Dansk familie skaber nyt liv i Nicaraguas jungle. Men hvad med børnene?

Ifølge børnepsykolog er en familie et lille demokratisk samfund, hvor alle skal høres.

Er det okay at tage sin kone og tre børn med til et fremmed land for at dyrke nærværet på bekostning af iPad-tid, fritidsinteresser og venner, hvis børnene ikke umiddelbart har lyst?

Republikken Nicaragua
  • Republikken er arealmæssigt det største land i Mellemamerika, men har også den laveste befolkningstæthed.
  • Det oficielle sprog er spansk, og der er 6,15 millioner indbyggere.
  • Mod nord deler Nicaragua grænse med Honduras og mod syd med Costa Rica.
  • Mod vest ligger Stillehavet, og mod øst ligger det Caribiske Hav.

Det er et af de spørgsmål, som en ny DR2-dokumentarserie rejser.

I 'Vores nye verden - en kernefamilie satser alt' har den 37-årige familiefar Glenn en klar mission. Han tørster efter nærvær med sin familie og ønsker at leve efter værdier, som han mener er svære at etablere i Danmark.

Derfor er hans ultimative mål og samtidig den største udfordring at skabe et liv i Nicaraguas jungle, hvor alle familiemedlemmer trives og er glade.

Familien, der udover Glenn består af hans jævnaldrende kone, Julie, samt Willum på 11 år, Alberte på ni år og toårige Liv, har taget tre år ud af kalenderen til projektet. De skal leve intenst sammen og samtidig bygge en iværksætterskole fra bunden.

Herover fortæller Glenn om baggrunden for at rejse til Nicaragua og bo.

Vigtigt at lave en "kontrakt"

Børnepsykolog Margrethe Brun Hansen mener, at hvis projektet skal være succesfuldt, så er det vigtigt, at familien forventningsafstemmer og aftaler, at de har en bagdør, de kan komme ud af, hvis det ikke går godt.

Det er vigtigt, man aftaler, at man har en bagdør, man kan komme ud af, hvis det ikke går godt.

Margrethe Brun Hansen, børnepsykolog

- Det er smukt, at faren træder i karakter og siger, at han gerne vil vise børnene en anden verden, og at han har brug for at være sammen med dem. Det er klar tale, siger Margrethe Brun Hansen.

Hun tilføjer, at det er en god idé at lave en "kontrakt" og dermed giver det en chance, hvis børnene ikke umiddelbart brænder for det.

- Man kan motivere dem til, at de tager derned og yder noget – så kan man foreslå: "Vi giver det ni måneder eller et år. Er I med på det? Vil I give mig det?" Det ville for mig være en rimelig tidshorisont, mener hun.

Se med herover, hvor Willum og Alberte starter i en lokal skole i Nicaragua.

Når udfordringer som eksempelvis skolegang og kedsomhed melder sig, skal forældrene ifølge Margrethe Brun Hansen minde børnene om aftalen om at give det en chance og arbejde på at finde en løsning.

- Det er jo også en del af deres udvikling og dannelse, at vi prøver at få noget til at køre, og så nemt giver vi ikke op, lyder det fra Margrethe Brun Hansen.

Hvis børn tilbydes kærlighed og har forældre, der tør opdrage dem – uanset om det er i Nicaragua eller i Danmark – skal de nok klare sig.

Sofie Münster, forfatter

Kærlige og faste rammer betyder alt

Hvis børn tilbydes tryghed, kærlighed, nærvær, klare rammer og har forældre, der tør opdrage dem – uanset om det er i Nicaraguas jungle eller et sted i Danmark – skal de nok klare sig. Det mener Sofie Münster, der er forfatter, foredragsholder og ejer af forældremagasinet Nopa. Hun er aktuel med bogen 'Kærlighed er ikke nok'.

- Når forældre er gode til at stille krav til deres børn, så vil det over tid forankre sig som nogle stærke værdier i dem, siger Sofie Münster.

- Hvis dine børn for eksempel skal hjælpe til derhjemme med forskellige pligter, lærer de at tage ansvar og at være med til at bidrage til et fællesskab.

Familien morgentræner og bruger så meget tid sammen, som muligt. Se med herover.

Ifølge Sofie Münster er skærmen en integreret del af børns opvækst. Hun mener dog ikke, det betyder, at børn per definition behøver at blive slave af skærmene. Men det kræver en ihærdig indsats fra forældrenes side, understreger hun.

- Man skal ikke bilde sig selv ind, at børnene kan styre det uden voksenhjælp, siger hun.

- Den hverdag, børn vokser op i herhjemme, er ekstremt fri og med mange muligheder. Og det kræver langt tydeligere rammer, end vi måske har været vant til.

Uanset om en familie befinder sig i Danmark eller i Nicaragua, kan udfordringerne ligne hinanden. Dog betyder et nyt miljø, som er meget anderledes end det vante, at det kan tage længere tid for børnene at tilpasse sig.

- En lille modstand kan børn godt håndtere. Det er sundt at prøve at få nye venskaber og at skulle tage nogle initiativer. Men det bliver svært, hvis det manifesterer sig som en grundlæggende ensomhed. Så skal de voksne hjælpe og tager over, siger Sofie Münster.

Børn er medbestemmende fra skolealderen

Børnepsykolog Margrethe Brun Hansen mener, at når børn når skolealderen, har de ret til at være medbestemmende.

- En familie er et lille demokratisk samfund, hvor vi må bøje os for hinanden, og der har alle vetoret og indflydelse, siger og understreger, hvor vigtigt det er løbende at evaluere på de projekter, man kaster sig ud i:

- Hvis du vil realisere en drøm sammen med din familie, bliver det kun en god drøm, hvis du får alle motiveret.

En familie er et lille demokratisk samfund, hvor vi må bøje os for hinanden, og der har alle vetoret og indflydelse.

Margrethe Brun Hansen, børnepsykolog

Ifølge Margrethe Brun Hansen er tre år lang tid at være væk, når man er 8-12 år.

- Når de kommer hjem, er der gået tre år i Danmark, hvor der har været en ungdomskultur, der har været nogle film og nogle talemåder, som man står lidt måbende overfor, vurderer hun.

Men helt grundlæggende bifalder hun, at vi tager stilling til vores liv.

- Det er jo egentligt meget smukt, at folk tager ansvar for det liv, de lever. Er det største problem, at der er sten i kirsebærene? Det at man standser op og siger: "Er det det, jeg vil give videre til mine børn?"

Julie reflekterer over, hvad børnene kommer til at mene om deres valg, når de bliver voksne.

Første afsnit af 'Vores nye verden - en kernefamilie satser alt' bliver sendt i aften klokken 21.30 på DR2 og efterfølgende på DR TV.