De er nærmest vokset op med en mobil i hånden, konstant adgang til internet, og Facebook, Snapchat og Google er lige så naturligt, som radio og tv har været det for deres forældre.

De er generation Z. De såkaldte "digitalt indfødte".

Dem, der svarer på beskeder og liker både billeder og videoer – også selvom de står midt i en samtale med andre.

Mere end seks timer af teenagernes dag foregår foran en skærm. Det gør dem dog ikke til digitale superbrugere.

- De er født, samtidig med at internettet har nået en høj grad af brugervenlighed, så deres tolerancetærskel er lav. De har ikke en højere it-kompetence, men de prøver sig frem og opgiver meget hurtigt, hvis ikke det fungerer, siger Søren Schultz Hansen, der er ekstern lektor på Copenhagen Business School og har forsket i adfærden hos de digitalt indfødte.

Det store digitale skred sker i slutningen af 90’erne, og teenagegenerationen er derfor vokset op med nogle særlige vilkår sammenlignet med for eksempel deres forældre.

- Det er nok den periode i menneskets historie, hvor der er sket størst forandringer på kortest tid. Det er vigtigere at være “til tide “ end “til stede”, fordi de orienterer sig mere mod tid end rum som rammeskaber for tilværelsen, siger Søren Schultz Hansen og uddyber:

- Kombinationen af mobilen og internettet gør, at vi alle sammen går rundt med konstant adgang til hinanden i lommen.

Sagt på en anden måde føler teenagere sig mere forpligtede til at reagere omgående på for eksempel beskeder fra venner på Messenger end at være nærværende og til stede med de mennesker, de er fysisk sammen med.

Særligt nettets sociale potentiale er noget, de fleste teenagere kender til og udnytter, når de deler videoer, billeder og beskeder på eksempelvis Facebook.

Alene fra 2014 til 2015 er andelen af teenagere, som dagligt bruger det sociale medie, steget fra 79 til 87 procent.

Og Mark Zuckerbergs verdensomspændende sociale netværk kan ses som kulminationen på den udvikling, der blev sat i gang i det forrige århundrede.

- Udviklingen mod web 2.0 sker for alvor fra år 2000 med bevægelsen mod kommunikation med chat og diskussioner online. Fra 2005 sker der med fremgangen af sociale medier en markant ændring, og nettet bliver et sted, vi begår os socialt og bruger til social engagement, siger Jakob Linaa Jensen, der er forskningschef på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og har forsket i socialitet på internettet.

46-årige Thomas Philipstatt fra Maribo er en af de mange teenageforældre, der mærker forskellen på i dag og dengang, han selv voksede op. Hans bonussøn Sebastian Scott er 14 år og bruger meget af sin tid på at spille Playstation og følge med på Facebook.

- Den største forskel er da helt sikkert, at man ikke skal være i samme rum for at kommunikere. Jeg sad ikke så meget indenfor og hang dengang, men pigerne sad jo meget og snakkede i telefon. I dag ville de nok have siddet ved en computer, siger Thomas Philipstatt.

I modsætning til bonussønnen bruger han ikke meget tid på Facebook, men det er ikke den eneste forskel på den digitale adfærd.

- Der er en stor forskel, vi har erfaret i forhold til telefonen. Vi er opdraget med, at vi ringer op og forventer at få fat i modtageren. De (teenagere, red.) bruger ikke telefonen til at kommunikere med på den måde. Hvis vi vil have fat i Sebastian, er det på Facebook, vi skal nå ham, og det skal vi lige indstille os på, siger han.

Han forsøger sammen med Sebastians mor Christina at lære sønnen om det, de kalder "god netetikette". Og minder ham jævnligt om, at de regler, der gælder i hans sociale liv, også gælder i det digitale.

Overordnet set er Thomas Philipstatt dog ikke så bekymret for, hvad sønnen laver online.

- Der er en ret lige linje mellem Sebastians sociale liv og hans digitale, så de fleste, han skriver med, kender vi. Det kan godt ske, at han chatter med nogen i et Playstation-spil, men det tror jeg ikke stikker så dybt, siger han.

Afhængigheden af sociale medier

Netop computerspil er bare en af de mange muligheder for store globale onlinefællesskaber, hvor man kan være sammen uden at lade sig begrænse af fysisk nærhed.

Men den konstante online-tilstedeværelse kan dog have en slagside, mener Søren Schultz Hansen.

- Det bliver problematisk, når vi har så stor uafhængighed af rummet, at vi ikke længere føler os forpligtet til at være nærværende. Som lidt ældre forventer man ofte, at det forpligter at være til "stede”, hvor teenageren måske mere er “til tide”.

Også Jakob Linaa Jensen mener, vi skal være opmærksomme på den tid, vi bruger online.

- Man kan diskutere, om vi er ved at blive for afhængige af for eksempel sociale medier. Hvis det erstatter fysisk samvær, så begynder vi at have et problem, og nogle gange må man lægge telefonen fra sig.

- Men jeg tror, der vil komme en modreaktion, for når vi kan være tilgængelige hele tiden uafhængigt af fysisk rum, så kommer der også et tidspunkt, hvor vi vil sætte nærværet i centrum igen, siger han.