Mor, vil du ikke nok lægge telefonen væk?

Du gør dit barn ensomt, hvis du står og glor ind i din smartphone, mens du er på legeplads.

Kommunikationen og det dybe bånd mellem forældre og barn spoleres af telefonen, siger børnepsykologen. (© Getty Images)

Ganske ofte hører man diskussionen om, hvordan man sætter grænser for, hvor meget tid børn må bruge på computer og tv. Men måske er tiden inde til også at kigge på forældrenes mobilvaner.

For det er ikke noget sjældent syn, at se fædre og mødre på legepladsen der sidder på kanten af sandkassen - lige ved siden af deres barn - og sender sms'er, læser mails og tjekker Facebook på en smartphone.

Og samtidig skriger det desperate: "Far, se hvad jeg kan" eller "Mor, se mig".

- Jeg synes, det er uforskammet over for barnet, og jeg kan kun anbefale, at man pakker det ragelse væk, siger børnepsykolog Margrethe Brun Hansen, der blandt andet har skrevet bestsellerne "Rød stue kalder" og "De kompentente forældre".

- Når man er sammen med sit barn, så skal man være til stede. Ikke bare med sin krop, men også med sine øjne.

Mere end ord

Når man kommunikerer med børn, så opfatter de helheden, både ordene, kropssproget og øjnene.

Faktisk så er kun en tredjedel af den kommunikation, børn opfatter, ordene man siger. Resten er kropssprog og øjenkontakt, og derfor kan man roligt sige, at der er lukket temmelig meget af for kommunikation, hvis far eller mor er begravet i en sms-udveksling på telefonen.

- Tænk, hvis det var dig selv, der stod og talte med en person, som kun fokuserede på sin telefon. Du ville da sige: "Det gider jeg ikke", og så ville du gå væk. Men det kan børn ikke. I stedet så skriger de højere og højere: "Se mig, se mig".

- Og én ting er sikker, de børn, der skriger dét, er de børn, der aldrig bliver set, siger børnepsykologen og tilføjer:

- Mit allerbedste råd er at lade telefonen blive derhjemme. Der falder såmænd ikke en atombombe i det korte tidsrum, hvor du er på legepladsen.

Ensomhed

Barnet kommer til at føle sig uønsket, uinteressant og diskvalificeret, når far eller mor ikke reagerer på, at det kalder, og ikke er til stede mentalt.

- Konsekvensen kan være, at barnet kommer til at føle sig ensomt. For barnet vil opfatte det som en afvisning, at far eller mor ikke hører, hvad det har at fortælle og vil automatisk komme til at opfatte: "Jeg er ikke betydningsfuld i deres øjne. Min far eller mor gider mig ikke."

- Man mister det dybe bånd mellem barn og forælder, og barnet mister følelsen af, at min far og mor kan jeg altid regne med. Det er det, man kalder den usynlige omsorg. Og den er der ikke, hvis man ikke er nærværende og mentalt til stede, når man er sammen med sine børn.

Fakta om undersøgelsen

  • Den er udarbejdet på baggrund af 1.006 interviews med danskere på 18 år og derover, som har en smartphone.

  • Interviewene er indsamlet som telefoninterviews i perioden 20.-30. november 2015

  • Den maksimale stikprøveusikkerhed på de samlede resultater er +/- 3,1 procentpoint

  • Du kan se undersøgelsens resultater her.

FacebookTwitter