Jeg hedder Emma. Og jeg har smidt bleen

Er det tid til at smide bleen? Til at lære at sove i sin egen seng? Eller stoppe med sutten? Så kan du hjælpe dit barn på vej med en historie.

(© colourbox)

Er det tid til at smide bleen? Til at lære at sove i sin egen seng? På sit eget værelse? Eller stoppe med sutten? Så kan du bruge historiefortælling som en metode at hjælpe dit barn på vej.

"Jeg hedder Markus. Jeg er tre år gammel, og jeg har smidt bleen". Det er nogenlunde essensen af historien om at smide bleen, og det kan være en god måde at blive ble-fri på.

- Historiefortælling er en pædagogisk metode, som er inspireret af den narrative metode og bruges bl.a. i arbejdet med børn med autisme. De børn har netop behov for, at det bliver gjort meget konkret, hvad det er, de skal, for at de kan overskue det. Og det samme gælder sådan set også alle mulige andre små børn, fortæller sundhedsplejerske Vibeke Samberg.

- Hvis man fortæller en kort og meget konkret historie om, hvad det er, de skal, så kan de meget lettere overskue det. Og det giver dem en tryghed, at de ved, hvad det er, der skal ske.

Klippe-klistreDet handler altså om, at man sammen med barnet får skabt en historie, som man så kan fortælle hver eftermiddag eller som en ekstra godnathistorie hver aften i en periode. Og den skal ikke bare findes i barnets og forældrenes hoveder, men skrives ned og læses højt hver dag.

For at få lidt inspiration til, hvordan man skriver den historie, som barnet er med til at fortælle, kan man printe denne skabelon på sundhedsplejersken.dk.

- Man printer simpelthen skabelonen ud og sætter sig sammen med barnet og laver en hyggelig klippe-klistre-seance ud af det. På den måde føler barnet sig også inddraget i, hvad det nu er for en historie, vi skal til at fortælle.

Fokuser på det godeOg det er netop vigtigt, at det er barnet, der er hovedpersonen i historien.

- Ved at bruge historiefortællingen som pædagogisk værktøj sikrer man både, at barnet forstår, at det er hovedpersonen i det, som man skal opnå, fx smide bleen, sutten eller sove i sin egen seng, sove hos venner eller hos bedsteforældre, eller hvad det nu kan være. Samtidig holdes forældrene også fast i, hvad der er det helt konkrete mål med opgaven, i stedet for at projektet griber om sig, fortæller Vibeke Samberg.

Og det er vigtigt, at historien ikke kredser om alle de udfordringer og ubehageligheder, der er forbundet med at nå sit mål. Man kan godt skrive: "Jeg bliver ikke sur eller gal, hvis der sker et uheld", men det skal følges af: "Så prøver jeg bare igen".

Giver barnet selvværdMetoden egner sig til børn fra tre år og opefter. Og det er meget vigtigt, at man gør historien meget simpel og meget let at overskue for barnet.

- Historien behøver ikke indeholde en belønning, når barnet har nået målet. Det er belønning nok i sig selv, at barnet føler stoltheden over at have udført noget. Glæden ved at kunne noget selv betyder utrolig meget for barnets selvværd, slutter Vibeke Samberg.

Facebook
Twitter