Vi vil alle gerne have en hyggelig og samlende stemning omkring aftensmaden. Man ser for sig, hvordan alle i familien sidder og griner og snakker og nyder maden.
Virkeligheden er dog ofte en anden: Én vil ikke spise ærterne, hvis de har rørt ved sovsen, en anden vælter et glas vand og en tredje ville hellere have haft spaghetti med kødsovs.
Det kan være sin sag i en børnefamilie at skabe en god stemning omkring bordet, og der er da heller ingen garantier, men du kan give dig selv og din familie langt bedre odds for en hyggelig middag, hvis du forbereder dig godt.
I videoen ovenfor giver familierådgiver Smilla Lynggaard råd til, hvordan I giver jer selv de bedste forudsætninger.
- •
Familierådgiver Smilla Lynggaard får mange forskellige spørgsmål, når hun har samtaler med forældre i sin klinik. Med baggrund i sin uddannelse, blandt andet som pædagog og i konflikthåndtering, hjælper hun familier på rette vej.
- •
På dr.dk/levnu har vi bedt hende lave en række videoer, hvor hun giver gode råd om de temaer, hun oplever, flest forældre bakser med: Stemningen ved aftenbordet, håndtering af både dit barns og din egen vrede, skældud, dårlig samvittighed og flere andre.
- •
Du kan også fortælle os, hvad der er svært i din familie eller give os inspiration til emner, vi kunne tage op. Skriv til os her.