Køge kommune gør en ekstra indsats for at opspore udsatte spædbørn

Udsatte småbørn har brug for tidligere hjælp, end de får i dag. Det har man stort fokus på i Køge Kommune.

Kommunens sundhedsplejersker besøger børnene, fra de er to måneder gamle, og det er i forbindelse med de besøg, at de går mere systematisk til værks, når de observerer børnenes evne til at socialisere med andre mennesker. (© ColourBox)

Hvis et spædbarn ikke kommunikerer normalt - det vil sige, hvis barnets ansigtsmimik ikke virker naturlig, og du ikke kan få øjenkontakt med det - så er der grund til bekymring. For det kan være tegn på, at barnet er særligt udsat - og det betyder, at barnet har brug for hjælp meget tidligt.

I dag udkommer en ny rapport fra Egmont Fonden, som viser, at udsatte småbørn mellem 0 og 3 år har brug for tidligere hjælp, end de får i dag. Og hvis ikke de får det, kan det have alvorlige konsekvenser for barnet senere i livet.

At et barn er særligt udsat betyder, at det har anderledes vilkår i forhold til den normale udvikling, som man gerne vil kunne se, forklarer Tine Sommersted, der er ledende sundhedsplejerske i Køge Kommune til P1Morgen. Hun taler om livsduelighed:

- Det handler om, at man udvikler sig livsdueligt til at kunne klare sig selv. Og der er nogle børn og deres familier, der har brug for særlig støtte til det.

Men for at kunne yde den særlige indsats, så skal de børn og familier, der har problemer, opspores. Og det har man gjort en særlig indsats for i Køge Kommune.

Systematisk indsats for at opspore de børn

I Køge Kommune har man sørget for, at samtlige sundhedsplejersker, udvalgte ledere, børnesagsbehandlere og familiebehandlere har gennemgået en særlig uddannelse, som skal styrke indsatsen i forhold til at opspore de familier, der har brug for ekstra hjælp.

Det handler ikke så meget om, at sundhedsplejerskerne skal undersøge børnene på en anden måde, når de besøger familierne, snarere at de er begyndt at arbejde mere systematiseret og standardiseret med de observationer, de gør, når de er på besøg hos familierne.

- I de besøg indgår der også en interageren med barnet. Vi undersøger barnet og vejer og måler det, og i det samspil mellem barn og sundhedsplejerske er der mulighed for at gøre de her observationer, som egentlig handler om barnets evne til kontakt med et fremmed menneske, forklarer Karen Marie Bertelsen, der er sundhedsplejerske i kommunen.

- Så det er en del af den værktøjskasse, vi har, sammen med de andre elementer, som blandt andet handler om samspillet mellem barn og forældre.

Vi er sociale væsener fra fødslen

I Køge Kommune bruger man metoden ved 2 måneders, 4 måneder og otte måneders besøget. Og så er der nogle enkelte familier, der også får besøg, når barnet er halvandet år.

- Faresignalerne er typisk, som noget af det mest elementære, at man ikke kan opnå øjenkontakt. Normalt, når man fx taler sammen, så kigger man på hinanden og fokuserer på, ”er der nogen derude, der lytter og ser på mig?”. Og så bliver der nikket og smilet.

- Og selv det to måneder gamle barn er faktisk i stand til at vise den form for social adfærd, hvor man kan indgå i en dialog med pludrelyde. Hvis man ikke kan få øjenkontakt med det lille barn, så er der grund til bekymring, hvor man må tænke ”hvorfor kan jeg ikke det?”, for det er så grundfæstet i barnets adfærd lige fra de er nyfødte, at de søger ud for at gribe verden med øjnene. Og vi er sociale væsener – os mennesker – og vi overlever kun, hvis der er nogen, der tager sig af os og viser os kærlighed.

Hvis man ikke kan få øjenkontakt med barnet, så kan man ikke derfor straks konkludere, at barnet ikke bliver set eller passet ordentligt af forældrene, understreger Karen Marie Bertelsen. Så er der grund til bekymring og til at udrede barnet yderligere.

Allerede i graviditeten

Det, som man gør i Køge Kommune, hvis en sundhedsplejerske observerer de her problematikker med manglende tilknytning, er at tage sagen op i nogle tværfaglige teams for at finde ud af, hvordan man bedst kommer videre med den enkelte familie.

- Det kan være, at det er udvidet sundhedspleje, altså flere besøg, der skal til. Det kan også være henvisning til familiebehandlere eller døgnbehandling uden for kommunens rammer, forklarer ledende sundhedsplejerske Tine Sommersted.

- I kommunen gør vi også en indsats for at opspore de udsatte familier allerede i graviditeten. Vi er meget optaget af, at tiden fra bekymring til handling skal være så kort som muligt. Allerhelst vil vi jo gribe ind, allerede før barnet giver udtryk for, at det har svigt. Derfor er graviditeten faktisk også en unik mulighed for at gå ind og sige, er der allerede noget der, vi kan gå ind og handle på for at styrke det fremtidige forældreskab.

Facebook
Twitter