Gode råd om få så mange børn, som du ønsker dig

Flere og flere får ikke de børn, de ønsker sig, primært fordi de venter for længe.

Det kan fx være en god ide at få børn, allerede mens man er under uddannelse, siger fertilitetslæge. (© COLOURBOX)

Hvis du godt vil have et barn - eller flere børn - så skal du rubbe neglene. Tiden er den væsentligste årsag til, at mange ikke får de børn, de ønsker sig, fortæller Søren Ziebe, der er leder af Fertilitetsklinikken på Rigshospitalet.

- Kvindens alder er som regel den helt afgørende faktor, når et par er ramt på fertiliteten.

- Men det er et samspil af mange faktorer, der gør, at alt for mange ikke får de børn, de gerne vil have.

Han peger på følgende overvejelser, du skal gøre dig, hvis du gerne vil have børn på et tidspunkt:

Kvindens alder

Kvindens alder er som sagt en væsentlig faktor. Hendes æg er allerede dannet, når hun bliver født, og det vil sige, at hendes æg er lige så gamle som hun selv, og der kan ikke dannes flere. Og groft sagt kan man sige, at jo ældre kvinden er, jo mere har de æg oplevet. Når hun har røget, har de røget. Når hun har drukket, har de drukket. Der har været flere risici for at blive ramt af sygdomme som underlivsbetændelser, som kan påvirke fertiliteten.

Kvaliteten af æggene er simpelthen bedre, når man er 20 år, end når man er 40 år, og derfor skal man ikke bruge nær så lang tid på at blive gravid, når man er yngre.

Vent ikke på uddannelsen

De fleste unge mennesker får det råd, at de skal vente med at få børn, til de er færdige med deres uddannelse. Men det er måske ikke det bedste råd, for mange kvinder tager meget lange uddannelser, og hvis de så ydermere vil bruge tid på at etablere sig på arbejdsmarkedet, så falder deres fertilitet i mellemtiden. Så forældre, studievejledere og politikere skal revidere det råd.

Infertilitet rammer jo ikke bare den kvinde, eller det par, der ikke får børn. Der er også søskende, der ikke bliver onkler og mostre, og forældre der ikke bliver bedstesforældre.

Tal med din mor

Mange tror fejlagtigt, at kvinder kan få børn helt frem til, at de går i overgangsalderen. Men faktisk bliver en kvinde ufrugtbar cirka 10 år før menopausen. Så hvis man går i overgangsalderen, når man er 55, og det kan man jo af gode grunde ikke vide, så slutter ens frugtbarhed, når man er 45. Og hvis man går i overgangsalderen, når man er 45, ja så er det slut, når man er 35.

Der er ofte en sammenhæng mellem tidspunktet, hvor ens mor gik i overgangsalderen, og hvornår man selv gør det, så kvinder kan med fordel spørge deres mor om det.

De unge mænd må tænke sig om

Rigtig mange unge mænd dyrker drengerøvs-livet, indtil de er 45 og er ikke klar til at stifte familie før. Men det er en risikabel strategi, for når de er 45, så kan deres jævnaldrende kæreste ikke længere blive gravid.

Der er en stigning i antallet af solomødre, som henvender sig på Rigshospitalets Fertilitetsklinik. Det er kvinder på 37-38 år, som enten ikke har fundet den rette mand endnu, eller som ikke kunne overtale kæresten til at stifte familie, og som derfor har taget det valg at gøre det alene med risiko for, at det allerede er for sent. Men det er typisk en plan B for dem. De ville hellere have haft børn med kæresten. Mændene bliver simpelthen nødt til at sætte sig ind i de her mekanismer.

Sædkvaliteten spiller en rolle

Vi ved ikke, hvor stor en rolle. Men noget tyder på, at sædkvaliteten spiller en større rolle, end vi først antog. Sædceller fornys hele tiden gennem en mands liv, alene af den grund er de selvfølgelig ikke ramt på alderen på samme måde som kvindens æg.

Men vi ved, at danske mænds sædkvalitet er faldet så meget, at 20-40 procent af alle mænd nu skal bruge længere tid på at gøre deres kæreste gravid, end de skulle tidligere. Og det kan være tid, de ikke har. Fx hvis de finder sammen med en kvinde, der har brugt lang tid på en uddannelse og fodfæste på jobmarkedet.