Annika fra 7-9-13: Fra fængsel til sosu-hjælper

Annika giver sine veninder - og sin mand Emil - en stor del af æren for, at hun i dag har papir på en uddannelse.

- Husk lige at klappe dig selv på skulderen, siger veninden Monica til Annika fra DR1-serien 7-9-13, til en venindeaften.

Og Annika Sills lægger ikke skjul på, at hendes veninder har en stor del af æren for, at hun er, hvor hun er i dag.

- Monica, som siger de her ting til mig, har jeg kendt i halvdelen af mit liv. Monica betyder alt, hun har så meget kærlighed, og hun kan rumme mig. Vi kender hinanden fra det københavnske natteliv, hvor vi har sunget sammen på forskellige barer, men så mistede vi kontakten på et tidspunkt, hvor jeg flyttede til provinsen, forklarer Annika og tilføjer:

- Men for nogle år siden mødte vi tilfældigt hinanden igen - og så sagde det bare bang!

De er der altid for mig

Men også de andre veninder har alle pladser i Annikas hjerte:

- Luna og Sanne er også gamle veninder, som nærmest er familie for mig – og vi kalder os også mostre for hinandens børn. Jeg har også min søster, vi var væk fra hinanden i en årrække, men nu vi har fundet hinanden igen, og det er jeg glad for. Og så er der Heidi og Christine, som var der til min eksamen.

- Det betyder meget for mig at have mine veninder, de er mit netværk, de er der altid for mig – på samme måde som jeg har det med dem – dem gør jeg alt for, forklarer Annika, der, som vi ser i aftenens program score 12 til sin afgangseksamen som sosu-hjælper.

Har levet et hårdt liv

At Annika valgte at tage en uddannelse, lå ikke lige i kortene. Hun har levet en omskiftelig tilværelse. Hendes forældre døde i henholdsvis 2000 og 2008, og Annika har levet et hårdt liv. Hun har været prostitueret, har taget stoffer og fik i 2009 en dom på to og et halv år for forsøg på køb af heroin, og det var i fængslet, hun mødte Emil. De to fik i 2012 datteren Chili.

- Egentlig ville jeg være sanglærer, men så blev jeg syg, og så sagde svigermor – Lone – hvorfor bliver du ikke sosu-hjælper, du er så god til mennesker – så det gik jeg i gang med. Og jeg har det jo stadig sådan – at yes, jeg gjorde det!

Vil videreuddanne sig

Annika måtte tage nogle pauser undervejs, fordi hun fik en borrelia-infektion, men i dag kan hun skrive sosu-hjælper på CVét – og hun skal også i gang med at videreuddanne sig.

- Jeg knokler. Jeg arbejder på en døgninstitution for fysisk handicappede, jeg har 24 timers vagter – og jeg er så glad for det, forklarer Annika, der lige nu også knokler på hjemmefronten, fordi hun og Emil er ved at bygge ud i det lille hus i Sydhavnen.

- Vi er i gang med en tilbygning på 14 kvadratmeter, hvor mine to store piger kan bo – så ind imellem er vi nu fire piger på 36 kvadratmeter... og Emil selvfølgelig!

Men hvad siger han til det?

- Jamen, han er fantastisk. Han er så dejlig og tålmodig – og jeg synes, det er vigtigt at sige, at uden ham havde jeg ikke været i stand til at komme igennem tiden med uddannelse og sygdom, han er det altid for mig 100 procent.

- Og så har jeg jo fået min nye familie og svigermor, som vi jo bor sammen med, og jeg elsker min nye familie, fortæller Annika.

Facebook
Twitter