Ti år siden: Da enlige kvinder og lesbiske fik lov til at få hjælp til at få børn

Før 2007 var det kun kvinder, der levede sammen med en mand, som blev tilbudt behandlingen, men det blev der med næb og kløer kæmpet for at ændre fra flere sider.

I første omgang var det primært de lesbiske, der kæmpede kampen for retten til fertilitetsbehandling, men siden har det vist sig, at de faktisk i høj grad også banede vejen for de mange solo-mødre, der får børn med fertilitetsklinikkernes mellemkomst. (© ColourBox)

Den 1. januar 2007 var en mærkedag i dansk fertilitetshistorie.

Den dag fik enlige kvinder og lesbiske par adgang til fertilitetsbehandling. Inden da var behandlingen forbeholdt kvinder, der lever i et fast parforhold med en mand.

Det er ti år siden nu, og du tænker måske, at det er en mærkedag, der kun er værd at fejre i en ganske snæver kreds, men betydningen af den lov, som Folketinget vedtog dengang, rækker langt ud over de enlige og lesbiske kvinder, der får børn som følge af den.

Den betyder noget for os alle sammen: Fordi der er blevet sat flere børn i verden som følge af den. Fordi den sikrer, at der også på fertilitetsområdet er lige adgang til sundhedsvæsenet.

Fordi der er kommet langt flere anderledes familier til, og derfor er anerkendelsen af, at familie er andet og mere end far, mor og børn, blevet langt større.

Et udtryk for fri og lige adgang til sundhedsvæsenet

Lone Schmidt fra Institut for Folkesundhedsvidenskab ved Københavns Universitet kalder det en væsentlig milepæl, at man for ti år siden lempede loven.

Hun har forsket i ufrivillig barnløshed i næsten 30 år, og er stor fortaler for fertilitetsbehandling og for, at alle, der gerne vil danne familie, skal have mulighed for det, uanset vejen dertil.

- Det var sindssygt vigtigt, da den lempelse blev besluttet. Det danske offentlige sundhedsvæsen skal give let og lige adgang for alle, så det var jo ekstremt underligt, at de sundhedsprofessionelle, der er allerdygtigst til fertilitetsbehandling, nemlig lægerne, indtil da ikke måtte behandle en bestemt gruppe af borgere.

- Kan du forestille dig, hvis man sagde, at enlige eller lesbiske ikke måtte få den bedste type af hofter udført af de bedste specialister? Altså, hvis man overfører det til enhver anden helbredssituation, så ville man tro, det var løgn.

Lone Schmidt fortæller, at det kom bag på de fleste i branchen, da lempelsen blev vedtaget.

Det skete udelukkende, fordi en håndfuld Venstre-folk stemte for den, imod partiets linje, og en gruppe af folketingsmedlemmer for Konservative og Venstre undlod at stemme.

En kick-start for dannelsen af flere regnbuefamilier

Blandt de homoseksuelle gav det naturligt nok også genlyd, da politikerne vedtog lovændringen.

Hos LGBT Danmark, Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner, havde forperson Søren Laursen kæmpet en indædt kamp gennem ti år for at få loven lavet om.

Udelukkelsen af enlige og lesbiske fra fertilitetsbehandling havde vi nemlig kun i ti år, fra en stramning af loven i 1997 til lempelsen af loven i 2007.

I de ti år brugte Søren Laursen en stor del af sine vågne timer på at læse rapporter fra hele verden, gennemtrawle lovtekster og rende Folketings-politikere på dørene for at få dem til at forstå uretfærdigheden i at udelukke hans medlemmer fra den del af sundhedsvæsenet.

I hans optik har det haft en kæmpe betydning i LGBT-historisk sammenhæng, at lesbiske par blev ligestillet med alle andre, når det kom til fertilitetsbehandling:

- Hele udviklingen med, at der bliver flere og flere regnbuefamilier, gjorde det stadig tydeligere, at der måtte ske en ligestilling. Regnbue-familier var et stort tema for os fra 90’erne og frem. Inden da var det nærmest sådan, at sprang man ud som homoseksuel, så fik man ingen børn. Men i dag er det jo sådan, at det første man taler om, når man springer ud, det er, hvem man skal have børn sammen med. Den slags familier var stemplet som uønskede, og loven var vitterligt skabt for at besværliggøre, at der blev flere af dem. Nu kan man trygt sætte børn i verden til et samfund, der vil dem. Det er selvsagt vigtigt for enhver familie.

- Og som samfund synes jeg faktisk også, at det er helt afgørende, og fascinerende, at man for nyligt har haft sådan en lovgivning, der forbød nogle befolkningsgrupper adgang til fertilitetsbehandling. Det er nærmest race-hygiejne.

  • M og M, er et lesbisk par, som har tre børn på 12, 9 og 3 år. De har altså både fået børn inden lempelsen af loven, og efter:

  • ”Vores tre børn er født over en 12 års periode, og det har betydet, at det med de to første var ret omstændeligt for min kone at adoptere og få forældremyndighed. Men med nummer tre - otte-ti år senere - var der kommet nye regler, og de gjorde, at vi følte os mindre anderledes og mere accepterede som en hel familie med to forældre.”

For Søren Laursen er kampen ikke slut, selv om han – til stor overraskelse også for sig selv – fik det, som han ønskede. Nu kæmper han for en forbedret retsstilling for de børn og de familier, der kommer ud af det.

Uret tikker for de enlige kvinder

Med den lempede lov i hånden har de enlige og lesbiske altså i de sidste ti år kunnet bestille sæd hos en sædbank og komme på en fertilitetsklinik for at få hjælp til at blive gravid.

Og det er der flere og flere af dem, der gør, fortæller Søren Ziebe. Han er klinikchef på Fertilitetsklinikken på Rigshospitalet, og han arbejder efter devisen: ” Vi skal hjælpe hinanden med at få de børn, vi godt vil have”.

Det er stadig kun en mindre del af hans patienter, der er enlige eller lesbiske, men andelen er voksende.

- Barnløshed er en af de største folkesygdomme, vi har herhjemme, og vi tager den faktisk slet ikke alvorligt nok.

- Den kaster jo vide ringe i vandet og rammer bredt i hele familier, for fertilitetsklinikkerne laver jo ikke bare hvert tiende barn, vi laver også hvert tiende barnebarn, nevø eller niece.

Han peger især på den voksende gruppe af kvinder, der står over for det meget svære – og presserende - spørgsmål: Skal jeg have børn eller ej?

Der er flere og flere kvinder i slutningen af 30’erne, der endnu ikke har fået børn, og som af den ene eller anden grund ikke har en mand at få dem med, og som derfor kommer på fertilitetsklinikken.

- De kvinder har en fast bagkant, det er nu eller aldrig for dem. Hvis de ikke går i gang med at få børnene meget snart, så kommer de til at få et liv uden børn. Det synes jeg da, er vigtigt at hjælpe dem med.

- Og for alle de enliges vedkommende ved vi, at det helt klart er deres plan B at komme her hos os. De ville langt hellere have fået deres barn med en mand, men det var så ikke muligt.

  • Rikke, solo-mor til søn på et år:

  • For mig har det selvfølgelig betydet en kæmpe forskel i mit liv - uden donor - intet barn! Derfor er jeg lykkelig for, at det kunne lade sig gøre.

En jordemoder fandt et hul i loven

Men selv om vi i ti år havde en lov, der forhindrede dem i at modtage kunstig befrugtning, blev der faktisk alligevel sat børn i verden af både enlige og lesbiske. Fordi en jordemoder ved navn Nina Stork fandt et hul i loven.

Den præciserede nemlig, at enlige og lesbiske ikke måtte modtage kunstig befrugtning af en læge. Men hun var netop jordemoder, og det betød, at hun altså gerne måtte tilbyde dem behandlingen, så hun åbnede Stork Klinik og blev bestormet af enlige og lesbiske kvinder, der ønskede at få et barn.

Hun vil på ingen måde tage æren for, at loven blev ændret, men hun anerkender naturligvis, at hun har spillet en rolle:

- Jeg har været en brik i spillet, men det kunne ikke være gjort uden Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske, som den hed dengang, eller uden alle de kvinder, der var blevet gravide og havde fået måske både et og to og tre børn i klinikken, som troligt stillede op og fortalte deres historie i pressen.

- For det betyder noget for alle de homoseksuelles og enliges børn, at den historie bliver fortalt. Og vi var mange.

Forsker ved Institut for Folkesundhedsvidenskab, Lone Schmidt, er ikke i tvivl om, at Nina Stork har en væsentlig del af æren for, at loven blev lavet om.

- Jeg tror, at det kom bag på politikerne, at hun kunne gøre det, og at det var fuldt lovligt, og så tror jeg da, at de kom i tvivl, da de så, at andre faggrupper kunne gå ind og tilbyde behandlingen.

Familie har mange former

Så fra lempelsen af loven har udviklingen inden for familiedannelse taget fart her i Danmark, og der er opstået rigtig mange anderledes familier, pointerer Lone Schmidt:

- Lempelsen har betydet en meget stor italesættelse af, at ja vi har faktisk rigtig mange familieformer i Danmark, og det er alle sammen familier.

- I forvejen sidder vores børn jo i hver eneste skoleklasse med kammerater, der er kommet til verden efter fertilitetsbehandling, børn med to mødre, to fædre, en mor, sammenbragte familier osv osv. Det er en anerkendelse af, at det at danne en familie er langt mere end en traditionel kernefamilie. Det, tror jeg, er meget vigtigt.

Og ser man på, hvordan de børn trives og klarer sig, så er der på ingen måde grund til bekymring, understreger hun:

- Forskningen viser, at singlemødrenes børn stortrives, og børnene i de lesbiske familier stortrives. Der er lavet masser af forskning på det her område, og man kan ikke se nogen forskel i børnenes trivsel, uanset familietype. Måske endda et lille hak bedre i singlefamilierne og de lesbiske familier.

- Hvis man skal tolke på det, så er det måske fordi, at hvis man vælger at blive singlemor eller lesbisk familie med fertilitetsbehandling, så har man tænkt sig vældig grundigt om på forhånd. De her børn er sindssygt ønskede.

Facebook
Twitter