Ny forskning: Matematik læres bedst med hele kroppen

Forsøg med grovmotoriske og finmotoriske øvelser i timerne har vist, at bevægelse fremmer forståelsen af matematik.

Hvis det skal have en effekt, så skal hele kroppen i sving, viser forskningen. (© dr)

Lærer børn bedst, hvis de sidder stille og koncentrerede med fx en matematik-bog, eller lærer de bedst, hvis de bevæger sig, mens de lærer?

Den nye skolereform kræver, at eleverne bevæger sig mindst 45 minutter om dagen og gerne i selve undervisningen. Og det er der god grund til, viser et forsøg, som forskere fra Københavns Universitet har gennemført:

Elever, der bevæger hele kroppen, mens de lærer matematik, lærer simpelthen bedre.

Opgaven og øvelsen kobles

I alt 166 børn på tre forskellige skoler er i seks uger blevet udsat for forskellige former for undervisning. Og de er blevet inddelt i tre grupper: En kontrolgruppe, der har almindelig matematik, en der lærer matematik med lego, og som altså arbejder med finmotorik, og så en gruppe, der har såkaldt aktiv matematik – de bevæger hele kroppen.

I forsøget har man undersøgt, om bevægelsen i sig selv er nok til at fremme indlæringen, forklarer Jacob Wienecke, lektor på institut for idræt og ernæring på KU, der er ansvarlig for forsøget:

- Der skal være en sammenhæng mellem matematik-spørgsmålet og det, man udfører motorisk. Og det er enten med kroppen eller med fingrene, altså grovmotorisk eller finmotorisk.

- Øvelserne foregår ikke med høj intensitet, for det har vi slet ikke være interesseret i. Vi interesserer os for det motoriske, siger han.

Børnene kunne lide det

DRs Sundhedsmagasinet har været med forskerne ude på én af de deltagende skoler, Nørrebro Park Skole i København, og afprøve de forskellige typer af matematik-undervisning. 1. A har matematik med lego, 1. B har matematik med øvelser på gulvet.

I gruppen med lego-matematik skal eleverne bygge med små lego-klodser og løse matematik-opgaver undervejs. I aktiv matematik skal eleverne ud på gulvet og bruge hele kroppen i forbindelse med undervisningen.

Børnene, der har haft aktiv matematik synes, det er sjovere med den nye form for matematik-undervisning, fortæller de i Sundhedsmagasinet:

Men hvad med lærerne? De skal jo også lægge undervisningen om, så den rummer bevægelse.

- Jeg synes, det er sjovt, og det er dejligt, at det virker, siger Annette Johansen, der er lærer i 1. b på Nørrebro Park skole, hvor de har forsøgt sig med aktiv matematik.

- Men jeg synes også, det er svært at holde styr på så mange børn på en gang, som gerne vil alt muligt andet. De vil gerne have fat i måtterne (som bruges i aktiv matematik-undervisning, red) med det samme. Så det er noget, vi skal vænne os til. Der er også flere muligheder for, at de misser en besked, når der sker så meget om ørerne på dem.

I parallel-klassen, hvor man har kørt lego-matematik er der også ret stor tilfredshed hos børnene:

Frederikke Vestergaard, der underviser i 1. a, som har forsøgt sig med lego-undervisningen er ligesom børnene meget godt tilfreds med den nye undervisningsform:

- De får en anden fornemmelse af tallene og en anden måde at arbejde med tallene på. Hvad vil det fx sige at dele – ja det bliver meget håndgribeligt, når de helt konkret sidder og deler lego-klodserne frem for at sidde med tallene oppe i hovedet.

Hun mener, at der helt klart kommer mere bevægelse ind i undervisningen fremover. Og det allerede fra børnene er helt små.

- Ellers får de svært ved det i de større klasser.

Aktiv matematik virker bedst

Men fremmer finmotoriske øvelser og grovmotoriske øvelser så indlæringen af matematik lige godt? Enten ved at man bliver bedre til at huske, eller at man bliver bedre på sigt til at hive emnerne frem fra gemmerne.

Ved forsøgets slutning skulle en test vise, hvor gode børnene var blevet til matematik på de seks uger, og også give et mere detaljeret billede af, hvilke egenskaber eleverne havde forbedret.

- Det vil sige sådan noget som arbejdshukommelse, rumlig arbejdshukommelse, korttidshukommelse og opmærksomhed, og sådan nogle ting, forklarer Jacob Wienecke.

Resultatet er markant: Alle tre grupper er blevet udsat for en matematik-test med 50 spørgsmål. Testen viser, at gruppen der har haft lego-matematik ikke har forbedret sig mere end kontrolgruppen. Begge grupper er gået frem med to rigtige svar.

Gruppen, der har haft aktiv matematik har forbedret sig mere – den er gået frem med fire rigtige svar.

- Det er jo fantastisk, at vi på bare seks uger kan forbedre så meget. Der er jo mange andre studier, der har kigget på, hvordan man kan facilitere matematik-undervisningen. Her har vi jo en væsentlig fremgang på bare seks uger.

- Resultatet kommer lidt bag på mig, for hypotesen var jo, at det var bevægelsen i sig selv, underordnet om den var grovmotorisk eller finmotorisk, så jeg havde forventet at se lige stor fremgang begge steder, slutter Jacob Wienecke.

Se meget mere om bevægelse og indlæring i Sundhedsmagasinet i aften klokken 21.55 på DR1.

Facebook
Twitter