Det er så vigtigt, at små børn får rørt sig. For jo mere aktive de er, jo bedre lærer de deres krop at kende, og det har de brug for i resten af deres udvikling. Det sætter kampagnen "Hej skal vi lege" fokus på.

Børn skal bevæge sig rigtig meget, og på rigtig mange forskellige måder. For jo flere kropslige indtryk børn får, jo mere bevidste bliver de om deres krops formåen. Og jo bedre kan de, når de når skole-alderen, justere deres krop ind til det, situationen kræver og se sammenhænge i andre ting, forklarer Louise Hærvig.

Hun er børnefysioterapeut, både på specialområdet og normalområdet, og så har hun skabt de øvelser, som bevægelseskampagnen "Hej skal vi lege" byder på.

- Børn må gerne blive snavsede, falde ned - selvfølgelig uden at komme alvorligt til skade - og sprænge rammerne: De skal kravle op ad rutsjebanen den forkerte vej, hoppe baglæns, springe sidelæns, tumle og vælte. De skal i det hele taget bevæge sig, og helst uden for de almindelige rammer, siger Louise Hærvig.

- Når børn - og det gælder måske især små drenge - cykler, så eksperimenterer de en hel masse med at ramme kantstenen, køre op og ned ad den, kører slalom, vælte osv. Og det skal de have lov til. Giv rum til det. Selvfølgelig ikke midt på Vesterbrogade, men et sted hvor de ikke kommer alvorligt til skade. Tag ud i skoven eller i parken og lad dem eksperimentere med at bruge kroppen. Og skab også rammerne indenfor i stuen, hvor de kan bruge deres krop, men sørg lige for, at der ligger en madras eller et tykt tæppe, hvis de skal hoppe ned fra sofaen fx, råder hun.

De SKAL falde

Louise Hærvigs kæphest er, at forældre og pædagoger skal blive mindre færdighedsorienterede. Det er ikke så vigtigt, om børnene lige griber eller kaster bolden korrekt, om de kan løbe, gå eller stå på et ben, men om at de eksperimenterer med det.

- Og lad så være med at pakke børnene ind i vat. De må gerne gøre tingene på en anden måde, end vi voksne lige havde planlagt det, og de må gerne opdage, hvad der sker, hvis man kravler op på sofaen og står helt ude på kanten. Så falder man altså ned. Det er en vigtig erfaring, og det lærer de en hel masse af. Forældrenes opgave er ikke at forhindre, at de falder ned fra sofaen, men forhindre at de slår sig slemt ved det.

DGI og Børneulykkesfonden står bag børnehavernes bevægelsesuge fra den 17.- 22. september, og her har institutioner fra hele landet meldt sig, så flere end 33.000 institutionsbørn er med.

Firmaet bObles har skabt nogle helt nye motorikbolde til formålet, og Louise Hærvig har lavet lege- og bevægelsesmateriale, som institutionerne arbejder ud fra.

- Jeg har skabt et hæfte med 16 lege, som pædagogerne i institutionerne kan lege med børnene. Det er lege, som er lidt kendte i forvejen, men som har et terapeutisk tvist.

- Og hvis der blandt de 16 lege, er enkelte som institutionerne tager med sig og arbejder videre med, er ønsket om at skabe inspiration til bevægelse indfriet, og allerede rigtig godt på vej... Målet for bevægelsesugen er at vække interessen, glæde og begejstring for bevægelse og leg blandt børn og pædagoger. For glæde og begejstring er en af de vigtigste forudsætninger for, at børn kan lære.

At bruge kroppen, at lære med kroppen, vil styrke børns sanser og motoriske udvikling, og er en grundlæggende tanke for Børneulykkesfondens bevægelsesuge. Og så er det Børneulykkesfondens håb, at et bedre kendskab til kroppen hos børnene, mindsker antallet af ulykker med børn.