Det, der kendetegner ungdomslivet i dag, det er et langt hårdere karrierepres, siger Ditte Winther-Lindqvist, der er lektor ved DPU, Danmarks Pædagogiske Universitet, og forsker i udviklingspsykologi.

- Hvis jeg skal tegne et billede af teenagelivet, så vi jeg sige, at der er kommet et langt højere pres på udskolingseleverne. Det er blevet sværere at klare gymnasiet, og de unge er simpelthen bange for at blive sat af karriere-racet, allerede inden de er kommet i gang.

- De bliver i dag målt og vejet og evalueret i en grad, som vi aldrig har set før, og det præger deres skoleopfattelse og deres selvopfattelse. Det betyder, at præstationsangsten puster de unge i nakken fra en langt tidligere alder.

Og er det så godt eller skift for de unge velbefindende?

- Altså i bund og grund vil jeg sige, at der ikke er grund til bekymring for de unge i dag. Men vi må også tage til efterretning, at vi ved sidste års skolebørnsundersøgelse for første gang så et fald i de unges trivsel, blandt andet også set i forbindelse med deres venskaber.

WHO er med hjælp fra Statens Institut for Folkesundhed netop udkommet med en rapport, der blandt mange andre ting viser, at danske unge mellem 11 og 15 ses sjældnere med deres venner i fritiden end i mange andre lande.

Ditte Winther-Lindqvist forholder sig ikke direkte til rapporten, men tegner et billede af teenagelivet anno 2016 på basis af forskning og undersøglser.

Smuthullerne er væk

Det, der giver de unge følelsen af at være under pres, er ifølge Ditte Winther-Lindqvist, at de bliver nødt til at være meget målrettede, og det kan være svært at sadle om, hvis man vælger forkert.

- Før var der mange handlemuligheder, hvis man ikke lige kom på toget i første hug, i forhold til at blive optaget via kvote 2, skifte studie, få SU i længere tid osv.

- I dag skal man vide meget tidligt, hvad man vil, og man skal få høje karakterer i lige nøjagtig de fag, som man ved, man skal bruge senere. Smuthullerne er væk. Løbet kan faktisk være kørt, hvis du ikke har været meget målrettet lige fra begyndelsen.

De unge er fornuftige

De unge er blevet meget mere fornuftige på mange måder, understreger hun:

- De er mindre kriminelle fx og drikker mindre alkohol. Men det er jo noget skidt, hvis det viser sig, at de også trives mindre.

Og her spiller forældrene og vennerne faktisk en stor rolle, understreger Ditte Winther-Lindqvist.

- De har brug for deres venner og familie, lige som teenagere altid har haft. Deres primære reference-ramme er op til teenage-årene deres far og mor.

- Men tidligere og tidligere vender de sig mod andre reference-rammer, nemlig vennerne. Det så vi før i 14-16 års alderen, nu er det allerede i 11-12 års alderen, at de begynder at gå op i popularitet og status og kommer til at lide af identitetsforvirring.

Når man spørger, hvem de er fortrolige med, så er det også i høj grad forældrene i udskolingen.

- Mange af dem siger jo ting som ”uden min far og mor gik det ikke”, eller ”jeg ved ikke, hvor jeg ville have været uden min far og mor”. De har virkelig meget brug for spejling og brug for at vende oplevelser og problemer med deres forældre.

- Så forældrerollen er meget vigtig: De har brug for hjælp til det skolefaglige og det sociale spil. Hjælp til at finde løsninger på konflikter med venner og kammerater, hjælp til at se deres egen andel i konflikten.

I forhold til de sociale medier er der ingen grund til bekymring, understreger forskeren.

- De sociale medier har faktisk til formål at være sociale. De unge er sammen, selv om de er hjemme hver for sig. De kontakter hinanden via de sociale medier, og de er ikke isolerede, de er bare sammen på en anden måde.

- De sociale medier erstatter ikke det fysiske samvær. Computerspil er også socialt, for de spiller med hinanden, selv om de ikke sidder i samme rum.

Hun tilføjer dog, at det for nogle kan tage overhånd, og det ses på, om det store tidsforbrug på de sociale medier ledsages af en social tilbagetrækning fra det virkelige sociale liv.