Familieterapeut: Du skal kæmpe for et godt forhold til din teenager

Selv om de holder os ud i udstrakt arm, så har vi stor indflydelse på, hvordan teenage-årene forløber for dem.

Det er dig som forælder, der har ansvaret for kvaliteten af forholdet til din teenager. (Foto: © Maskot, Getty Images)

Rigtig mange forældre til teenagere har prøvet det: Det gode forhold, man havde til sin lille søn eller datter kører helt af sporet, så snart poden rammer teenage-alderen. Pludselig er alt, hvad man siger, åndssvagt, og intet af det, man siger til ham eller hende, lader til at sive helt ind.

Men du skal kæmpe for det gode forhold til dit barn, også i teenage-årene, siger familieterapeut Fie Hørby, for på den måde hjælper du din teenager gennem en svær periode:

- Mange teenagere i min klinik lider under en dårlig relation til deres forældre. Men selv om de holder os ud i udstrakt arm, så har vi afgørende indflydelse på, hvordan teenage-årene kommer til at forløbe for dem.

- Og det er os som forældre, der har ansvaret for kvaliteten af den relation, vi har til vores teenage-børn, siger hun til Hjernekassen på P1.

De ønsker sig respekt

Når vores børn når teenage-årene, så virker den måde, vi hidtil har opdraget dem på, ikke længere. Så er det noget andet, de efterspørger:

- Så ønsker de i højere grad at komme i øjenhøjde med os og blive mødt ligeværdigt. Det betyder ikke, at de skal have deres vilje, men at de skal mødes med respekt, forklarer Fie Hørby.

- Det kan man gøre med åbne dialoger og fælles løsninger: ”Synes du, det er helt urimeligt, at jeg beder dig tømme opvaskemaskinen? Hvilken opgave ville du hellere have?”.

Hvis vi fortsætter med at opdrage dem på ”børne-måden”, risikerer vi at skabe en dårligere relation til dem, tilføjer familieterapeuten.

Vi burde hylde teenage-årene

Fie Hørby mener faktisk, at man skal vende sin tilgang til teenagernes svære tid:

- Egentlig burde vi hylde den her periode, for den handler om, at børnene skal blive selvstændige og kunne klare sig selv.

- Og det er det, de gør, når de mener noget andet end det, vi synes er godt, og når de begynder at stille spørgsmål til vores værdier, foretrækker deres eget værelse frem for fællesskabet, og i det hele taget siger nej til os i meget højere grad.

Der kommer en sorg over, at nu er de ikke så små mere, og den sorg kommer man til at tørre af i dem som en form for bekymring for, hvordan de kommer til at klare sig.

- Det, de hører, er, at ’jeg har ikke tillid til, at du kan klare den’. Men det allerbedste vi kan give vores børn i de her år, det er tillid til, at de kan klare den, med de kort vi nu har givet dem på hånden.

Det sidder i pandelappen

Når det bliver rigtig svært at være teenage-forælder, så kan det måske hjælpe at tænke på, at de unge mennesker slet ikke kan gøre for, at det hele bliver sådan lidt skævt i de år, understreger vært på Hjernekassen på P1, hjerneforsker Peter Lund Madsen.

- Hjernen er under konstant udvikling, fra vi bliver født, til vi bliver omkring 25 år. Og det er den forreste del af hjernen, der udvikles sidst. Det er pandelappen.

Den udvikles lige nøjagtig i teenage-årene.

- I pandelappen sidder de avancerede menneskelige egenskaber, blandt andet evnen til at udvise medfølelse, til at rette opmærksomheden fokuseret og koncentreret et bestemt sted hen, og til at motivere os selv til at handle på en bestemt måde for at opnå noget i fremtiden, tilføjer Peter Lund Madsen.

Så hvis din teenager har problemer i den forbindelse, så kan det meget vel hænge sammen med, at hans eller hendes hjerne slet ikke er færdigudviklet på de punkter endnu.