Det store Smølfemysterium

De var lyden af din barndom - men hvem sang egentlig på 'Smølfehits'-cd'erne?

Det store Smølfemysterium

De var lyden af din barndom - men hvem sang egentlig på 'Smølfehits'-cd'erne?

Scroll for at læse

Er du barn af 90'erne, er der en ret god chance for, at du, ligesom jeg, har stået til en børnefødselsdag med favnen fuld af minifrikadeller og hindbærbrus og danset din barndom væk, mens 'Smølfe Cowboy Joe' eller 'Fri fra skole' bragede ud af højtalerne.

På 'Smølfehits'-cd'erne blev tidens største hits "smølficeret". Sangene fik en ny og ofte mere børnevenlig tekst på dansk og blev indsunget med Smølfernes karakteristiske – og halvirriterende – pivestemmer.

Cd'erne, der bød på Smølfeudgaver af hits fra navne som No Doubt, Aqua, Backstreet Boys og Me & My, blev en enorm succes. Den første udgave af 'Smølfehits' gik sågar nummer ét på den danske albumhitliste, og de farverige cd'er blev hurtigt fast inventar i fritidsklubber og på børneværelser landet rundt.

Men cd'erne er også omgærdet af stor mystisk.

Det er nemlig aldrig kommet frem, hvem der synger på de berømte og berygtede 'Smølfehits', der i år fylder 25 år. Navnene fremgår ikke af cd'ernes omslag, og en søgning i nettets afkroge giver heller intet resultat.

Men hvem var det dog, der sang på de cd'er, der blev soundtracket til min barndom? Hvordan kan identiteten bag Smølfesangerne stadig være et mysterium her 25 år senere?

Hvorfor ville de ikke stå frem dengang? Og vil de mon det nu?

Det her er historien om ét af den danske musikbranches store mysterier. En fortælling om en velbevaret hemmelighed, der trækker tråde langt uden for Danmarks grænser, og en gåde, der gennem flere årtier aldrig er blevet opklaret.

Det her er historien om 'Smølfehits vol. 1' og jagten på personerne bag.

Måske kender du det.

Det der med at ende i et internet-kaninhul, hvor det ene klik tager det andet.

Pludselig har du set 20 videoer med en gammel, indisk bedstemor, der laver enorme mængder smørkylling over bål, læst hele Wikipedia-siden om Georgiens vinproduktion, løst mysteriet om, hvad der egentlig blev af Nelly Furtado, og gennemtærsket konspirationsteorier om alt fra 5G til det der med, at dronning Elizabeth muligvis er en øgle.

Det er sådan en aften, jeg falder over debatindlægget. Debatindlægget, der starter hele denne her sag.

Jeg forsøgte egentlig bare at google mig frem til sangen 'Smølfe Cowboy Joe', som jeg og mine venner skamlyttede til som børn, men klik efter klik har jeg pludselig forvildet mig ind på et internetforum for musiknørder og er faldet over et indlæg af brugeren "Peter Ibsen".

- Hej. Min sambo og jeg kom til at snakke om, hvem der egentlig stod bag cd'erne 'Smølfehits', vi begge har hørt som børn?, står der i det ni år gamle indlæg, der ifølge datomærket blev lagt ud på siden en sen november-nat i 2011.

- Var det ikke Johnny Reimar?, svarer en anden bruger i kommentarsporet.

Og den tanke har måske også allerede strejfet dig derude bag skærmen - men der må jeg stoppe dig, for nej, det var ikke Johnny Reimar.

Tyrolerkongen hittede ganske rigtig stort op gennem 70'erne og 80'erne med sine egne Smølfesange og tog sågar på turné med sine to børn, der udklædt som Smølfer fik til opgave at stå og hoppe og danse på scenen.

Men det er ikke Johnny Reimar, vi er ude efter her. Reimar solgte nemlig sine rettigheder til Smølfeuniverset i slutningen af 80'erne og var altså ikke geniet bag Smølfernes renæssance i midten af 90'erne med 'Smølfehits'-cd’erne.

OM SMØLFERNE Smølferne blev opfundet af den belgiske tegner Pierre "Peyo" Culliford i 1958.

Smølferne fungerede i første omgang som en birolle i en tegneserie med figurerne Henrik og Hagbart, men spillede året efter hovedrollerne i deres eget tegneseriealbum.

I tegneserierne følger man Smølfernes liv i Det Glemte Land og deres kampe mod den onde troldmand Gargamel. Indbyggerne i Smølfernes univers tæller blandt andre karakterer som Gammelsmølf, Smølfine, Stærksmølf, Dovensmølf, Gnavensmølf og Musiksmølf.

Smølferne har både spillet hovedrollerne i en række tegneseriealbum, tegneserier i tv og i nyere tid en række animerede spillefilm.
I 2011 blev datoen den 25. juni (Peyos fødselsdag) udnævnt til international Smølfedag.

Men hvem var det så? Det spørgsmål har undret mig og undrer altså denne "Peter Ibsen" - og han har sågar undersøgt sagen.

- Pladeselskabet siger, de ikke har nogle oplysninger om, hvem der synger, skriver han i sit indlæg efterfulgt af en frustreret smiley, der ruller øjne.

- Vi har prøvet at sætte stemmerne ned i tempo, men det er ikke til at høre, hvem der synger. Kønt er det dog mildt sagt ikke, fortsætter han.

Til gengæld har "Peter Ibsen" fundet frem til en mand ved navn Jesper Ranum, som angiveligt skulle have produceret de populære plader. Han giver Ranum et kald, men svaret skuffer.

- Han fortæller os så, at han har lovet de involverede aldrig at sige, hvem de er, skriver "Peter Ibsen", der med egne ord er havnet i noget af "en blindgyde".

De andre brugere på forummet er heller ikke til megen hjælp. Udover Johnny Reimar kan ingen komme med et kvalificeret bud på, hvem dælen der har lagt vokalen på de populære cd'er, der har solgt hundredtusindvis af eksemplarer.

"Peter Ibsen" får aldrig svar på sit spørgsmål. I hvert fald ikke et svar, han deler med brugerne på musikforummet, for hans profil har aldrig været logget ind på forummet igen siden den dag for ni år siden.

Men min interesse er vakt.

Det kan da ikke passe, at ingen vil fortælle, hvem der sang på cd'erne?

Jeg kan ikke slippe min nysgerrighed, og efter et par dage forsøger jeg at finde frem til denne "Peter Ibsen" for at høre, om han nogensinde fandt ud af noget.

Ifølge Danmarks Statistik findes der 22 mænd i Danmark med navnet Peter Ibsen. Men hvordan finder jeg frem til den rette?

Administratoren hos musikforummet, Holger, kan ikke fortælle mig, hvem der står bag indlægget, men han kan se, at debatindlægget er skrevet af en person i nærheden af Aarhus. Altså dengang for ni år siden. Det betyder ikke, at denne "Peter Ibsen" stadig er at finde i den jyske hovedstad, så det spor fører ingen vegne.

Efter talrige Facebook-beskeder og opkald til diverse forsvarsløse Peter Ibsen'er i Kraks telefonbog må jeg til sidst give op. Jeg finder ikke "min" Peter Ibsen.

Men hov, han nævner jo et andet navn i sit indlæg – Jesper Ranum.

Manden, som angivelig skulle have produceret Smølfe-cd'erne. Selvom hans navn ingen steder fremgår på cd'erne, peger en søgning i en stor online musikdatabase på, at Ranum ganske rigtig lader til at have haft en finger med i spillet.

Jeg giver ham et kald.

Jesper Ranum har ét af den slags cv'er, der virkelig stikker i mange retninger.

Udover selv at være udøvende musiker har han gennem sin årti lange karriere som sangskriver og producer lavet musik med store danske navne som Lars H.U.G., Sort Sol og Bent Fabricius-Bjerre.

Han er samtidig manden bag temamelodien til tv-succesen 'Lykkehjulet' og har også lagt stemme til tusindvis af reklamefilm gennem årene – du kender blandt andet hans stemme fra supermarkedet Rema 1000's reklamer, som Ranum stadig speaker den dag i dag.

Og så har Jesper Ranum været med til at skabe 'Smølfehits'-cd'erne.

Det bekræfter han – med et stort grin – da jeg ringer til ham.

Vi aftaler at mødes, og et par dage senere byder Jesper Ranum mig velkommen i sit kontor på Frederiksberg. Vi går ind i hans musikstudie, hvor en enorm mixerpult troner bagerst i lokalet. Rundt omkring i studiet står massevis af små computerservere og blinker.

Udover de grønne og røde blink fra de brummende maskiner er rummet kun oplyst af en gammel arkitektlampe. Kulissen leder tankerne hen på en forhørsscene fra en gammel Hollywood-film eller et afsnit af 'Rejseholdet'.

Og det er da også, hvad det her er. Et forhør.

Eller… min plan er i hvert fald at få lokket ud af Ranum, hvem der sang på Smølfe-cd'erne, som jeg og mine venner skrålede med på som børn.

Men lad os først, her i arkitektlampens dramatiske skær, skrue tiden 25 år tilbage.

I 1995 er den 35-årige Jesper Ranum allerede en profileret herre på den danske musikscene.

Han har i mange år produceret musik til sig selv og andre, men succesen med temamelodien til 'Lykkehjulet', han skrev syv år tidligere, har vendt op og ned på musikerens forretning.

Han laver stadig musik, men har udvidet repertoiret med reklamer og radiojingler. Der skal smør på brødet, og den slags "fast" arbejde hiver flere penge i land end den usikre og omskiftelige musikbranche.

Det er dog ikke alle i branchen, der er lige begejstrede for Ranums reklamearbejde, og onde tunger beskylder ham sågar for at "prostituere sig selv", når han frivilligt tager imod den slags jobs.

En sensommerdag sidder han i sit musikstudie, da telefonen ringer.

Det er pladeselskabet EMI, der har en opgave til ham.

De vil have produceren til at stå i spidsen for et musikprojekt, hvor de folkekære tegneseriefigurer Smølferne skal synge dansable og børnevenlige coverversioner af tidens største hits. Konceptet har allerede vist sig at være en succes i Holland, og nu er planen, at Smølferne skal indtage det danske musikmarked.

"Nej," tænker Ranum først. "Det skal jeg ikke rodes ind i."

- Jeg tænkte, at hvis mit navn først begyndte at stå på sådan et projekt, så ville det altså blive for meget. Jeg havde godt nok lavet 'Lykkehjulet' og alt muligt andet kommercielt på det tidspunkt, men en cd med Smølfer? Det ville altså få bægeret til at flyde over. Dét projekt skulle jeg ikke have mit navn på.

Han kommer dog på andre tanker. For det lyder jo egentlig også som et ret sjovt stykke arbejde, og et job er vel et job? Han ender med at takke ja til tilbuddet – men på én betingelse: Han vil være anonym.

Se, det forklarer jo, hvorfor producerens navn ikke fremgår nogen steder på Smølfe-cd'erne. Smart.

I stedet for sit eget navn benytter Ranum sig nemlig af pseudonymet Rasmus Jensen. En blanding af bogstaverne af hans navn "plus og minus lidt ekstra".

Med dæknavnet på plads går arbejdet i gang med at skabe de første smølficerede pophits. Jesper Ranum modtager en bunke sange og nogle instrumentaler og får sammen med en flok andre tekstforfattere til opgave at skrive danske tekster til sangene.

I bunken af sange, som Ranum skal hjælpe med at smølficere, er blandt andet landeplager som 'Cotton Eye Joe' af svenske Rednex og 'Scatman's World' med hitmageren Scatman John. Musikproduceren beskriver processen med at skrive danske Smølfetekster som at skrive en god gammeldags lejlighedssang.

- Der skulle være en historie, og det skulle rime. Så jeg prøvede at uddrage essensen af, hvad sangen handlede om, og så lave det til en Smølfehistorie. "Her kommer Dansesmølf og smølfer det hele op," du ved. Det handlede bare om at sige "Smølf" så mange gange som muligt, fortæller Jesper Ranum med et grin.

Sådan bliver 'Cotton Eye Joe' hurtigt forvandlet til 'Smølfe Cowboy Joe', og 'Scatman's World' får titlen 'Smølfedrøm'.

Næste led i processen er at finde de sangere, der skal vække Smølfernes berømte pivestemmer til live.

- Jeg havde brug for nogen, der kunne noget. Det skulle være folk, der kunne levere, for produktet skulle sidde i skabet. Der var ikke noget autotune dengang, så de var sgu nødt til at synge rent, fortæller Jesper Ranum.

Efter at have ringet rundt til sit netværk finder han "to dygtige og dybt musikalske" sangere – en mand og en kvinde – som han tilbyder jobbet.

Men ligesom Jesper Ranum selv var i starten, er sangerne ikke just begejstrede ved tanken om at skulle levere vokal til en bunke eurodance-sange fremført af en håndfuld blå tegneseriefigurer.

- De nærmest råbte ind i telefonen: "Kun hvis der ikke er nogen, der får at vide, hvem jeg er!" De havde de samme forbehold som jeg, men var nærmest bare endnu mere paranoide over at skulle associeres med det her projekt. De endte med at takke ja, men de ville slet ikke have deres navn på det - overhovedet!, siger Jesper Ranum.

Og her, kære læser, ville det være relevant at stille spørgsmålet: Jamen, hvem var de to sangere så? Og det kommer vi til – men ingen true crime-fortælling uden en cliff hanger, vel?

Så lad os først tage en afstikker til den hollandske hovedstad Amsterdam.

Idéen med at smølficere tidens store pophits opstår oprindeligt i Holland i 1995, hvor de hollandske Smølfers udgave af 90'er-hittet 'No Limit' med gruppen 2 Unlimited (du kender den måske som 'Fri fra skole' på dansk) allerede tidligere på året er gået nummer ét på den hollandske hitliste.

Hollænderne ved altså, hvad der skal til for at få Smølferne til tops, og derfor bliver Jesper Ranum og hans to sangere fløjet til Amsterdam for at indspille vokalerne til de danske udgaver.

- Vi kom til det her musikstudie, som ærlig talt var et ret absurd sted. Der stod en vindmølle i baghaven, et par træsko i entréen, og gennem vinduet kunne du kigge ud på kanalerne. Det var, som om alle hollandske stereotyper var blevet samlet ét sted, husker Jesper Ranum.

I musikstudiet – der lød det 90'er-smarte navn Cat Music – bruger de danske besøgende sammen med de hollandske producere fire dage på at indspille de 14 sange, der udgør den allerførste 'Smølfehits'-plade.

Hver sang tager omkring to-tre timer at få i kassen. Rimelig effektivt for en cd, der ender med at sælge tusindvis af eksemplarer. Men hvad med de ikoniske Smølfestemmer? Hvordan bliver de skabt?

Jo, ser du, vokalerne bliver indspillet på gammeldags spolebånd, som – for at opnå den ikoniske Smølfelyd – bliver indspillet i halvt tempo. Når båndene med vokalerne så bliver afspillet i normalt tempo, er sangernes vokaler pludselig forvandlet til Smølfine, Gammelsmølf og co.

- Vi sang det ind med normale stemmer i laaangsomt tempo, og så blev det speedet op bagefter. Al den teknik, man har i dag, havde vi ikke dengang, så det var sådan, vi måtte gøre det, forklarer Jesper Ranum.

Som de står dér i musikstudiet og synger om Smølfedisko og Smølfefest, bliver det dog efterhånden svært for danskerne ikke at trække en smule på smilebåndet.

- Vi grinte jo halvdelen af tiden væk. Vi tænkte: "Det er da løgn, hvad fanden er det, vi står og laver her?" Det var skide sjovt, men vi tog samtidig også opgaven meget seriøst.

- Selvom vi alle syntes, det var spøjst, så gjorde vi os meget umage. Det var vigtigt for os, at det lød godt, og produktet var i orden – og det var det.

Selvom Jesper Ranums hovedopgave er at få de danske vokaler i kassen og færdigmixe de endelige versioner til det danske marked, ender han også med selv at stå foran mikrofonen.

- En gang imellem skulle der bruges en dybere stemme, så der hoppede jeg ind i lydboksen og sang med. Der var også noget rap på nogle af sangene, jeg tog mig af, og hver gang Gammelsmølf var på banen, så var det også mig, husker han tilbage med at grin.

Efter fire dages indspilning og yderligere et par dages finpudsning af numrene rejser Ranum hjem med sangene til den første danske Smølfe-cd i bagagen. Et par måneder senere, i starten af december, udkommer 'Smølfehits vol. 1' på cd og kassettebånd – lige i tide til det store julesalg.

Og noget tyder på, at samlingen af Smølfesange ender på mange børns lister over juleønsker det år.

Cd'en bliver en enorm succes og stryger direkte ind på en tiendeplads på den danske albumhitliste. Blot to uger senere har 'Smølfehits vol. 1' indtaget førstepladsen på hitlisten, hvor den bliver i hele seks uger.

Succesen kommer mildest talt noget bag på Jesper Ranum.

- "Hvad fanden sker der her?" tænkte jeg. Jeg var fuldstændig lamslået. Jeg var virkelig overrasket over, at det solgte så godt, fortæller han og fortsætter:

- Det var jo vildt sjovt at have været med til at lave noget, som viser sig at blive en kæmpe succes, men det var også lidt specielt, for jeg kunne jo ikke rigtig stille mig op og sige: "Hey, se, det her har jeg lavet."

Det er stadig en hemmelighed, at det er Jesper Ranum, der har været med til at producere pladen. Den ære tilfalder jo pseudonymet Rasmus Jensen, der står anført som producer i cd'ens omslag. Og ham ved ingen, hvem er – selvom nogen dog tror, de har lugtet lunten:

- Mange folk troede stadig, det var Johnny Reimar, der stod bag. Han tog de kommercielle prygl og blev ligesom skydeskiven for dem, der syntes, det var dårlig smag, og så stod jeg ovre i hjørnet og sagde ikke så meget, siger Jesper Ranum.

Den første udgave af 'Smølfehits' ender med at tilbringe hele 25 uger på den danske albumhitliste, og det vælter ind med guld- og platinplader hos Jesper Ranum. Alligevel har han ikke travlt med at afsløre, hvem der i virkeligheden gemmer sig bag denne "Rasmus Jensen".

- Jeg nød succesen, men jeg havde ikke noget behov for at blive kendt for det. I stedet kunne jeg så sidde der i mit stille sind og grine af, hvordan jeg førhen havde brugt årevis på at lave et eller andet stykke dybtfølt kunst – og så bruger man otte dage på at lave det her, som jo lidt er en joke, og så tager det fuldkommen fart, mens det, man har lagt alt sit hjerteblod i gennem flere år, bliver henvist til et hjørne, hvor ingen rigtig hører det.

I kølvandet på den enorme succes bliver der de efterfølgende år udgivet i alt syv 'Smølfehits'-cd'er.

Jesper Ranum og de to hemmelige sangere, der sang på den første cd, fortsætter samarbejdet og er med til at indspille de efterfølgende cd'er, indtil pladeselskabet EMI i 2001 efter svingende salgstal vælger at trække stikket på den musikalske Smølfesucces.

- Til sidst forduftede nyhedsværdien nok lidt. Cd'erne solgte stadig fint, men jeg tror, man nåede til konklusionen: "Lad os stoppe, mens legen er god." Det var ikke, fordi vi ikke ville være med mere, men alting har jo en ende.

OM SMØLFEHITS I UDLANDET Det var ikke kun i Danmark, at 'Smølfehits' blev en enorm succes.

Konceptet, der blev født i Holland, blev op gennem 90'erne udbredt til lande som Sverige, Norge, Tyskland, Belgien, Frankrig, Spanien, Polen, Ungarn, Slovakiet og Finland.

Smølferne blev også populære i Tjekkiet, hvor den første 'Smølfehits'-cd angiveligt i en lang årrække var landets bedst sælgende cd nogensinde.

Computerserverne brummer stadig i det dunkle musikstudie i København, hvor Jesper Ranums fortælling om tilblivelsen af den første 'Smølfehits' har nået sin ende.

Jeg har fået svar på de fleste af de spørgsmål, jeg har fået griflet ned på notesblokken foran mig, men ét spørgsmål mangler jeg stadig at få svar på: Hvem var de to sangere, der vækkede Smølfine og co. til live på sange som 'Smølfe Cowboy Joe', 'Fri fra skole' og 'Smølfens fødselsdag'?

Jovist, Ranum har jo fortalt mig, at han selv sang på et par enkelte af numrene. Men hvem er de andre musikere, der de seneste 25 år har holdt deres identitet bag lås og slå?

De to sangere, der for alt i verden ikke ville associeres med det her projekt?

Til sidst drister jeg mig til at spørge, om han vil afsløre hemmeligheden, og Jesper Ranum kigger – en smule mistænksomt – på mig fra den anden side af bordet.

- Okay. Men kun, hvis det bliver mellem os. Og kun, hvis du slukker for den der, siger han og peger på diktafonen foran os, som indtil videre har optaget hele vores samtale.

Jeg trykker på den røde knap, og optagelsen stopper for en stund, og så giver Jesper Ranum mig navnene på de to sangere.

De navne, der i 25 år har været en velbevaret hemmelighed, og som den kære "Peter Ibsen" – ham med debatindlægget – aldrig fandt frem til.

Jeg får navnene på den betingelse, at jeg ikke offentliggør dem, før jeg har talt med hovedpersonerne selv og fået deres accept. Det går jeg med til.

- De havde slet ikke noget behov for at få deres navne frem dengang. Det ved jeg heller ikke, om de har nu. Jeg synes jo, at efter 25 år… Herregud! Men det kan godt være, de har det anderledes, siger Jesper Ranum, som alligevel går med til at dele et par enkelte detaljer om de to musikere:

- Jeg kan sige så meget, at der er tale om to erfarne sangere. De har begge to lavet nogle ting på egen hånd, men har mest indgået i konstellationer med andre. De er ikke kendte frontfigurer som sådan, men sangere som har været brugt i rigtig mange sammenhænge. Det er absolut erfarne folk og nogle, man trækker bredt på i branchen. Så meget vil jeg gerne sige.

Men helt ærligt… Hvorfor var det overhovedet så vigtigt for Jesper Ranum og de andre involverede i Smølfeprojektet at holde deres identitet hemmelig?

Det var det, fordi musikbranchen var en anden dengang.

- Folk havde jo i forvejen travlt med at kritisere mig for at være for kommerciel og "prostituere" mig selv til reklamebranchen. Stemningen omkring den slags var noget anderledes engang. Det var i den grad noget, folk rynkede på næsen af. Det vidste både jeg og de to sangere, siger Jesper Ranum og fortsætter:

- I dag, hvis der kommer et tilbud om en reklamefilm med et nogenlunde troværdigt brand, står musikerne jo i kø for at være med, men dengang kunne de nærmest ikke løbe hurtigt nok væk, hvis nogen bragte den slags på banen. Det var ikke noget, man ville røre ved.

OM REMAKEN I 00'erne I 2008 valgte pladeselskabet Warner Music at genoplive 'Smølfehits'-cd'erne, denne gang under navnet 'Smølfeparty'. Fra 2008 til 2011 udkom der tre album, hvor sange som Rihannas 'Umbrella', 'Pokerface' med Lady Gaga og basbaskeren 'Boten Anna' blev smølficeret.

Jesper Ranum havde ikke noget at gøre med Smølfernes comeback, fortæller han.

- Jeg blev ikke spurgt, men det tror jeg også, jeg havde sagt nej til. Det var et afsluttet kapitel for mig, og jeg havde ikke lyst til at komme ind og være sådan en halvfesen efterfølger, siger han.

De nymoderne Smølfe-cd'er blev dog en pæn succes, og både 'Smølfeparty 1' og 'Smølfeparty 2' opnåede en femteplads på den danske hitliste. Siden 'Smølfeparty 3', der udkom i 2011, er der ikke blevet udgivet flere 'Smølfehits'-cd'er i Danmark.

"Okay, Smølfernes svar på Sarah Lund, nu har du vist leget krimijournalist nok for i dag. Smid den islandske sweater, skru ned for mystikken, og stik os nu bare de navne."

Sådan sidder du måske efterhånden og tænker.

Men da det efter telefonopkald, e-mails, sms'er, Facebook-beskeder og ulidelig ventetid endelig lykkedes mig at få fat i den ene af de to sangere, er meldingen nedslående.

- Jeg har ingen ønsker om at deltage i noget om Smølferne, står der i sms'en.

Resten af beskeden er formuleret i en høflig tone, og det er jo i bund og grund også helt fair, at vedkommende ikke ønsker at tilføje punktet "Smølfesanger" til sit cv. Men skuffelsen, der går igennem mig ved synet af den sms, er ærlig talt til at tage at føle på.

Nu var vi lige så tæt på – og så åbenbart alligevel virkelig langt fra.

Men så ringer min telefon pludselig få timer senere. I røret er den anden af de to Smølfesangere.

Han spørger mig ind til min historie, og hvorfor søren jeg pludselig vil til at skrive om de cd'er nu.

Jeg forklarer ham, at Smølfernes debutalbum jo i år kan fejre 25-års jubilæum, og at jeg ser det som en god anledning til én gang for alle at fortælle historien bag de nostalgiske sange – og måske endelig få løftet sløret for, hvem der gemte sig bag mikrofonerne.

Han griner, og synes tilsyneladende, det hele er lidt komisk. Han kan ikke rigtig se, hvad det skulle gavne. Og er det ikke også bedre for min historie, hvis mystikken om hans identitet opretholdes?

Måske har han ret. Men jeg ville nu ellers gerne have hørt de to sangeres minder om cd'erne, der blev soundtracket til kaotiske børnefødselsdage og stopdans med pizzasnegls-fyldte maver for en hel generation af danske børn.

Han kan stadig ikke rigtig se pointen i at stå frem, men jeg spørger, om han vil tænke over det. Han hælder mest til et nej, fortæller han, men vi aftaler alligevel, at han vil gruble lidt over det i løbet af weekenden og give mig endelig besked om et par dage.

Om mandagen tikker en besked ind på telefonen. "Du kan bare ringe," står der.

- Hej, det er Jorn, lyder det, da telefonen bliver taget.

I røret er sanger og musiker Jorn Lendorph. Manden, som jeg har jagtet siden mit møde med Jesper Ranum.

Han er nemlig den ene af de to sangere, der pustede musikalsk liv i Smølferne dengang for 25 år siden. Han har - efter lidt betænkningstid - besluttet sig for, at han alligevel gerne vil stå frem.

- Det er jo ikke, fordi det er en eller en dyster hemmelighed, jeg har gået og båret rundt på. For mig er det jo bare et job – et job, som jeg ærlig talt nærmest havde glemt, at jeg havde lavet, fortæller han med et grin.

Se, sad du nu og håbede på, at det var Steffen Brandt eller Thomas Helmig, der gemte sig bag det smølfeblå røgslør, er du måske en smule skuffet nu.

Men selvom navnet Jorn Lendorph måske ikke siger dig det store, vil jeg næsten garantere dig for, at du i løbet af din barndom er stødt på hans stemme.

Tilbage i 1991 medvirkede han nemlig på soundtracket til Disney-klassikeren 'Skønheden og Udyret', hvor han sammen med sanger Anne Herdorf sang på titelmelodien, 'Det er ganske vist'.

Derudover har Lendorph gjort sig som skuespiller, sunget kor i både Dansk Melodi Grand Prix og for flere danske kunstnere og har også udgivet musik i eget navn.

Og netop Jorn Lendorphs egen solokarriere var grunden til, at han for 25 år siden valgte at holde sin identitet skjult på 'Smølfehits'-cd'erne.

- Jeg var i gang med at lave en soloplade, og så ingen grund til at blande det sammen med sådan et Smølfeprojekt. Jeg lavede soul-musik på det tidspunkt, og det harmonerede bare ikke super godt med 'Smølfehits' og eurodance, vel?, forklarer Jorn Lendorph og har svært ved at holde latteren tilbage.

Han husker arbejdet med 'Smølfehits'-cd'erne som en sjov tid.

- Vi var blevet håndplukket til jobbet, fordi vi var professionelle sangere, men også fordi vi begge var hurtige til at lytte melodier og korarrangementer af. Det var der i den grad brug for, da der jo skulle indsynges 14 sange på utrolig kort tid. Det var nogle maraton-weekender, men heldigvis havde vi det skægt sammen, siger Jorn Lendorph, men forklarer samtidig, at han ikke har skænket de blå væsner mange tanker siden dengang.

- Det er ikke noget, der har fyldt meget for mig. Når vi havde indsunget sangene og var taget hjem fra studiet, så tænkte jeg aldrig på de sange igen, siger han og fortsætter:

- Vi tog jobbet alvorligt, men 'Smølfehits' var jo ikke just stor kunst. Jeg vil ikke være en snob omkring det, for 'Smølfehits'-cd'erne var da en sjov idé. Men det er lidt på samme måde, som at 'Sharknado'-filmene er sjove - fordi det også er lidt absurd.

Han fortæller, at der i løbet af de seneste 25 år aldrig er nogen, der har regnet ud, at det var ham, der sang på 'Smølfehits'-cd'erne – men han har da heller ikke selv gjort det store for ligefrem at bringe sin tidligere tjans som Smølfersanger frem i lyset.

- Det er ikke noget, jeg har holdt top secret på nogen måde, men som artist er det heller ikke noget, jeg selv har valgt at bringe op. Det har aldrig været sådan en "Gud, det må jeg ikke tale om"-ting, men altså... Det var jo bare et mærkeligt, halv-skørt konceptalbum. Hvem skulle dog interessere sig for det?, siger han.

Ja, altså lige udover mig. For jeg – nå ja, og "Peter Ibsen" - har altså gået og grublet over, hvem det mon var, der sang på de højpotente tegneseriehits, der var lyden af min barndom.

Og nu har jeg langt om længe fået svar.

Mysteriet er løst. Nu ved jeg, hvem der stod bag mikrofonerne – og det gør du også.

Eller næsten da. For selvom vi nu ved, at Jesper Ranum og Jorn Lendorph sang på cd'erne, der kørte i rotation på de danske børneværelser op gennem 90'erne, må den sidste sangers identitet fortsat forblive en velbevaret hemmelighed.

Og måske er det også okay.

Musikken er jo for evigt, mit og mine venners nostalgiske had/kærligheds-forhold til 'Smølfe Cowboy Joe' forbliver intakt - og mon ikke også mit fem-årige jeg alligevel havde for travlt med at proppe sig med pølsehorn og pizzasnegle til overhovedet at skænke den slags en tanke?

Alligevel føles det nu godt - her imens jeg sidder og venter på en nominering til 'Spadestiksprisen' for dette dybdeborende stykke graverjournalistik og overvejer, om jeg i virkeligheden burde erhverve mig en beige cotton coat, begynde at ryge pibe og søge ansættelse hos 'Station 2' - endelig at have smølfet mig frem til et svar.