Drømmen om et barn: Marlene har været gravid 11 gange

Mange par har svært ved at få et barn uden hjælp fra læger. Marlene er blandt dem, der har kæmpet i årevis for at blive mor.

Det starter som en uro i maven. En mærkelig murren, der udvikler sig til, hvad der minder om en kraftig menstruationssmerte.

38-årige Marlene Åkerlund Midtgaard er gravid i 11. uge.

Det er søndag i november, men hun nyder ikke sin fridag derhjemme med sin mand Michael. For de ved godt, hvad der er på vej.

På væggen i den store sofastue i huset i Sundby hænger Marlenes eget maleri som et varsel, om hvad der vil ske om lidt.

I midten af det brune maleri er et lille fint babyfoster, men det er omgivet af røde blodagtige pletter, og to voksne hænder er ved at tage det bort.

Den centrale del af Marlenes eget maleri. (© Marlene Åkerlund Midtgaard)

”Jeg er begyndt at bløde,” siger Marlene til Michael.

Hun tager de to flisebelagte trappetrin fra stuen ned til badeværelset og sætter sig på toilettet.

Snart ligger der en lille blodig klump på størrelse med et æg i den hvide kumme.

Det ligner slet ikke et foster, men Marlene er ikke i tvivl. Det er nu niende gang, at hun aborterer.

”Hvad nu hvis det aldrig lykkes? Er vi idioter, at vi bliver ved med at prøve?” tænker Marlene.

Hun tuder og tuder, men hun tager sig sammen og beslutter, at hun vil have svar på, hvorfor hun altid aborterer, inden der er gået 12 uger af graviditeten.

Med tårerne trillende ned af kinderne henter hun en ske og et reagensglas, som hun har fået udleveret fra Rigshospitalet.

Hun har det forfærdeligt og taber skeen ned i det blodige toilet. Men hun giver ikke op. Heller ikke da det viser sig, at den blodige klump er for stor til at kunne komme ned i reagensglasset.

Hun finder i stedet et uringlas, og endelig lykkes det hende at få reddet fosteret op af toiletvandet, så det måske kan give hende de svar og det håb, som hun så desperat søger.

Nyt håb

Et par uger efter går Marlene og Michael ind af glasdøren på Rigshospitalet.

Til venstre går alle de par, som skal ind og have fertilitetsbehandling. Men Marlene og Michael drejer stedkendt til højre.

Det er her, at ’Enheden for Gentagne Graviditetstab’ holder til.

Det er onsdag den 19. november 2014, og det er en dato, der kommer til at ændre Marlene og Michaels liv.

Overlæge Henriette Svarre Nielsen tager imod parret i det lille lokale med to klinikborde og en briks.

Fosteranalysen af den seneste abort har desværre ikke givet nogle svar trods Marlenes ihærdige kamp, men overlægen vil gerne vise dem en engelsk artikel fra BBC på sin stationære computer.

På skærmen ser Marlene en bleg brunhåret baby, der stirrer ind i kameraet med sine mørkebrune øjne.

Bag ham sidder en glad mor, hendes mand og den britiske fødselslæge, der hjalp parret med at få deres baby efter 20 aborter. Takket være et forsøg med malaria-medicin.

”Malaria-medicin?!?” udbryder Marlene og tænker, at det lyder som en skrøne.

Men den er god nok. En abort kan nemlig skyldes mange ting lige fra livmoderens udformning til blodstørkningen eller stofskiftet.

Også immunsystemet kan også være skyld i aborter, og det har overlægen en mistanke om, kan være tilfældet med Marlene.

Overlæge Henriette Svarre Nielsen har aldrig prøvet at behandle gentagne graviditetstab med malaria-medicinen, men hun har været i kontakt med den britiske læge og er frisk på at give det et forsøg.

I vejledningen til malaria-medicinen står der godt nok, at det kan være skadeligt for fostre, så de tager en lang snak om fordele og ulemper.

”Hvad har jeg at miste?” tænker Marlene til sidst, og de aftaler at gå i gang med den eksperimentelle behandling med malaria-medicinen Plaquenil.

Gravid igen

Allerede måneden efter er Marlene gravid for 10. gang.

Men efterhånden tror ingen andre end dem selv og lægerne på, at det vil ende godt.

Michael og Marlene er blevet vant til, at både venner og familie næsten ser på dem med medlidenhed i øjnene, hvis de fortæller, at hun er gravid igen. For de ved jo, hvordan det plejer at ende.

Og denne gang er ingen undtagelse. Det er december, og allerede inden nytåret har Marlene aborteret igen.

Lægerne mener dog, at det er gået så hurtigt, at den nye malaria-medicin ikke har nået at virke, så Marlene fortsætter med den eksperimentelle malaria-behandling.

Den længste graviditet

I juli 2015 bliver Marlene gravid for 11. gang.

Det er præcist syv år efter, at hun som håbefuld 32-årig stoppede med at tage p-piller for at blive gravid med Michael.

Hun bliver scannet hver uge. Natten før hver scanning er fyldt med uro og dårlige nerver og til tider frygtelige mareridt om, at hun føder et barn uden hoved.

Men efter hver scanning går hun lettet fra hospitalet. Pludselig er hun 12 uger henne. Længere end nogensinde før, og alt ser stadig godt ud.

Efter 18 uger bliver hun udskrevet fra Rigshospitalets Enhed for Gentagne Graviditetstab og overført til den almindelige fødeafdeling på Hvidovre Hospital.

Alligevel har deres venner, familie og dem selv svært ved rigtigt at tro på det.

Især da hun har forkortet livmoderhals, og lægerne derfor frygter, at det kan fremprovokere en alt for tidlig fødsel.

Hun får ordre på at ligge helt stille i november og december og kun bevæge sig, når det er strengt nødvendigt, som når hun skal på toilet og lignende.

Men da kalenderen når 2016, er Marlene gravid i sjette måned, og fosteret har det stadigvæk godt.

Hun må begynde at bevæge sig lidt mere og bliver stadig scannet hver uge, og pludselig er det april, og hun er højgravid.

Miguel

Om morgenen tirsdag den 19. april 2016 går Marlene og Michael ind af døren på Hvidovre Hospital.

Klokken er lidt over 8, da den spinkle og mørkhårede jordmoder Kamilla Knudsen tager imod dem.

Marlene får akupunktur og ve-drop, og så går fødslen i gang.

Solen skinner ind af vinduerne i det lyse lokale, hvor Marlene skifter stillinger i hospitalssengen, mens veerne tager til.

Klokken 12:44 sidder hun på hug og presser en sidste gang, inden hendes nyfødte dreng glider ned i armene på Michael, der står ved siden af sengen.

Marlene fyldes af en surrealistisk lykkefølelse, da hun får sin dreng med det kulsorte hår lagt op på brystet.

Otte års kamp for at blive mor har nu resulteret i 3.630 gram livsglæde, der ligger smurt ind i fosterfedt.

”Velkommen til verden. Vi har ventet på dig rigtig, rigtig længe,” siger Marlene og kan ikke stoppe med at tude af glæde.

”Han er helt, som han skal være,” må jordmoderen Kamilla forsikre hende om flere gange.

”Tusind, tusind, tusind tak,” bliver Marlene ved med at sige til hende.

Et ændret billede

I dag er Miguel syv måneder gammel, og det tykke kulsorte hår er blevet til tynde lyse lokker, der passer til de lyseblå øjne.

Marlene sidder hjemme i stuen på det lysegrønne babytæppe med klovne og dyr med Miguel på skødet med sit tandløse smil.

På væggen hænger hendes brune maleri med fosteret stadigvæk.

Men det er som om, at de malede hænder ikke længere er ved at rive fosteret ud af billedet, men i stedet forsigtigt er ved at give fosteret til kvinden på billedet.

”You can’t see the future with tears in your eyes” har Marlene skrevet på maleriet.

En del af Marlenes maleri med citatet. (© Marlene Åkerlund Midtgaard)

Du kan se mere om nedsat frugtbarhed i Sundhedsmagasinet på DR1 i aften klokken 21:55 og derefter på dr.dk/tv.

Facebook
Twitter