Børn

Det er muligt at bryde mønsteret fra sin egen opdragelse

BREVKASSE: Kan man være et godt forbillede, hvis man selv har fået en dårlig opdragelse?

(© Colourbox)

Jeg står overfor at skulle være mormor. I den forbindelse er tanken om hvilken skade jeg har lidt i min egen barndom og hvilken skade jeg uforvarende er kommet til at påføre mine egne børn dukket op. Mine børn er aldrig blevet ignoreret, som jeg selv var udsat for - men det har ikke været super nemt at aflægge grundigt indlærte metoder.

Jeg har de sidste 20 år frygtet, at min mor ville behandle mine børn på samme måde, som hun har behandlet mig. Jeg spekulerer derfor nu på, hvordan man er en god mormor, når man har sådan en bagage med sig?" Den kommende mormor får disse tanker med på vejen fra vores sundhedsplejerske på Lev Nu, Else Guldager: Mange fik en hårdhændet opdragelse Der er rigtig mange som du, der har fået en ret så hårdhændet opdragelse for 30 - 50 år siden. Dengang mente man nemlig, at det var en nødvendighed at behandle børn sådan. Ellers ville de "tage magten" - "blive alt for forkælede" osv. For datidens synspunkt var jo netop at det var gennem straf, at børn de tog ved lære - og fik indprentet, hvordan man skulle opføre sig. I vores tid og med den nuværende viden, vi har om menneskebørn og deres psykiske udvikling, så ved vi - at opdragelse som understøtter deres udvikling, livs- og gå-på-mod, er med til at styrke børn. Du ved hvad du er oppe imod Jeg kan læse, at du ved, hvad du er oppe imod. Og du er meget opmærksom på ikke at gentage det, som du har oplevet traumatisk i din egen barndom. Du har gjort dig umage med ikke at ignorere dine egne børn, og du har nok kunne mærke, når du var ved at komme ind i et "kendt mønster", du allerhelst ville undgå. Ofte sikkert helt ubevidst.

Man ved fra forskellige interviews og spørgeskemaundersøgelser at´børneopdragelsen gennem de seneste 50 år har ændret sig - bort fra den straffende og autoritære opdragelse over mod en opdragelse, der lægger vægt på samspil, nærkontakt og med udgangspunkt i barnets udvikling og behov. Forandring er muligt Så det er tegn på, at det er muligt for vi voksne at forandre os - og lade være med at gentage fortidens triste straffende opdragelsesmetoder. Du kan jo prøve at drøfte opdragelse med din datter og svigersøn. Ikke for at pådutte dem noget bestemt. Men det kan da sikkert være interessant for dem, at høre om dine overvejelser, og hvordan du husker, at du selv blev opdraget. Det er nok også spændende at høre dem om hvilke overvejelser, de gør sig (om de har den slags tanker lige nu). Jeg føler mig overbevist om, at du bliver en rigtig god mormor for dit barnebarn. God fornøjelse med det hele. Bedste hilsner Else Guldager

Facebook
Twitter