Generthed og angst er helt naturlig i visse situationer, både for børn og voksne. Men for nogle børn bliver deres angst så voldsom, at den påvirker hele deres liv og dagligdag. Det handler dokumentarprogrammet ”De angste børn” på DR1 i aften om.

Her møder vi Astrid, Frederik og Marcus, der bekymrer sig om at være alene hjemme, er bange for at overnatte hos deres skolekammerater og ikke tør færdes på egen hånd af frygt for at møde fremmede mennesker.

Programmet følger de tre børn gennem et 10-ugers behandlingsforløb, Cool Kids, hvor de undervejs konfronterer deres angst og lærer at håndtere den. Metoden er oprindeligt australsk, men professor i børnepsykologi Mikael Thastum fra angstklinikken på Aarhus Universitet, har været med til at oversætte og bearbejde den til danske børn.

Han har disse gode råd til forældre, hvis barn har en angstlidelse eller er på grænsen til at få det:

Kig på dig selv

Begynd med at kigge ind i dig selv og tænk over, hvordan du kan være en god model for dit barn omkring ængstelighed.

Hvis du viser manglende tiltro til, at dit barn har kompetencerne til at klare livet, så kan barnet miste troen på sig selv og komme til at tro, at verden er et farligt sted at være. Så hvis du selv er ængstelig, så handler det om, at du ikke skal overføre den ængstelighed til dit barn.

Fokuser mere på alle de ting, dit barn godt kan, frem for at fokusere på de ting, barnet ikke kan.

Tænk rationelt

Hvis du har et barn, der bekymrer sig meget om alle mulige ting og sager, og fx spørger: ”Bliver der krig?” eller mere nede på jorden ”Bare der ikke sker mor eller far noget, mens de er på arbejde” eller ”Er du sikker på, at du kommer hjem?”, så vil det mest oplagte måske være at berolige og sige nej.

Men ængstelige børn bliver ikke beroliget af det. Tværtimod. Med dem skal man mere gå i detektiv-tænknings-mode og tale om, hvad er sandsynligheden for, at der bliver krig, eller hvad er sandsynligheden for, at der sker mig noget på arbejdet.

Tal fx om: ”Sidst, jeg kom hjem senere, end du regnede med, da var det jo fordi, der var kø i trafikken eller fordi jeg skulle hente pizza på vejen hjem”.

Træn barnet i at tænke realistiske tanker omkring det, som det er angst for: ”Hvis du hører en lyd på ruden, hvor stor er sandsynligheden så for, at det er en indbrudstyv og hvor stor er sandsynligheden for, at det bare er en kat eller en fugl?”. Eller: ”Hvis du rækker hånden op i klassen, hvor stor er sandsynligheden så for, at de andre griner af dig, hvis du siger noget forkert?”.

Styrk barnet i at tænke realistisk, så det ikke er afhængigt af andres beroligelse hele tiden.

Trappestigen

Arbejd med at tage langsomt fat på det, som dit barn er bange for.

Hvis det fx er bange for at være alene hjemme eller sove andre steder, så begynd med at lade det være alene i fem minutter og øg så senere til ti minutter osv. Eller aftal i første omgang, at barnet er hos kammeraten til klokken ni, og så til klokken ti og så til klokken elleve om aftenen. Og så kan han eller hun måske prøve at sove der.

Det kalder vi for trappestigen.

Undgå overbeskyttelse

Det er derimod ikke hensigtsmæssigt at beskytte barnet mod de situationer, som det er bange for, ved helt at undgå dem eller ved at gøre alting for barnet. For så bliver du som forælder en slags krykke for barnet. Og så fortsætter barnet med at tro, at verden er et farligt sted at være.

Mikael Thastum understreger, at der ikke er noget hokus pokus ved behandlingsmetoden og kun i sjældne tilfælde medicin involveret.

-Det er meget lige ud af landevejen: Vi arbejder med barnets tanker, adfærd og opdragelse i forhold til at tackle livet på en hensigtsmæssig måde.

Se interview med lektor på institut for psykologi på Københavns Universitet, Barbara Hoff Esbjørn om, hvordan man genkender angste børn: