Fire gode råd til mødre, der har født alt for tidligt

Husk at tale om, hvordan du oplevede fødslen og indlæggelsen, lyder det ene råd.

Der skal sættes ord på oplevelsen, råder sygeplejerske Jette Bang Poulsen, der har skrevet speciale om mødrenes reaktioner efter en alt for tidlig fødsel. (Foto: First Light © Getty Images)

Børn, der bliver født allerede i uge 24 - og nogle gange helt ned til uge 22 - kan i dag med lægernes intensive hjælp overleve.

Den tidlige fødsel kan resultere i alvorlige fysiske og psykiske skader for barnet, men også med langvarige traumatiske følger for moderen, fortæller Jette Bang Poulsen, der er sygeplejerske og cand. Cur. på Aarhus Universitet. Hun har skrevet speciale om ”krisereaktioner hos mødre til præmature børn”.

Hun har disse gode råd til mødre, der er følelsesmæssigt belastet efter en alt for tidlig fødsel:

  • Det er vigtigt, at mødrene forstår, at det er normalt at livet kan gøre ondt, enten umiddelbart efter fødsel og udskrivelse, men også i hjemmet, hvor der ikke længere er sundhedspersonale tilgængeligt. At være i krise, er altså en mulig konsekvens af den præmature fødsel.

  • Hvis mødrene oplever at være emotionelt belastede, har humørsvingninger, søvnløse nætter, har svært ved at tænke tilbage på fødsel og indlæggelse, eller oplever at være konstant trætte og udmattede, er det vigtigt at de enten taler med egen læge eller deres sundhedsplejerske. Uanset hvor længe fødslen ligger tilbage! Desværre er sundhedsplejerskerne ikke specialuddannede til at håndtere og handle på mødrenes belastninger, men de er mødrenes nærmeste bindeled til sundhedsvæsenet og en eventuel hjælp.

  • Som systemet er skruet sammen i dag, er det mødrenes ansvar alene at opsøge hjælp, hvis de oplever at være kriseramte. Der er ikke noget sikkerhedsnet, der fanger dem.

  • Det er vigtigt, at både mødrene (og fædrene selvfølgelig) får sat ord på, hvordan de har det. Få tænkt fødselsforløbet igennem og få sat ord på oplevelsen. Tal om indlæggelsen og oplevelserne på neonatal-afdelingen. Det at sige noget højt, kan være med til at skabe åbenhed om, hvordan det er at være blevet mor til vores mindste patienter.

FacebookTwitter