Brevkasse: Den 10-årige kan ikke sidde stille!

Den 10-årige knægt keder sig hurtigt i skolen - og så er det pludselig nemt at lave lidt ballade sammen med kammeraterne. Så hvad gør man, spørger forældrene?

Husk at rose drengen for de ting, han er god til - og husk at lave sjove ting sammen, som eksempelvis at cykle en tur, lyder et af de gode råd fra sundhedsplejersken. (© COLOURBOX)

Spørgsmål til brevkassen (forkortet af red.):

Min søn på 10 år får tit skrevet hjem fra skolen med, at han ikke kan sidde stille eller være stille, og ofte ikke hører efter den besked, som læren giver i klassen. Eksempelvis i forbindelse med at klassen skal gå på biblioteket, og de skal gå i ro, to og to, så løber han og larmer i stedet - sammen med en del andre drenge.

Vi har snakket en del med ham over årene omkring, at han altså skal være stille i timerne og huske kun at give svar, når han bliver spurgt. Og høre efter i klassen, når der gives en kollektiv besked.

I perioder går det fint, i andre går det skidt! Vi har forsøgt at snakke med ham og forklare ham igen og igen, at det ikke er ok at opføre sig sådan, heller ikke selv om de andre drenge er med.

Vi har også forklaret ham, at han ikke bare skal råbe svaret på et spørgsmål læreren stiller i klassen, når han har lyst. Han skal vente, til han bliver valgt.

Han synes, det er svært at sidde så længe med armen oppe, især når han ikke bliver spurgt.

Jeg har sagt til ham, at han ikke altid skal forvente at blive valgt til at svare. De andre i klassen skal også have lov til at svare.

Skolen siger, at han er fint med fagligt og over niveau på nogle fag, og derfor er det også, at han tit kommer til at kede sig, fordi han bliver hurtig færdig.

Vi har forklaret ham, at herhjemme har al handling en konsekvens. Det kan f.eks. være, at han ikke har adgang til computer, fordi han har lavet en del ballade i skolen.

Han er begyndt at være mindre "lydhør" derhjemme, når vi giver ham en besked. Vi vil gerne prøve noget nyt eller andet og søger forslag. Kan du hjælpe?

Svar fra Else Guldager:

Tak for din beskrivelse af jeres søn. Den viser meget fint det spændingsfelt, der er mellem opdragelsen hjemme, og så den måde ens barn opfører sig på i skolen. Og jeg synes, jeres holdninger til hvad han skal, og hvordan I forsøger at tackle situationen derhjemme, kan skabe en rigtig god basis.

Du skriver, at I gerne vil prøve noget nyt, når det handler om, at jeres søn er blevet mindre ”lydhør” derhjemme. Det er vigtigt at huske der, hvor han agerer, som I synes, han skal. Det er her, I kan være særlig opmærksomme på at lægge mere vægt.

Give anerkendelse for det, som går godt. Fx at han hjælper til, laver lektier osv. Og også at I gør ting sammen, som I alle kan lide. Det kan være bage boller, lappe cykel, løbe eller cykle en tur, tage i svømmehallen eller i skoven, læse op af en spændende bog, spille kort eller…

De vigtige rollemodeller

Det er også godt at huske på, at I er de vigtigste rollemodeller for ham. At I selv gør det, som I ønsker, at han også skal.

At I er hjælpsomme overfor hinanden, lytter til hinanden og viser forståelse. Og at I også har det sjovt sammen.

I kan også støtte op og give anerkendelse omkring skolen, fx hvis han fortæller, at han hjælper kammeraterne, når han er hurtigt færdig, at han ikke har hujet rundt med de andre ”frække drenge” osv. På den måde forstærker I de handlemåder, som I gerne vil have endnu mere af.

Hans selvfølelse og selvtillid vokser, og det bliver en positiv cirkel for jer alle.

Hvad sker der?

Det er god opdragelse, som jeg forstår I også gør, at I lærer jeres søn om de værdier, han skal rette sig efter i skolen. Han ved, hvad I forventer af ham. I kan, ved at være konkrete (fx se på hans skolebøger, hvad er de egentlig i gang med at lære noget om?) og snakke om det faktuelle, han fortæller, få en dybere fornemmelse af, hvad der sker lige her og nu.

Det er ofte en god begyndelse med det faglige for at finde ud af, hvad der også sker i skolen - om han føler sig tilpas med kammeraterne, om der er uro i klassen, og hvordan han agerer i det rum.

Også om det er lykkedes ham i dag at udholde at have fingeren længe oppe, ikke at blive spurgt – for så skal han have ”godt gået, vi er glade for, at vi kan være stolte af, at du har lært at høre efter” - eller hvad det nu kan være.

Straf og skæld ud

Jeg har en fornemmelse af, at jeres udgangspunkt for opdragelsen i mange tilfælde tager fat i det negative, at jeres søn får straf - fx nedsat computertid eller andet ”skæld ud”, når han ikke gør tingene, som I vil have det.

Konsekvens hører også hjemme, når aftaler ikke bliver overholdt osv. Men bagsiden af medaljen vil ofte blive en følelse hos jeres søn af ikke at være god nok, han bliver trodsig, stædig, usikker på sig selv, og så kommer der voksende konflikter: En negativ spiral kan sættes i gang. Derfor er det væsentligt at lægge vægt på den positive side.

Flere udfordringer

Med hensyn til nogle af de andre bemærkninger om skolen, så er der nok lys forude. For jeg har læst mig til (det er ikke mit speciale), at der jo netop er differentieret undervisning, så de hurtige elever får flere udfordringer.

Og det kan I jo spørge til, hvordan de tackler i skolen, så I kan støtte op om det. I den ”nye folkeskole” er også indlagt fysisk bevægelse hver dag, netop med tanke for at bevægelse er godt og kan være rigtig sjovt, ungerne får brændt noget krudt af, og så styrker det endda indlæringen. Hvordan det er for tiden og på jeres skole, det har jeg selvfølgelig ingen anelse om.

Men det er noget, I kan tale med lærerne om, selvfølgelig med respekt for, at det er udfordrende at være i et skolemiljø, som oplever store krav om omstilling for tiden.

Facebook
Twitter