Bagedyst-Jesper måtte vente i årevis på at blive far: En vild følelse

Jesper Søndergaard Hemmingsen fra 'Den store bagedyst' er blevet far efter at have forsøgt i flere år.

Den tidligere finalist i 'Den store bagedyst' Jesper Søndergaard Hemmingsen med sin nyfødte datter Fine. (© privat foto)

I september 2016 stod Jesper Søndergaard Hemmingsen frem og fortalte offentligt i 'Den store bagedyst', at han lider af en sygdom, der svækker hans sædkvalitet, og at han og konen Malene derfor har kæmpet forgæves i årevis på at blive forældre.

Men blot ni måneder skulle der siden gå, før det endelig lykkedes dem at få et barn.

- Jeg tror ikke, at der er nogen, der er blevet forældre, uden at de synes, at det er den vildeste oplevelse. Men for os var det lidt ekstra, for det har været et langt, sejt træk. Og så er det bare fantastisk at stå og kigge på den lille guldklump, siger Jesper Søndergaard Hemmingsen.

Fine blev født den 24. juni på Hvidovre Hospital. Hun kom til verden seks uger for tidligt, da vandet gik før tid. (© privat foto)

Bliv ved at med tro på det

Parret var i fertilitetsbehandling i tre og et halvt år, før deres drøm om at blive forældre endelig gik i opfyldelse.

Siden Jesper Søndergaard Hemmingsen fortalte om deres problem, så er det strømmet ind med støtte og opbakning.

Og han håber nu, at hans historie kan være med til at give håb til andre par, der har kæmpet i årevis med at blive forældre.

- Hvis lægerne siger, at det nok skal lykkes, så bliv ved med at tro på det, siger han.