Forestil dig, at din 11-årige søn røg en joint til Disney-sjov fredag aften, eller at din 12-årige datter gemte hash i sin bamse. Det er ikke en rar tanke, men ikke desto mindre er det sådan, det var for Rasmus og Julie på nu henholdsvis 15 og 17 år.
I tv-dokumentaren "En barndom med hash", som blev vist på DR1 her til aften, følger vi Rasmus og Julie, som altså startede med at ryge hash, da de var henholdsvis 11 og 12 år gamle. Nu er de 15 og 17 år og lever et liv med hash, uden skolegang og uden retning i det hele taget.
Deres mødre står magtesløse på sidelinjen og ser deres børn visne hen. De ved simpelthen ikke, hvad de skal stille op.
Vi har bedt projektleder Søren Thide, fra Projekt Plan B, om en håndfuld gode råd til rådvilde forældre med teenage-børn, der har et hashmisbrug:
Sæt dig ind i tingene
Hvis du har en mistanke eller en viden om, at din teenager har et hash-misbrug, så skal du lave en masse research og sætte dig ind i den verden, inden du tager hul på en snak med dit barn. Det nytter ikke at snakke med de unge om noget, som de ved alt om, men som du intet aner om, for så mister de respekten for dig. Så gå på nettet og læs om hash og misbrug, evt hos forældrerådgivningen, stofrådgivningen, sundhedsstyrelsen osv.
Ingen urin-test
Forældre skal ikke begynde at lave urin-test på deres børn. Men det er okay at kigge under sengen eller i jakkelommen, om der skulle ligge joint-papir eller andre remedier og så sige, at man har fundet det. Som en slags bevis på misbruget.
Hav tålmodighed
Gør dig klart, at du ikke kan tvinge en person i behandling, hvis ikke vedkommende selv ønsker det. Det er en lang proces, hvor du som forælder må lægge en strategi for, hvordan du vil motivere dit barn til at erkende problemet og ønske behandling.
Vis ægte interesse
Invester tid i at bearbejde dit barn og skabe motivation. Hvis han eller hun kommer hjem klokken tre om natten, så stå op og snak om, hvor han eller hun har været, med hvem. Vis interesse for dit barns liv. Hav en positiv snak om, hvad det handler om, når han eller hun har brug for at være ude den halve nat og ryge sig skæv.
Vis din bekymring
Vis dine følelser og vis, at du er bekymret. Sig, at det bekymrer dig at se, at han eller hun ikke kan passe sin skole eller mister sine gode gamle venner. Og sig at det gør dig ked af det at se, hvordan det ødelægger dit barns liv. Og frem for alt, vis dit barn, at du elsker det, også selv om han eller hun er død-irriterende.
Giv ikke penge
Du må aldrig vedligeholde et misbrug ved at give dit barn penge til det. Og undskyldningen om, at så holder han eller hun sig i det mindste fra at stjæle penge, duer ikke. Hvis du finansierer misbruget, er det som at sige, at du legitimerer det. Hvis dit barn ender med at stjæle og blive anholdt af politiet, så kan det måske også være et wake-up call for ham eller hende. Det er nemt at sige som behandler, men meget svært at gennemføre som forælder.
Ingen aftaler om bare at skære ned
Det er generelt en rigtig god ide at angribe problemet pragmatisk og uden at sætte stolen for døren. Men det er en rigtig dårlig ide at aftale med sin teenager, at det fx er okay, hvis han eller hun kun ryger hash i weekenden, men holder sig fra det i hverdagen. De unge ved godt, at det er forkert, og når man siger, at det er okay i weekenden, så er det måske nok lidt i orden alligevel.
Præsenter et alternativ
Du skal investere noget tid i din teenager. Teenagere er ikke selvkørende, det er benhårdt arbejde. Og hvis de forlader hashmiljøet, så mangler der noget, så opstår der ensomhed. Og her kan det være en god ide at hjælpe dem med at sætte noget i stedet. Gå i biffen, tag dem med ind og se fodboldkamp, gå en tur eller dyrk motion sammen