Børn

Hvem har ansvaret, når børn bliver for tykke?

Der er forældrene. Der er behandlerne i sundhedsvæsenet, og så er der Sundhedsstyrelsen, der laver anbefalingerne. Her får du tre holdninger til, hvem der er ansvarlige for overvægtige børn.

Hvad tænker du, når du ser et tykt barn spise et stykke kage, slubre en softice eller tage en ekstra portion fra buffeten?

"Hvorfor får barnet ikke et nej?" "Hvor er forældrene, skolelæreren, håndboldtræneren eller lægen?"

Men hvem har egentlig ansvaret for tykke børn, og hvad skal man gøre for at sikre, at børn ikke bliver overvægtige?

Mød tre perspektiver her.

Forælderen: Det er et omsorgssvigt at lade sit barn blive tyk

Blod. Sved. Tårer.

Sådan beskriver Charlotte Bak Sværke det forløb sønnen Valdemar og resten af familien fra Vordingborg har været igennem det seneste år, hvor Valdemar har været i behandling på Enheden for overvægtige børn og unge.

En kamp, der bliver vist i DR1-programmet ’Generation XL’.

Charlotte Bak Sværke er sygeplejerske og Valdemars far er læge. Familien ved, hvad der er sundt og usundt. Men alligevel så de ikke, hvordan efternøler-Valdemar blev større og større.

- Vi arbejdede meget, og computeren blev en alletiders barnepige. Dagene gik, og pludselig var Valdemar overvægtig. Det er måske selvbedrag, men det er svært at se, hvornår ens barn er overvægtigt, fordi der er så mange følelser indblandet, siger hun.

Da vægten stod på 60,2 kilo var 159 centimeter høje Valdemar på grænsen til svært overvægtig. Familien hyrede en personlig træner, men det var først, da han kom i behandling, at der skete noget. En total livsstilsomlægning – ikke kun for Valdemar, men for hele familien.

- Vi har alle grædt, råbt og smækket med dørene, og jeg kan ikke sige det her uden at få gråd i stemmen. Som forælder skal man holde fast og tage ansvar for sit barn. Jeg synes, det er et kæmpe omsorgssvigt at lade sit barn blive overvægtig, siger Charlotte Bak Sværke.

Børnelægen: Vi svigter tusindvis af overvægtige hver dag

Forældrene skal tage ansvar. Men det samme skal skolen, fritidsklubben, sygeplejerskerne, kostvejlederne, lægerne, myndighederne – alle, der har med barnet at gøre.

Det mener Jens-Christian Holm, børnelæge og leder af Enheden for Overvægtige børn og unge på Holbæk Sygehus. Han mener, at der er brug for et totalt paradigmeskift, når vi taler overvægt.

- Hver eneste dag svigter vi tusindvis af overvægtige børn ved ikke at anerkende overvægt som den sygdom, det er. For overvægt smadrer alt i barnets nutidige liv, men også det fremtidige. Alt fra helbred, trivsel til udvikling og sociale relationer, siger han.

Organisationen WHO anerkendte overvægt som en sygdom i 1948. Senere har flere lande herunder USA, Canada og Tyrkiet gjort det samme.

I Danmark er overvægt ikke anerkendt som en sygdom, og der findes ikke fyldige beviser for, at det har haft en effekt i de lande, der har.

- Men her i Danmark behandler vi følgesygdomme som diabetes, fedtlever og hjerte-kar-sygdomme. Men ikke det, som lidelserne kommer af: Nemlig overvægt, siger Jens-Christian Holm.

Han retter en skarp kritik af Sundhedsstyrelsen, som ikke anerkender overvægt som en sygdom, men derimod en risikofaktor for at udvikle sygdomme.

- Det er at stikke hovedet i busken og rende fra en milliardregning. Men samtidig også at løbe fra det ansvar vi som samfund har for at hjælpe syge mennesker, siger Jens-Christian Holm.

Sundhedsstyrelsen: Man er ikke syg, fordi man er overvægtig

Det er ikke afgørende om overvægt er en sygdom eller en risikofaktor. Det er derimod vigtigt at hver enkelt patient får den passende behandling. Sådan lyder svaret fra Tatjana Hejgaard, der er chefkonsulent i ernæring og overvægt i Sundhedsstyrelsen.

- Når det er sagt, så er jeg enig med Jens-Christian Holm i, at vi kunne have et langt større fokus dels på at forebygge overvægt, dels på bedre behandlingstilbud til dem, der allerede er svært overvægtige, siger hun.

47,4 procent af danskerne over 18 år er moderat til svært overvægtige. Det viser de seneste tal.

- Men man kan ikke definere denne gruppe som værende syge på grund af deres vægt. Hvis man gjorde det, ville alle mennesker med et BMI over 25 få diagnosen overvægtig, siger Tatjana Hejgaard.

Men BMI er et simpelt mål, der ikke tager højde for muskelmasse og fedtmasse. Desuden viser det heller ikke eventuelle følgesygdomme, livskvalitet eller funktionsevne.

- Nogle med overvægt vil have uønskede følger af deres vægt, mens andre ikke har. BMI bør derfor ikke i sig selv udløse en diagnose. Det er det sundhedsmæssige udbytte, der bør ligge til grund for en eventuel indsats ved overvægt eller svær overvægt, siger Tatjana Hejgaard.

Sundhedsstyrelsen arbejder på at lave anbefalinger til kommuner og regioner for tilbud om livsstilsinterventioner til børn og voksne med svær overvægt. Anbefalingerne forventes at være færdige i juli 2018.

- Vi håber, at de vil bidrage til at sikre ensartede tilbud af høj kvalitet på tværs af landet.

Facebook
Twitter