Selvkontrol er en vigtig evne at kunne beherske for børn. Børn, der kon kontrollere deres følelser, er bedre i skolen og mindre fravær. Og de har det nemmere socialt.
Forfatteren Sofie Münster har skrevet bogen ’Klog er noget, man øver sig på’, og her giver hun sine tips til, hvordan du lærer dit barn selvkontrol.
- 1
Find ud af hvilke situationer, dit barn har det svært i. For nogle er det spænding omkring gaver. For andre er det at blive afbrudt i leg, fordi man skal i seng eller noget helt tredje.
- 2
I er på samme hold. Undgå at skabe en konflikt for er stemningen tvær, så er ørelapperne lukket hos dit barn.
- 3
Hjælp dit barn med at finde løsningen selv. Lad vær med at servere løsningen men kickstart processen, så barnet selv finder løsningen. Spørg: Hvad kunne du gøre? Hvad tænker du om det? Kan du huske en anden situation, hvor du oplevede noget lignende, hvad gjorde du der?
- 4
Arbejd med de svære løsninger. Som mennesker er vi bygget til at gå efter den nemme løsning, selvom det ikke altid er den gode løsning. Derfor øv dit barn i at finde den svære løsning.
- 5
Læg en plan sammen med dit barn. Hvad gør I, når impulserne sætter ind, og det er svært at bevare roen. Eksempelvis juleaften: Begynd i dagene optil at forklare dit barn, hvordan dagen kommer til at forløbe. Lav en aftale om, hvad dit barn kan gøre, hvis han eller hun mærker, at det bliver svært. Eksempelvis at han eller hun kan spørge, om der er noget, man kan hjælpe til med.
- 6
Ros dit barns handling og ikke resultatet. Lad vær med at sige ”Hvor er du dygtigt!” ”Hvor er du talentfuld.” Ros i stedet handlingen ”sikke meget energi du lægger i det” ”jeg så, at du brugte rigtig meget tid på det – det lærer du en masse af.” På den måde viser vi barnet, at det er processen, der er vigtig og ikke resultatet, og det giver barnet større tro på, at det nytter noget at blive ved, selvom det er svært.
- 7
Sunde vaner. Søvn er alfa og omega. Så sjusk ikke med sengetiderne. Man kan ikke lære noget, hvis man er for træt.
- 8
Anerkend, at det er et langt løb. Det er vigtigt at forstå som forældre, at der ikke er noget ’quick fix’ her. Det handler om at opbygge sunde vaner over lang tid.