Børnepsykologens 3 gode råd til en lettere hverdag

Med tre simple greb kan du som forælder gøre livet lettere for både dig og dit barn

Mon ikke de fleste forældre har taget kampen med et træt og måske endda overtræt barn før sengetid.

Det kan virke uoverskueligt for begge parter, men der skal faktisk ikke ret meget til, før den daglige udfordring kan blive til en bedre oplevelse. Det fortæller Anne-Mette Lange, der er klinisk psykolog på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Risskov.

Hun har tre nøgleord, som kan gøre hverdagen i en børnefamilie sjovere, bedre og mindre stressende.

1. Realistiske forventninger

Alle tre greb kan bruges i en hverdagssituation som netop sengetid, fortæller psykologen.

- Sengetid er et tidspunkt, hvor alle er godt trætte, og det kan være en udfordring for selv den mest velfungerende børnefamilie. Her handler det om at stille realistiske krav til sit barn, for når alle er trætte, formår de ikke helt, hvad de kunne på et andet tidspunkt.

- En realistisk forventning kunne være, at man siger til sit barn: ”Først tager du nattøj på, når du har gjort det, børster du tænder, og når du har gjort det, bliver der læst en historie, og så er det godnat”, siger Anne-Mette Lange, som derved introducerer sit næste råd, nemlig struktur.

2. Struktur

- Struktur er vigtig, for så ved barnet præcis, hvad der skal til for at løse opgaven. Selvom nogle forældre siger, at de ikke er ret strukturerede, så er der jo faktisk nærmest per automatik struktur på hverdagen - de ligner jo hinanden, siger Anne-Mette Lange.

Men selvom der er struktur på den indledende putning, så er det vigtigt, at det ikke bliver kæft, trit og retning.

- Forældrene skal huske at rose og måske hjælpe lidt til undervejs. Der skal komme små støttende, opmuntrende anvisninger hele vejen igennem i stedet for ”Kom nu, kom nu, kom nu”. Hvis man vender det til noget positivt, lover jeg, at det tager meget kortere tid at putte, siger Anne-Mette Lange, der også selv er mor til tre.

3. Nærværende ros

Hun påpeger, at ligesom vi som voksne kan få effekt af anerkendelse, kan børn få stor gavn af at blive rost.

- Hvis forældre roser og opmuntrer, vil vi motivere barnet til at gøre mere af den adfærd. Det kan være bittesmå ting, som har en utrolig effekt.

Børnepsykologen ved dog godt, at der er mange af hendes kolleger, der mener, at børn kan blive afhængige af ros, og at det ligefrem kan være skadeligt for børn med for meget opmuntring. Det frygter hun dog ikke.

- Det skal være nærværende ros. Hvad skal barnet bruge det til, hvis det er tom ros, og man bare klapper af alt? Det har ingen effekt. Det er meget vigtigt, at man roser den konkrete adfærd, konkluderer Anne-Mette Lange.

- Hvis man har så meget fokus på det positive, vil barnet få indtrykket af, at det er det, jeg skal gøre. Det er det, min mor eller far kan lide. Vi kan jo alle - børn som voksne - godt lide, at andre kan lide os.

Ny behandling

Anne-Mette Lange er aktuel i miniserien ’Far, mor og ADHD’, som blev vist på DR1 tirsdag aften. Her præsenterede hun en ny form for behandling til ADHD-ramte børn og deres familier.

Tre familier har været i den nye behandlingsform på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Risskov, og både realistiske forventninger, nærværende ros og struktur er netop greb, der også bliver brugt i den behandling.

For ifølge børnepsykologen kan forældre til både børn med ADHD og børn uden diagnose bruge de samme metoder.

- Den eneste forskel er, at familier til børn med ADHD skal bruge metoderne meget, meget mere. Børn med ADHD har ikke den der indre styring som andre børn, så de skal have rigtig meget mere hjælp udefra. Det skal struktureres meget mere for dem, siger Anne-Mette Lange.

Fik du ikke set første afsnit af ’Far, mor og ADHD’, kan du se det på dr.dk/tv.

Andet afsnit kan du se tirsdag d. 26. januar klokken 20.45.

Råd kan bruges til alle børn

I klippet i toppen af artiklen kan du se tre af de råd, de tre familier fik i tirsdagens program.

Flere af dem minder om de råd, som Anne-Mette Lange giver ovenfor.

Det skyldes, at metoderne fra behandlingsformen sagtens kan overføres og bruges på børn uden en diagnose.

FacebookTwitter