Mikkel og Frida: Børn skal ikke planlægges, men elskes når de kommer

I aftes kunne du møde Mikkel og Frida fra Søren Ryges udsendelser, der svarede fra deres gård på Sydfyn

Du kan møde Mikkel og Frida fra Søren Ryges dokumentar onsdag aften her på dr.dk (Foto: DR Danmark © Type 2)

Onsdag aften kunne du her på dr.dk møde Mikkel og Frida fra DR1-udsendelsen "Søren Ryge præsenterer: Far, mor og børn". Mikkel og Frida bor sammen med deres fire børn på gården Stenbjerglykke på Sydfyn, hvor de har valgt en livsstil, der er meget anderledes end den gennemsnitlige danskers anno 2016.

- Det handler om menneskelige værdier. Vi ønsker nærhed og mening i vores hverdag, og det kan vi se, vi får af manuelt arbejde og af selv at tage stilling til alting. Vi får det ganske enkelt skidt af kontorarbejde og ting, som vi ikke kan forholde os til med sanserne, forklarer Mikkel til dr.dk.

Du kan se de to afsnit af "Søren Ryge præsenter: Far, mor og børn her.