Giv dit barn et sundt forhold til sex

Det er et evigt tabu i forhold til ens børn at tale om sex. Her er et par gode råd til, hvordan du skal forholde dig.

(© colourbox)

Hvordan giver jeg mit barn et godt forhold til sex? Uden overgreb, overskridelse af grænser eller skam? Det er et stort spørgsmål og ikke nogen eksakt videnskab med klare svar. Og dog, der er faktisk nogle ting, du kan holde dig for øje.

Det er et evigt tabu i forhold til ens børn at tale om sex, og det bliver aldrig nogensinde let at tale om sex med ens børn, uanset næsten hvor gamle de så bliver. Men man kommer heller ikke uden om det.

Så hvordan giver man sit barn et godt forhold til sex? Ja, der er ikke nogen facitliste, men der er nogle grundlæggende ting, som det er vigtigt at tænke på, siger en ekspert:

For eksempel, at du som voksen har en viden om sex, som dit barn ikke har, og ikke bør have.

Børn har bare lyst - punktum

En dag, hvor jeg skiftede ble på min søn, der lige er fyldt to år, pustede jeg på hans tissemand. Uden at tænke nærmere over det. Men jeg kom til at tænke over det, skal jeg love for. For han reagerede straks og sagde: "Igen!"

Jeg pustede en gang til, og han opfordrede atter en gang: "Igen!". Og så blev jeg faktisk selv lidt genert. Og i tvivl, skulle jeg nu puste igen, eller skulle jeg ikke? For jeg vidste jo godt, hvorfor han gerne ville have, at jeg skulle blive ved. Det var rart, at jeg pustede på hans tissemand. Men jeg ville ikke blive ved.

Eksemplet er faktisk lige sagen i en nøddeskal, siger lektor i klinisk børnepsykologi, Katrine Zeuthen, der har stor viden om børn og seksuelle overgreb.

- Børns lyst er bare lyst. Den er ikke kønslig, den er ikke rettet mod andre mennesker end barnet selv, og den er ikke rettet mod noget bestemt mål - fx orgasme. Børn har ganske enkelt bare lyst. Punktum.

- Og det var din egen viden om sex, der gjorde, at du blev genert og i tvivl. Oplevelsen af pusteriet var vidt forskellig hos dig og hos din søn. Og her handler det om at sætte en grænse, uden at begynde på en forklaring om, hvorfor. For den forklaring har han ingen forudsætning for at forstå.

Forståelsen kommer med tilbagevirkende kraft

Børns seksualitet, eller lyst, bliver først kønslig, når barnet når puberteten. Og først dér bliver alle de ting som barnet har gjort og oplevet gennem barndommen i form af onani, og det som vi andre ville kalde "sexlege" i børnehaven, forstået som noget seksuelt med tilbagevirkende kraft.

- Lige præcis med seksualitet kommer man på hårdt arbejde som forældre, for der findes ikke et sprog til børn om sex. Du kan ikke forklare din søn, hvorfor du ikke vil puste mere på hans tissemand, for hvis du begynder på det, så vil det være grænseoverskridende, forklarer Katrine Zeuthen.

- Det er hele humlen i opdragelsen af vores børn: Vi har en viden, de ikke har, og sex skal forblive noget gådefuldt og mystisk, så længe man er barn, noget spændende og mystisk, som tilhører de voksnes verden. Udviklingen skal ske i barnets tempo, og det er den, der forstyrres, hvis barnet bliver udsat for seksuelle overgreb.

Grænser skal respekteres

Små børn er ikke spor blufærdige, de elsker at rende nøgne rundt, de elsker at blive set på, og de elsker at kigge på andre. Men de bliver blufærdige, når de bliver ældre, og det skal man respektere.

- Hvis dit barn pludselig ikke ønsker at klæde om på stranden længere, men hellere vil gøre det bag lukkede døre, så respekter det. Eller når dit barn pludselig ikke længere synes, det er okay, at du sidder på toilettet, mens han eller hun er i bad eller omvendt, så respekter det. Så barnet lærer, at det er okay at have grænser, og at de skal respekteres. Og lær også dit barn at respektere dine grænser for, om det er okay at gå med i bad eller ej, siger Katrine Zeuthen.

- For begge dele er vigtige for barnet: At kunne sætte sine egne grænser og genkende og respektere andres grænser.

Hold et diskret øje med doktorlegene

Og når det kommer til de lege, som alle børn leger, og som vi voksne kan opfatte som havende et seksuelt indhold, skal du også handle med omtanke og respekt.

- Du skal ikke brase ind i noget og skælde ud og råbe, at de skulle skamme sig. Men hold øje med, om der er ligeværdighed i mellem parterne i deres leg, om det er et bestemt barn, der bestemmer, hvad de andre skal gøre, og hvad der skal ske og tag stilling til, om du synes legen er i orden, lige som du ville med alle mulige andre lege.

Man kan holde lidt øje med, hvem der er aktiv og hvem der er passiv, og om den passive i virkeligheden ikke har lyst til legen.

- Uden at tale om sex kan man jo sagtens tale med sit barn om, om det kan finde ud af at sige ja og nej, om det er klar over, hvad det selv har lyst til at lege og ikke har lyst til at lege.

- Men hvis det kommer til, at der stikkes genstande eller kønsdele ind i hinanden, så ville jeg stoppe det. Og hvis legen på den måde får et for voksent, avanceret og målrettet præg, så skal man blande sig. Så kan det nemlig være tegn på, at et af børnene har for meget viden om voksen seksualitet.

- Det er vigtigt, at vi ikke bliver berøringsangste og mister vores sunde dømmekraft som forældre, når legene har et seksuelt indhold. Der er stor forskel på at lege far, mor og barn og uskyldige doktorlege, hvor man kigger på hinanden, til at man stikker ting op i kønsåbninger. Når dit barn begynder at røre ved sine kønsdele og finde nydelse ved det, hvilket er helt naturligt, så bland dig kun, hvis det virker forceret eller unaturligt, råder Katrine Zeuthen.

- Hvis det er noget, der foregår hver eneste aften, når hele familien skal sidde og se tv, så bed dit barn om at gå ind på værelset, især hvis der er ældre børn til stede, som har en anden viden om, hvad der ligger i onanien. Og hvis det bliver for insisterende og optager alt for megen af barnets tid og opmærksomhed, så skal det selvfølgelig tages alvorligt.

Facebook
Twitter