Graviditet er umulig at planlægge

Tv-værten Signe Molde Amelung har lavet et program om fire meget forskellige måder at få børn på.

(© Metronome)

Hvornår passer det bedst ind i ens liv at få et barn? Det spørgsmål er der mange par, som bruger meget tid på at overveje og planlægge.

Men som man kan se i DR1-programmet ”Signe og de andre mødre” i aften, så er der ikke noget simpelt svar på spørgsmålet.

I programmet møder den højgravide vært Signe Molde Amelung fire kvinder, der skal være mor for første gang, men derudover har de ikke meget til fælles.

Fire meget forskellige måder at få børn

Line er kun 17 år og blev gravid helt uplanlagt, inden hun har fået sig en uddannelse. Lidden er 42 år og prøvede at blive gravid i 14 år, før det endelig lykkedes.

Ann Cathrine kan slet ikke blive gravid, og hun får derfor slet ikke et spædbarn, men et barn på 1-3 år, når hun efter fem års ventetid får lov at adoptere.

Og endelig er der karrierekvinden Sara Maria, som har tænkt sig at være højgravid og mor, mens hun fortsætter med at arbejde over 60 timer om ugen i fire forskellige job.

Den perfekte plan findes ikke

Programmet viser meget godt, at det er umuligt at lave en perfekt plan for, hvornår man skal blive gravid. Det mener Else Guldager, der er sundhedsplejerske og børne-ekspert på Lev Nu.

Hun oplever, at det være svært for mange par at acceptere, at man ikke har kontrol med alt.

- I den moderne verden er alt nøje planlagt, så for mange er det helt nyt, at tilfældet lige pludselig råder. Det at blive gravid kan tage meget længere eller kortere tid, end man regner med, og det kan man ikke styre, siger Else Guldager.

Selv om det er meget individuelt, hvornår man er klar til at få børn, så har Else Guldager tre generelle råd.

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter