De er selvoptagede, selviscenesættende, fraværende og er mest optaget af at rende rundt og tage selfies i stedet for at være til stede med de mennesker, de er i samme rum som.

Det er bare nogle af de fordomme, der findes om teenagere, som liker, uploader billeder og har styr på forskellen mellem Vine, Snapchat og Tumblr.

Men deres adfærd bliver på mange måder misforstået og mistolket, mener flere forskere, der gør op med nogle af de mest udbredte forestillinger om, hvordan den digitale teenager egentlig er.

Myte 1: De er superbrugere

- Man er gået væk fra begrebet "digitalt indfødte". Det, der måske i højere grad karakteriserer dem, er, at de er lærenemme og forstår nogle overordnede strukturer, og så har de ikke mindst lysten til det digitale. Men jeg kender for eksempel også børn i 8. klasse, der ikke kan gøre skriften fed i programmet Word, siger projektleder Jonas Ravn ved Center for Digital pædagogik.

Det billede genkender Søren Schultz-Hansen, der er ekstern lektor på Copenhagen Business School, CBS og har forsket i ”digitalt indfødte”.

- De er født, samtidig med at internettet nåede en høj grad af brugervenlighed, så deres tolerancetærskel er lav. De opgiver meget hurtigt og er ikke fantastiske til it, men de prøver sig frem og har ikke en frygt for det. De gider bare ikke sætte sig ind i, hvordan tingene fungerer, siger han.

Myte 2: De er mig-, mig-, mig-generationen

Et konstant behov for selfies på Snapchat og Instagram og videoblog på Youtube om stort og småt kan give indtryk af, at de såkaldte digitalt indfødte er selvoptagede med stort behov for at sætte sig selv i fokus.

Men ifølge Søren Schultz Hansen er behovet slet ikke forbeholdt de unge.

- Vi har alle sammen et behov for at spejle os i andre, men den afgørende forskel er, at den yngre generation har redskaber, som den går rundt med konstant, og som giver adgang til kanaler, hvor de kan spejle sig ”in real time”. Konsekvensen er, at de konstant bliver valideret i alt, hvad de siger, tænker og gør, siger han.

Det kan have en slagside, for de unge får dermed ikke mulighed for at være nok alene til at kunne dyrke et selv. I yderste konsekvens forsvinder individet, lyder vurderingen.

- Det, jeg hører, når jeg taler med ledere, er, at de oplever en række selvsikre, selvstændige 'her kommer jeg-typer'. Men de unge, jeg ser, er faktisk en flok, der er vokset op med konstant validering og er det stik modsatte. De prøver sig frem på den korte bane og er egentlig ikke særligt selvstændigt tænkende, fordi de kræver konstant sparring.

- Når vi taler om den vigtigste udfordring mod fællesskabet, ser vi den ganske naturligt som en stigende indvidualisme, fordi det normalt er modsætningen. Men modsætningen i det her tilfælde er netop netværksrelationerne og de her en-til-en-relationer, som er en anden type fællesskaber, siger han.

Myte 3: De er uhøflige

Fælles for gruppen af unge er ifølge Søren Schultz Hansen, at de lever i en periode i menneskets historie, hvor der er sket størst teknologiske forandringer på kortest tid.

Han skelner mellem at være ”til tide” mere end ”til stede”, netop fordi de unge i højere grad orienterer sig mod tid end mod et fysisk rum som rammeskabende for tilværelsen.

Og det kommer helt naturligt til udtryk i måden, de yngre og lidt ældre omgås hinanden, mener han.

- Det siger ikke sig selv, at det er uhøfligt for eksempel at tjekke mobilen, når de står og taler sammen. Deres grundlæggende fornuft siger dem nemlig, at det faktisk er uhøfligt ikke at tjekke den, for så er de ikke "til tide", siger lektoren.

Det er dog langt fra gældende for alle, mener Jonas Ravn, der også møder teenagere, der er lige så trætte af fænomenet 'phubbing' (når man ignorerer dem, man er sammen med, for at tjekke telefonen, red.), som deres forældre er.

- Jeg har mødt mange børn, der giver udtryk for, at de faktisk er irriteret over, at deres venner gør det, og selvom de måske ønsker, at det ikke skal være sådan, accepterer de, at det på en måde er de fælles spilleregler.

Kigger man på den digitale udvikling i et bredere perspektiv, er det heller ikke utænkeligt, at der på et tidspunkt vil komme en slags modreaktion, vurderer Jakob Linaa Jensen, der er forskningschef på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

- De "digitalt natives" opfører sig anderledes, for nettet forandrer og påvirker vores logikker. Samtidig har det kommunikativt skabt muligheden for større fællesskaber og sat os i forbindelse med hele verden.

- Men jeg tror, der vil komme en modreaktion. Når vi kan være tilgængelige hele tiden uafhængigt af fysisk rum, kommer der også et tidspunkt, hvor vi vil sætte nærvær i centrum. Ligesom vi af kunstig intelligens også lærer, hvad der er unikt ved at være mennesker, tror jeg, at muligheden for at være på hele tiden vil accentuere det fysiske nærvær, siger han.