om. Hun er leder på Greve Museum, der ligger på kanten af Vestegnen, og har for sin tidligere arbejdsplads Kroppedal Museum været med til at lave udstillingen '99 x VSTGN' - en udstilling om 15.000 års danmarkshistorie på Vestegnen fortalt igennem 99 genstande.

Bare rolig. Du bliver ikke trukket igennem alle 15.000 år. Jeg nøjes med at konstatere, at der blandt de 99 indsamlede og udstillede ting var kunstige negle, øjenvipper, hairextensions og en Brøndby IF-trøje.

Pointen er, at Mette Tapdrup Mortensen ved en hel del om Vestegnen og har en klar holdning til, hvad man kan finde på de 206,1 kvadratkilometer jord vest for København. Ud over beton, kriminalitet, boss bitches og slemme drenge.

- Man kan sagtens gøre det til en historie om bad ass-Vestegnen, hvor alle går rundt og nakker hinanden. Men det er en meget lille del af historien om Vestegnen, og det vil være ekstremt fordomsfuldt og ufortjent at lade den stå alene, siger Mette Tapdrup Mortensen.

Så det gør vi ikke.

Faktisk går vi op i bemanding for at søge svar på Orgi-E's spørgsmål. Med en flok nye som gamle vestegnsrappere, en musikekspert, en lokalredaktør og Birgitte fra Brøndby.

For hvad er det egentlig, der binder lortet sammen?

Det med lortet og sammenhængskraften kommer vi tilbage til. Og jeg lover, at de nye rappere, eksperten, Birgitte og lokalredaktøren nok skal komme til mikrofonen.

Men lad os lige holde fast i Orgi-E's åbningsspørgsmål og museumsleder Mette Tapdrup Mortensen.

Det er tid til lidt nyere historieundervisning.

En historie, der begynder knap 40 år, inden boss bitch Tessa satte sine første fodspor på Vestegnen. Måske til rimene på Suspekts første album.

Dengang der ikke fandtes et Vestegnen, som vi kender det i dag.

I 1960'erne var København fyldt til bristepunktet, og nogle af husene i hovedstaden var dømt til nedrivning eller grundig renovering, som betød langvarig genhusning.

Løsningen lå vest for København, tænkte politikerne. Langs Køge Bugt.

For der var marker, skov og plads til at bygge boliger med plads til sådan cirka 150.000 mennesker. Tanken var, at der skulle bygges højt, så der var plads til, at børnene kunne rende rundt og lege på de grønne områder omkring højhusene. Målgruppen var den voksende middelklasse, der begyndte at få penge mellem hænderne.

Men lidt for mange penge viste det sig.

- På det tidspunkt var der en økonomisk politik, så de fleste kunne finansiere et parcelhus med egen have, og det ville folk hellere end at bo i de nye boligblokke og højhuse, fortæller Mette Tapdrup Mortensen.

Samtidig kom der en masse gæstearbejdere fra blandt andet Tyrkiet, Pakistan og Jugoslavien. De havde arbejde, mens økonomien bragede derudaf i 1960'erne, og mange fik deres familier til Danmark. Senere i 1970'erne gik det ned ad bakke, pengene blev små, og kommunerne havde pligt til at hjælpe indvandrerne med en lejebolig. Det blev i mange tilfælde i de nye højhuse på Vestegnen.

- Så der var altså en række strukturelle udfordringer, som betød, at det blev meget homogene befolkningsgrupper med lav indkomst, der kom til at bo i de nybyggede områder med de udfordringer, der hører med til det, fortæller Mette Tapdrup Mortensen.

Noget af den beton, der skød op i løbet af de følgende årtier, er de ikoniske højhuse i bydelen Brøndby Strand.

Og i 1972 stod der 1.000 nye familieboliger klar i Gersagerparken i Hundige. Det er der, Tessa er vokset op og grunden til, at hun rapper om "Vestegn' og Hundige hel' vejen" som én og samme ting.

Selvom Hundige egentlig ikke er en del af Vestegnen.

I hvert fald ikke ifølge den mest gængse geografiske definition af området. Og så er det her, vi vender tilbage til spørgsmålet om, hvad der holder sammen på lortet. Eller kortet om du vil. En del af svaret er:

Vestegnssamarbejdet.

Tadaaa!

Noget så sexet som et samarbejde indgået i slutningen af 1990'erne mellem otte kommuner, hvis borgmestre besluttede at slå sig sammen. De havde alligevel en del tilfælles og ville formentlig stå stærkere i kampen for at skabe de bedst mulige vilkår for beboerne og de erhvervsdrivende i kommunerne, hvis de startede et samarbejde, var tanken.

Selvom Vestegnssamarbejdet er ophørt, bliver det stadig brugt til at afgrænse Vestegnen. Og lige uden for den vestlige grænse finder du postnummer 2670, som Tessas hjemstavn hører under.

Men den grænse giver Tessa formentlig en fuck for.

For hun er ikke bange for at claime det vestegnsimage, Suspekt har været med til at skabe.

Og det er helt okay, mener Mette Tapdrup Mortensen.

For "Vestegnen" varierer, alt efter hvem man spørger, og kan strække sig et godt stykke ud over de otte kommuner, der var med i det politiske samarbejde. Både mod Tessa ved den vestlige grænse og mod nord og nordvest.

- Nogle vil helst være fri for at være en del af Vestegnen, mens andre gerne vil, og så er Vestegnen blevet en kulturel betegnelse for et særligt sted med en stærk identitet, der blandt andet drejer sig om at blive set ned på og være en fighter, der ikke lader sig kue, men slår igen med ord, siger Mette Tapdrup Mortensen.

Lyder det som Suspekt? Eller Tessa?

Suspekts claim-to-Vestegnen hedder Albertslund.

For Bai-D og Orgi-E et område med det billedskabende navn Galgebakken, hvor der ifølge sidstnævnte var mange pædagoger, skolelærere, cykelstier og betonbyggerier blandet med grønne områder.

Og mangfoldighed.

- Der var plads til skøre mennesker og skæve eksistenser, og så var der mange pakistanere, kurdere og fremmedarbejdere. Vi var mange forskellige nationaliteter samlet på et lille område, og det var middelklasse blandet med folk, der ikke havde nogle penge. Vi boede tæt, og vi var fælles om at klare problemerne. Det lå i kortene, at man hjalp hinanden, siger Orgi-E.

Både han og Bai-D er flyttet til København, men har stadig familie i Albertslund.

- Der var også noget skidt ved at vokse op der, men ting ændrer sig med tiden, og man får måske et mere idyllisk og kærligt billede af, hvordan det var, og jeg elsker at komme hjem til Lunden og besøge de gamle, siger Bai-D, hvis rigtige navn er Andreas Bai Duelund.

Ahmed Aajour er 24 år og bor stadig i Albertslund. Syv minutter i bil stik syd for Galgebakken. Klos op og ned ad s-togsskinnerne. I Hedemarken.

I det, som Ahmed Aajour beskriver som 4 x 4 betonblokke med vaskeri og kiosk imellem.

Under navnet Fouli rapper og bygger han videre på fortællingen om det hårde Vestegnen.

- Når man er vokset op i et område, hvor det har været hårdt, og der har været nogle hårde typer, så kommer det automatisk. De har det sikkert på samme måde mange steder i København, men det er måske lidt mørkere herude, siger Fouli.

Som 18-årig begyndte han at prioritere musikken og gå i studiet i stedet for at hænge ud på gaden, hvor inspirationen er hentet fra.

- Herude er det sådan, at hvis folk ikke laver musik, så laver de standup. Albertslund er Vestegnens kerne, og folk har nok mere mellem ørerne her, end de har andre steder herude, griner han.

Det er 19-årige Zaman Kilic formentlig ikke enig i. Han bor i Ishøj og har været ude i noget rod, uden dog at ville fortælle præcist, hvad det drejer sig om.

- Det er ikke slemt, men ikke noget man taler om. Vi kalder det drengestreger, siger Zaman Kilic.

Under navnet ZK rapper han og henter ligesom Fouli inspiration fra gaden og sin opvækst i Ishøj, hvor han stadig bor med sine forældre og lillebror.

Både Fouli og ZK fremhæver netop deres opvækst på Vestegnen som en af årsagerne til, at deres musik har skabt opmærksomhed.

- Vi fortæller ærlige, interessante og sande historier. Vi har hængt ud på gaden, og det kommer der gode historier ud af. Jeg tror, at folk bliver fanget af den livsstil, siger ZK.

Og sådan er det med flere af de rappere, der er vokset op på Vestegnen, pointerer Fouli, der selv bruger musikken som terapi og går i studiet, når han har haft en skidt dag.

- Der bliver rappet om personlige oplevelser. Det er ligesom at se en film baseret på rigtige hændelser.

Begge understreger, at deres musik giver et lille indblik i, hvordan deres liv har været, men langt fra er retvisende for, hvordan det er at bo på resten af Vestegnen.

- Det hele er ikke en ghetto. Vi har dejlig strand, god natur og flotte piger. Vi har det hele på Vestegnen, griner ZK og fortæller, at han er klar til prøve noget andet end Vildtbanegård i Ishøj og går med planer om at finde en villa til ham og resten af familien.

- Det er ikke, fordi vi er blevet trætte af ghettoen, men vi kan ikke blive ved med at bo her. Det er tid til at prøve noget nyt. Vi skal have en flot have og udsigt til noget flot natur. Måske på Vestegnen. Hvem ved?

Selvom der kun er 12 minutter i bil fra Zaman Kilic' hjem til Birgitte Bregenhofs i Brøndby, så virker der til at være en verden til forskel på… ja… deres verdener.

Og så alligevel ikke. For selvom Birgitte er 45 år, gift, mor til to drenge (den ene på alder med ZK) og ansat i Teknik- og Miljøforvaltningen i Brøndby Kommune, så gør hun faktisk det samme som Ishøj-rapperen.

Hun fortæller historier fra Vestegnen.

På sin blog 'Livet på Vestegnen' tager hun udgangspunkt i sit eget liv i det, hun kalder "Vestegnens berømte smørhul".

- Når jeg kigger ud fra min altan, kan jeg se en sti, der fører ind i et grønt område, og til venstre kan jeg se nogle små haver, hvor folk kan komme og dyrke grøntsager, plante blomster og hygge sig. Det er fantastisk at bo så tæt på skov og strand, og det er nogle fantastiske samlingspunkter. Jeg skal gå et kvarter, så er jeg ovre i skoven. Og det er ikke bare en park, men en skov. Og så har vi kunstmuseet Arken, og den offentlige transport er god, fortæller Birgitte Bregenhof.

Men hun er fuldt ud bevidst om, at fordommene er lige så hårde at få ned med nakken som boss bitch Tessa.

- Jeg møder da også nogle af de piger med kunstige negle, lange øjenvipper osv. Men skal de ikke også have lov til at være her?, spørger Birgitte Bregenhof.

- Jeg ved da godt, at den historie sælger. Folk vil gerne bekræftes i deres billede af, hvordan tingene er. Det gælder jo også for mig, når jeg ser 'Landmand søger kærlighed'. Og jeg tror da godt, folk ved, at Vestegnen ikke kun er prinsesser fra blokken, fodboldbøller og hårde drenge. Der er også ligusterhække, sankthansaften og gadekær ligesom på Sydfyn.

Mette Tapdrup Mortensen, hende museumslederen, har kørt Vestegnen tynd for at indsamle genstande til '99 x VSTGN'-udstillingen, så hun har set det meste af, hvad området kan byde på.

Både af natur og mennesker.

- Prøv at tage en tur ned langs sydkysten. Der er restauranter, villaer og liv og glade dage. Der bor folk med mellemlange uddannelser og håndværkere, der griner af alle fordommene, siger Mette Tapdrup Mortensen.

Fortællingen om de hårde typer fra Vestegnen er ifølge museumslederen blevet en god historie, som medierne og rapperne dyrker.

Det er dog ikke en fortælling, der bliver dyrket på Regionalavisen Vestegnen, hvor Peter Erlitz er redaktør og har været ansat i cirka ti år.

Han anerkender, at der er udfordringer i de belastede områder, men kan ikke genkende billedet af, at Vestegnen generelt er hårdt belastet af kriminalitet og ghettoproblemer. Det er fordomme, understreger han, som mest lever hos folk uden for Vestegnen.

- Det er langt mere nuanceret end som så, og folk på Vestegnen er generelt helt almindelige mennesker, der lever helt almindelige liv. De står op, afleverer børnene, tager på arbejde, har fritidsinteresser og går en tur i naturen, som der er meget af på Vestegnen, siger lokalredaktøren.

Meeen det er jo ikke så spændende at fortælle om for sådan nogle skriverkarle som ham, der skriver disse ord.

Indrømmet, det rykker lidt mere i banditten at skrive om stramme kællinger og endimensionelle tumper med tusser langt ud over den lovlige grænse og olie i overarmene.

- Det vil altid være interessant at skabe en fortælling med dem og os. På Vestegnen er der for eksempel nogle, der dyrker et kropsideal, der måske er lidt anderledes end i Hellerup, og som er nemt at pege fingre ad og koble sammen med lav status og kriminalitet, forklarer (og måske forsvarer) Mette Tapdrup Mortensen.

Og historien om de hårde fyre, boss bitches og prinsesser fra blokken sælger.

Især når den bliver fortalt af Suspekt, Tessa, ZK og Fouli. Og Sivas, der er opvokset i føromtalte Brøndby Strand, og som ifølge P3-vært og musikekspert Pelle Peter Jencel var en del af anden den anden bølge, der førte den særlige vestegnsidentitet videre fra Suspekt.

- Der er klart en originalitet og energi fra Vestegnen, som har forplantet sig til hitlisterne, fortæller Pelle Peter Jencel, der blandt andet står bag hiphop-podcastserien 'Den nye stil'.

Han uddyber den særlige stil eller identitet, der følger med arven fra Suspekt og udspringer af den beton, der blev støbt op igennem 60'erne, 70'erne og 80'erne.

Og det drejer sig ikke kun om at være en bad boy. Eller pige.

- Det er en identitet, der blandt andet bygger på fordommen om, at der ikke bliver forventet det store af folk fra Vestegnen. En fordom om, at de ikke er gode i skolen og derfor ikke kan forvente at blive til noget. Men her er Tessa, Suspekt og Sivas modbeviset, der aktivt siger, at du kan blive, lige hvad du vil. Og at dét at komme fra Vestegnen måske endda kan give dig den benzin, der gør, at du kan nå langt. De er alle stolte af, hvem de er, og hvor de er fra, siger Pelle Peter Jencel.

Sagt på en anden måde:

Grundfortællingen om den undertippede, der overvinder alle forhindringer og bliver en succes, holder stadig.

Især når afsenderen selv tror på den.

- Det er fedt at være underdog, siger Orgi-E fra Suspekt.

Ja, for så er det vel også lettere at præstere, når der ikke er nogen forventninger?

- Ikke nødvendigvis, for så har man også sværere betingelser at arbejde under.

Når man så pakker historien ind i et svulstigt sprog og et miljø, som de færreste har adgang til og formentlig kun hører om i nyhederne eller ser i amerikanske actionfilm, bliver historien lettere at sælge.

Og det kan der jo godt tænkes i, hvis man er lidt beregnende, pointerer Pelle Peter Jencel.

For når man siger "Vestegnen", behøver man ikke at sige så meget mere. Ordet giver nogle billeder på nethinden og en fælles forståelse for, hvad der bliver talt om.

- Man kan godt bruge det vestegnsimage, der er opstået, til at fortælle en historie, og jeg kan da godt forestille mig, at der sidder nogle pæne mennesker i noget dyrt tøj på pladeselskaberne og tænker i de baner. Altså at det er smart at sige, at en artist er fra Vestegnen, fordi de pludselig får et image og en gadetroværdighed foræret, siger Pelle Peter Jencel.

Men:

- Her er det meget vigtigt at holde image og identitet adskilt. For image er noget, man bevidst kommunikerer, mens identitet er ubevidst, og man ikke bare kan sige "Vestegnen" og så eje alt det, der følger med. Tessa er troværdig, når hun siger, at hun er fra Vestegnen. Ligesom Sivas og Suspekt er det. Men det er ikke bare en uniform, man kan tage på.

Med vestegnsidentiteten følger en tone, der er hård og direkte. Blandt andet når boss bitch Tessa påstår, at vi mænd snakker for meget og knepper for lidt, og når Orgi-E spørger, om du ikke vil med ud og se hans pik. Og når førnævnte boss bitch flækker en flad og opfordrer ham til at vise den pik.

- Ud af hårde miljøer udspringer også nogle tekster og et sprog, som man formentlig ikke hører i det pænere borgerskab, siger Orgi-E.

- Og det kan da også godt være, at man holder mere igen andre steder end på Vestegnen, og at man vejer sine ord lidt mere på den jyske vestkyst, men jeg har været inspireret af sproget i amerikansk rap og har altid godt kunnet lide at rappe om pik og kusse.

Og når man kommer fra et sted, hvor man ikke gider finde sig i mere pis fra dem, der har sparket til en, nedgjort en eller sagt, at man ikke kan blive til noget, er rap måske bare den bedste måde at sige det på.

- Oprøret er en sindssyg vigtig energi i rapgenren, ligesom det har været i punk og rock. Det er ikke helt det samme som i de amerikanske ghettoer, men der kan drages nogle paralleller til fortællingen om rapperne fra Vestegnen. Rappen er blevet folkets røst, der skildrer livet i de kvarterer, vi andre kun hører om, når der er dårligt nyt. Og den stemme bliver brugt til at sige, at "vi er er noget værd, uanset hvad I siger", siger Pelle Peter Jencel og understreger sammenhængen mellem de amerikanske gangsterrappere og rapperne fra Hundige, Albertslund, Brøndby Strand og Ishøj.

- Det er noget af det, som rappen har gjort i hele verden. Den har givet værdi til en kultur, som ikke har været så meget værd.

Her kommer vi ind til noget essentielt i fortællingen om Vestegnen, der fik en hård fødsel og et massivt etnisk rykind, og som skulle opbygge et nyt samfund med københavnere, hvoraf nogle af mere eller mindre fri vilje blev smidt ud på en mark ved Køge Bugt.

For der er vist ingen tvivl om, at selvforståelsen har rykket sig, siden fundamentet til højhusene i Brøndby Strand eller rækkehusene i Gersagerparken blev støbt.

Der har været modstand. Både indefra, som det må være, når man samler så mange forskellige mennesker på en mark og beder dem om at få det til at fungere, og udefra, hvor der ifølge museumsleder Mette Tapdrup Mortensen har været en historisk tendens til at tillægge de store skove og bakkede landskaber nord for København mere værdi end det flade Vestegnen.

Der er altså blevet set ned på bønderne vest for hovedstaden.

Og det har fået folk til at rykke sammen, mener vestegnsredaktør Peter Erlitz, der har udgivet historier om Vestegnen og dens beboere i de seneste ti år.

- Der er noget fællesskab i Vestegnens dna, og det skyldes blandt andet, at området er udviklet over de seneste 50 år. Der er stadig en slags nybyggerånd, som fører et stærkt fællesskab med sig. Det kan man blandt andet se folde sig ud på sociale medier og i foreningerne, siger Peter Erlitz.

- Og så er der et gåpåmod, som man ikke oplever mange andre steder. Det skyldes blandt andet, at man som relativt nyetableret samfund har været nødt til at kæmpe lidt ekstra for tingene. Man har været nødt til at råbe lidt højere end andre steder for at blive hørt politisk.

Hvis der bliver råbt højere andre steder, og hvis råbene er målrettet Vestegnen, så bliver der svaret igen. Det understreger Birgitte Bregenhof. Hende, der har boet i Brøndby hele sit liv.

- Vi kan ikke lide, at andre taler grimt om os, eller at folk sætter os i bås. Der er en rigtig stor fællesskabsfølelse, og der er ikke så mange, der flytter væk. Jeg oplever en voksende stolthed over at komme fra Vestegnen.

En stolthed, som Fouli fra Albertslund også oplever, når han skal ud og spille og møder andre rappere fra Vestegnen.

- Så kan man godt få den der følelse af, at så er vi her. Så er Vestegnen i huset.