Anret påskens ostebord på kun 10 minutter

Aaahh, så er det snart påskeferie. Måske venter der en påskefrokost eller to i horisonten. Skal der ost på bordet, så få et par gode råd i ny osteguide.

Ost til enhver smag, hvis man altså hører til den del af befolkningen, der mener at ost hører til et veldækket forkostbord. (© COLOURBOX)

Ost På Bordet er titlen på en ganske ny bog af journalist og osteelsker Camilla Bojsen-Møller, der har samlet en række tips om og opskrifter med ost i sin nye kogebog. Det er en bog, der er dedikeret til alle de mennesker, der er vilde med oste.

Selv var Camilla Bojsen-Møller til at begynde med ikke en af slagsen. Hun kunne ikke lide ost som barn, først som studerende i udlandet stiftede hun bekendtskab med oste, der virkelig smagte hende.

- Mit store gennembrud kom imidlertid, da jeg fik muligheden for at arbejde med ost, forklarer hun.

- En verden af smagsindtryk, men også en verden af fantastiske historier og stolte traditioner, der er gået fra generation til generation gennem tiden, forklarer Camilla Bojsen-Møller, der i dag arbejder for det franske ostefirma Lactalis også har sit eget osteunivers på bloggen, ostesnak.dk.

Ostebord for alle

Det tager kun 10 minutter at anrette et ostebord, forklarer hun i bogen. Og det kan man jo passende prøve af i en af de kommende påskedage.

- Ostebordet er en rigtig påskespise. Hvis man gerne vil have et

varieret
ostefrokostbord, så kan man sammensætte et bredt udvalg. Eksempelvis de tørre og faste - manchego og comté - blåskimmelost – fx roquefort eller gorgonzola, og så kan det være rødkitost, gedeost, brie og/eller camembert, forklarer eksperten.

Råd til nybegyndereren

Ost På Bordet rummer også en guide til novicen, der skal i gang med at lære at holde af oste.

- En god ting er at begynde med at rive ost over middagsmaden som fx pizza og lasagne.

- Og hvis man gerne vil lære nye oste at kende, så kan man jo invitere gæster og bede dem tage hver sin ost med, på den led får man lært nye fra andre, forklarer Camilla Bojsen-Møller, der selv i dag elsker al slags ost.

Alt med balance

For nylig

offentliggjorde
DTU
Fødevareinstituttet en ny undersøgelse, som viste, at vi danskere spiser rigtig meget af de fuldfede mejeriprodukter, herunder også de fede oste. Budskabet bekymrer ikke oste-elskeren:

- Jeg har altid haft det princip, at jeg spiser balanceret. Jeg spiser ikke en stor tallerken med fed ost hver dag. Jeg mener, man skal spise det gode, men så til gengæld spise mindre af det.

- Og blander man fx en lækker blåskimmelost i en portion salat med et godt brød til, så er det for mig et sundt måltid. Jeg har det – sikkert som de fleste andre – at jeg hver dag vælger mine kalorier med omhu.

Hvor meget ost skal der til?

  • Det kommer an på, hvor står en rolle osten skal spille på ostebordet:

  • Hvis det drejer sig om et ostebord, hvor osten er det centrale, så skal man regne med 250 g ost per person.

  • Er osten en del af en osteanretning som dessert, så beregn 50-100 g ost per person.

Gode råd til ostenovicen:

  • Spørg altid om råd og vejledning hos ostemanden, din osteglade nabo eller andre ostespisere

  • Køb en ost, hver gang, der står ost på indkøbssedlen

  • Husk dine gode osteoplevelser, skriv dem ned og led efter lignende oste.

  • Opsøg de lokale oste på din ferie – på markeder, gårdbutikker o.lign.

Facebook
Twitter